Her er min tantepukkel. Har du også en? Det får de fleste med alderen. En tantepukkel er faktisk en rigtig pukkel af fedt, bindevæv og muskler, som kommer af, at jeg bruger nakken forkert (mobiltelefon/pc) og derfor har udviklet en dårlig holdning. Den er kommet snigende, jeg opdagede den først for nylig. Jeg tænkte, at sådan en har jeg da heldigvis ikke, indtil jeg så et foto af mig selv i profil. Der var den.
Man får en pukkel af dårlig holdning. Jeg strækker ubevidst hals og bærer dermed hovedet for langt fremme i fht min akse. Nakken fortykkes af den overbelastning, det er at bære hovedets vægt for langt fremme. Man skal have fokus på at få hovedet tilbage på plads på rygraden, så nakken aflastes.
Puklen vokser sig større og større, hvis jeg ikke gør noget. Det hverken kan eller vil jeg leve med, og så er der jo blot én mulighed: At ændre holdning og træne den væk eller forsinke processen. Tilbage med skuldrene, hovedet tilbage, hagen og brystet op.
I’ll keep you posted – det kan godt tage langt tid, før der sker noget – det har jo taget år at danne den, og tager år at få den reduceret. Men det skulle være muligt.
Hvis du vil google, så hedder det buffalo hump på engelsk. Flere tips her