Hård landing

Selvom vi sigtede efter at lave en blød landing i hverdagen efter efterårsferien, så gik det hårdt for sig. Klonk, boink, slam …

 Jeg er på latte nr 3, grøn te glas nr 2 og på den 3. flaske vand. Alligevel er jeg ikke frisket op endnu. Jeg har lidt ondt i skallen, luften på kontoret er iltfattig, beklumret og tung. Udenfor er det gråt med en fin dis af støvregn, og jeg gad godt gå en tur for at få frisk kølende støvregn på mine hede kinder. Tusmørket sænker sig, og klokken er kun 13:55 …. hello darkness, my old friend 😂

Det er halloween, og jeg har sendt et glad skelet ☠️ i skole. Skelettet krammede, snakkede, jublede og krammede sin bedste ven igen, da de mødtes efter en laaaang 1 1/2 uges adskillelse. Ovre i skolen jublede han, da han mødte sine andre kammerater. “Du behøver ikke at følge os ind, mor”, og så var de væk. 
Godt, man har intra; han huskede at tjekke ind, derfra kan det ikke gå helt galt!

2 Comments

  1. Pia siger:

    Hahaha – kan godt følge dig! Det kan virkelig være hæsblæsende at vende tilbage til det virkelige liv 😉

    Liked by 1 person

    1. mammalade siger:

      Det føles som at lande med Albatros Airlines i Bernhard & Bianca 😀
      It must be Monday (Disney)

      Like

Der er lukket for kommentarer.