Jeg skulle holde 4 præsentationer på et møde mandag-tirsdag, og jeg havde ikke tid eller ro om mig på jobbet til at fokusere på præsentationen, så torsdag aften havde jeg kun lavet en struktur og et par løsrevne plancher. De lette først. Jeg kunne ikke sove torsdag nat, jeg kunne høre blodet suse i mine ører, og jeg lå og lyttede ud i natten med åbne øjne.

Jeg arbejdede hjemme fredag, og jeg lukkede mail og mobil ned. Jeg gik en tur langs Furesøen efter at have afleveret sønnen på skolen. Jeg havde en underlig sovende eller valen fornemmelse i kroppen, og jeg evnede ikke at trække vejret dybt. Jeg sagde højt til mig selv; “jeg er her nu, sætter en fod foran den anden, et skridt ad gangen” og så bemærkede jeg den blå himmel, solen, de gyldne træer, den hvide kirke, der ringede otte på den anden side af søen.

Jeg valgte at stoppe med at kæmpe imod og brokke mig over manglende tid. Jeg valgte at gøre mit bedste med den tid, jeg har, og jeg gik hjem og lavede 2 af mine præsentationer; hentede data til dem, lavede grafer, analyser og konklusioner .. men jeg blev ikke færdig. Jeg løb tør for tid. Jeg lavede en liste over de ting, der manglede.

Lørdag gik jeg igang med præsentationerne igen klokken 15, og kun afbrudt af at røre i risengrøden, spise aftensmad og putte sønnen i seng, så arbejdede jeg til klokken 1:41 søndag morgen, hvor jeg var helt høj over at kunne dele præsentationerne med mine kolleger. Det hjalp mig at acceptere, at den her lørdag måske ikke var som jeg drømte om, men jeg accepterede opgaven, dykkede ned i den og løste den – og havde en damn good time imens 😘

I virkeligheden er det den bedste del af mit arbejde; det er vigtigst og det er tidskrævende.

Præsentationerne gik rigtig godt, de blev godt modtaget, og jeg tror, at de var motiverende og inspirerende. Men mandag morgen kunne bilen ikke starte, og jeg bad en kollega om hjælp; hun hentede mig, og det var så hyggeligt. Og tirsdag måtte jeg have en snottet søn med til møde. Det var uventet dejligt begge dele; hyggeligt at køre med min kollega og skønt at have knægten med ❤️

“Da jeg fattede, at alt mit bitchen, brok og beklagen ikke gjorde morgendagen bedre, men værre, forstod jeg, at jeg var i gang med at ødelægge mit liv.”

– Mettes UniversJa, det var en hård uge, men også lærerig. Og nu kalder efterårsferien. Jeg kan allerede næsten se Big Ben i horisonten 😀