Glædelig mandag!

Bare et pip herfra! Weekenden er slut, og ugen er begyndt. Den sidste sommeruge, ifølge kalenderen. Jeg kyssede sommersolen farvel i lørdags; hvilket fantastisk vejr ☀️ 

Efterår, kom bare, din farverige fætter 🍁🌼🍂 

Jeg gik en tur efter job langs søen – på vej dertil tårnede sorte skyer op, og det regnede, da jeg holdt i kø. Da jeg drejede ind på p-pladsen dryppede det kun, så ingen undskyldning!

Jeg gik noget af den tur, jeg normalt plejede at løbe. Det var ikke helt uden tungsind. Jeg ved godt, at løb lige nu ikke er godt for min hofte, men jeg har den største lyst til at blæse på det og løbe afsted derudaf. Men jeg gik raskt til istedet for, og det var da okay.