Frostbid i næsen

Efter det første julemarked ved Gedächtniskirche slentrede vi ned ad Ku’damm, for manden skulle en tur i ‘sin’ pladebutik. Han fandt nu ikke noget i denne omgang, men det gjorde jeg.

Jeg kunne se på knægten, at han frøs, og han klagede også over, at han frøs hele tiden. Det var også bidende koldt, lige omkring frysepunktet. Vejret var smukt, og solen skinnede fra en blå himmel – men vinden var  iskold og fløjtede lige gennem selv varme jakker.

Hvad værre er, at fjerene popper ud af sømmene på sønnens gamle slidte dynejakke, så vi satte kursen mod den nærmeste H&M for at købe en ny vinterjakke på bud til ham. Jeg havde ellers forestillet mig, at Primark havde vinterjakker, men alle deres vinterjakker har fastsyet hætte, og det er jeg ikke vild med. Raske drenges hætter skal kunne knappes af af sikkerhedshensyn, hvis du spørger mig. Og det kan H&Ms hætter altid.

Vi fandt hurtigt en lækker jakke i H&M på bud til 18 euro. Først prøvede vi at proppe knægten ned i en jakke i str. 122, men den gik ikke. Han er konverteret til en størrelse 128. Min lille dreng – !!

Nå, men alt det, vi sparede på jakken, brugte vi så på en (imiteret) pelshue til knægten. Han kan jo ikke gå med ørerne bare i dén polarvind. Og pelshuen var bare så fin og blød.

SÅ var vi alle tre klædt på til flere julemarkeder!