17. December – juletræet med sin pynt ..

Søndag aften, weekenden har været alt for kort! Vi har fået købt en hel del julegaver. Vi har været til 2 fødselsdage, og vi har hentet & pyntet juletræ. Dertil kommer de sædvanlige indkøb, oprydning, tøjvask osv. Selvom vi har haft fart på, så har vi ikke misset ét eneste afsnit af de to julekalendere. Tak for streaming 👌🏼 Vi er også up-to-date i både Sebastians Jul og Villads fra Valby holder jul. Alle afsnit er læst på den rigtige dag.

Som sagt pyntede vi juletræ, og vi hængte vores nyeste julepynt på; et hjerte af bjergkrystal, som vi købte i sommer i Rattenberg i Østrig med teksten “fordi jeg ka’ li’ dig” på østrigsk.