Frokost på Thai Inside

En af vores faste favoritter er frokostmenuen hos Thai Inside i Dircksenstrasse i Mitte med udsigt til togene på højbanen. De laver den mest fantastiske thai mad og de mest forfriskende shakes. Kvaliteten af maden er virkelig god, og jeg har på fornemmelsen, at der er tale autentisk thai mad.

Om sommeren laver de den mest suveræne og uimodståelige vandmelonshake, som jeg tror blot består af frossen blendet vandmelon – og som selv i 35C varme slukker tørsten ❤

Om vinteren kan man vælge mellem Lime og Ingefær Shake. Vi valgte Lime, som jeg vil tro, er lavet på samme måde som vandmelonshaken; frossen blendet lime.

Til frokost kan man vælge en hovedret og enten en suppe eller salat. Vi vælger altid suppen, for den er ekstraordinært lækkert krydret; der er silkeblød kylling i, samt sprøde champignons. Jeg valgte denne hovedret, Gai Aroy, som smagte helt fantastisk:

Kyllingebryst i rød karry garneret med stegte babymajs, sukkerærter, grønne asparges, shitake svampe, gulerødder og cashew nødder i en krydret kanel og rød karry sauce.

Da vi havde spist, gik vi ned til julemarkedet på Alex, som var på nippet til at slutte. Jeg tror, at 28. december var sidste officielle dag. Der er skøjtebane og masser af boder på pladsen. Efter en tur i Saturn og i Primark (just me) hang vi lidt ud ved skøjtebanen og nød solen. Det var fantastisk! Julestemningen kom retur med 500 km/t !

Laterpost fra 28/12-2015

3 Comments

  1. Jette siger:

    Jeg er også vild med thailandsk mad.

    Kender I restaurant Mai Thai på Kulsvigervej i Lyngby?

    http://www.maithai.dk/

    Ejeren Henrik er gift med en thai og de begge to meget passionerede omkring maden.

    Velbekommen 😛

    Liked by 1 person

    1. Fru K siger:

      Orv, hov, det er da der, hvor der lå en wok-ting, ikke? Vi har savnet god thai herude side Brede Thai & Bageri lukkede 😊
      Tak for tippet!
      Kh Gitte K

      Like

  2. Jette siger:

    Kender I restaurant Mai Thai i Lyngby?

    Ejeren Henrik er gift med en thai. Han betjener gæsterne og hun regererer i køkkenet.

    http://www.maithai.dk/

    Velbekommen 😛

    Like

Der er lukket for kommentarer.