Mind Your Health

Som nævnt var min veninde og jeg til Mind your health event hos Moshi Moshi Mind i Lyngby i sidste uge.

Har du styr på alt det med immunforsvar og fordøjelse? Ord vi allesammen møder  hver dag, men ved du nok om, hvordan du passer godt på dig selv?

I samarbejde med A. Vogel tilbyder moshi moshi mind eksklusivt et foredrag med fokus på kost, sundhed, velvære og immunforsvar.

Til eventet vil du møde den erfarne sundhedsekspert Gerda Sørensen, der underviser eksperter landet over i hvordan du bedst muligt passer på dit immunforsvar og fordøjelse.

Da vi var i 20’erne var vi storforbrugere af Echinaforce, fordi det virkede for os. Det hjalp os med at komme hurtigere på benene, når vi var forkølede. Med tiden har vi glemt det lidt igen. Derfor var dette event perfekt for os, så vi kan genopdage vores ungdoms blomst 🌸 😉🤸🏽‍♀️

Gerda fra A. Vogel har arbejdet med produkterne i mange år, og det var spændende at høre hele baggrunden for Echinaforce.

Det er den smukke Røde Solhat, der er hele basen for Echinaforce. Blomsterne plukkes og anvendes, mens de er friske. Kun på den måde bevares både planternes fedt- og vandopløselige stoffer, der hjælper til med at styrke kroppens immunforsvar til at modvirke virus og forkølelse. Disse egenskaber går tabt, når man tørrer blomsterne og først derefter anvender dem.

Jeg lærte flere ting den aften, som var nye for mig: Jeg vidste ikke, at Echinaforce rent faktisk har en dokumenteret effekt. Det er dokumenteret, at Echinaforce styrker kroppens immunforsvar til at modvirke virus og forkølelse. Den effekt, vi oplevede i sin tid, er ikke bare oplevet, men virkelig.

Samtidig vidste jeg ikke, at der er de samme krav til produktion af naturlægemidler som til almindelige lægemidler. Hvorfor er det vigtigt for mig? Det er det, fordi jeg troede, at naturlægemidler var en jungle af mere eller mindre suspekte produkter uden dokumentation. Der findes naturlægemidler, som er godkendt af Lægemiddelstyrelsen. Listen er ikke særlig lang, har jeg googlet mig frem til, men den er tilgængelig online, så det er let at orientere sig i den.

Vi smagte forskellige produkter bl.a. Tyggetabletter til børn. På den måde kan man få dråberne i børn. Forleden købte jeg tabletterne, for vores søn er konstant forkølet denne vinter. Lige pt har han hosten fra helvede. Han har brug for noget, der kan hjælpe hans immunforsvar. Nu prøver vi dette og håber, at det hjælper.