Ud i det blaa med Baadfarten

DSC_1277.jpgEfter en hæsblæsende uge med flyvende sfo-start er det rart med en solbeskinnet Flyvefartsdag med tid til at dase, dovne og måske kede sig lidt. Vi blev vækket af knægten inden 7, og så var dagen i gang. Han ville gerne have en is, og han blev lidt knotten over at måtte vente til ved 11-tiden.

Vi gik ned til søen og kiggede ned i vandet ved den lille bådebro – der var hundredvis af små fisk lige i vandoverfladen. Måske skal vi afsted med et net og fange en stime?

Vi gik videre ned til havnen, hvor vi købte en fantastisk flæskestegssandwich. Vi delte den og kastede den lynhurtigt i hovedet for at nå Baadfarten. Det var lidt en skam, at vi ikke kunne sidde dér i solen ved søbredden og slow-nyde den lækre sandwich, men når man har en båd, man skal nå, så kan man altså ikke sidde og dovne over maden 🙂

DSC_1286.jpgSejlturen var fantastisk – vejret var perfekt, og der var ikke så mange med i båden. Vi bor simpelthen så smukt herude, og der er nok at se på fra båden – og det er da fantastisk, at vi blot skal gå 10 minutter så kan vi sejle en lang tur ud i det blå. Vi kiggede efter hvidhajer og blåhvaler, men desværre så vi ikke nogen i dag.