I regn & slud skal posten ud – 6/12

I aften skal vi skrive julekort … – ja, vi tilhører det traditionelle segment hvad julekort angår 😉

Til hverdag er vi mest til e-mails, messenger .. men vi synes, at det er hyggeligt at skrive julebrev og  sende nogle fede julekort til venner og familie. Så det er noget, vi gør hvert år.

Julekortene lavede jeg i oktober på Vistaprints hjemmeside. Præcis som de foregående 8 år, fordi kvaliteten er fantastisk. Jeg bestiller årskalendere med alle familiens fødsels- og mærkedage i til bedsterne, invitationer til knægtens 10 års fødselsdag til sommer og ikke mindst rigelig med julekort.

I år bestilte jeg 3 vægkalendere, 3 bordkalendere, 30 invitationer inkl kuverter og 40 julekort med kuverter. Det kostede 1000 kr for hele molevitten. Alt sammen med fin blank finish og med lækre billeder mest fra vores ferier. Det hjælper helt klart at have et supergodt Nikon kamera 🙂

Nu er vi klar, det er sengetid, julekortene er skrevet, der er sat frimærker på – plus selvfølgelig de fine julemærker “Jul i Troldeskoven”, som støtter Julemærkehjemmene. Julemærker skal der til, hvert år ❤

2 kommentarer til “I regn & slud skal posten ud – 6/12

    1. Det er så hyggeligt at sidde og reflektere over året. Og så er det skønt at modtage andet end lokalavisen i postkassen 🥰
      Glædelig jul 🎄

      Liked by 1 person

Der er lukket for kommentarer.