Har du prøvet at have creme i buksen? Muligvis ikke, men her i Østrig er det et stort nummer – det er faktisk så stort, at Nivea ikke er alene om at have lanceret slankende og opstrammende bukser. Lige til at have på under kjolen som Claudia på billedet. Garnier har også lanceret figurforbedrende shorts, der har som mål at gøre rumpetten en størrelse mindre.
Jeg føler mig underholdt, men er samtidig nysgerrig og vil gerne vide nedenstående …
- Om rumpetten så bliver et nummer mindre hver gang man har dem på?
- Og skal man fylde creme på buksen undervejs, om jeg så må sige?
Jeg tænker, at det måske er lidt som at smøre fødderne ind i fed creme og så tage et par strømper på. Altså, sådan så man får en blød numse i nattens løb. Hm, det lød forkert. Man vil jo netop ikke have en blød numse, hvis man køber Shorty .. man går efter en mindre og fastere numse.
Jeg tror ikke på, at numsen krymper en størrelse i bukserne i nattens løb, men jeg kan godt forestille mig, at huden på nummeren bliver blød. Og det er måske netop det, der er formålet?
Jeg er i hvert fald nysgerrig. Måske burde jeg gi’ dem et forsøg. Jeg holder nemlig meget af Nivea. Måske laver de også gode bukser.