Ingen tur til Paris uden et besøg hos Janou i Marais 😘
Vi var hos Janou på vores bryllupsrejse for 10 år siden – og vi var der i går. Det er fantastisk! Jeg elsker det sted; det er så hyggeligt, og så fransk på den superhyggelige måde.
Det er altid spændende om man har det bord, man bestiller – for de taler ikke engelsk på Marais, og der er ingen online booking. Men det lykkes for os hver gang trods vore meget mangelfulde franskkundskaber 😬
Chez Janou er hyggeligt og super fransk. Lækkermad og fed stemning, altid fuldt hus. Det er det solrige provencalske køkken, der er i fokus – gerne med pastis enten i eller til maden, præcis som sydpå.
Menuen kommer kun på fransk, men det skal man ikke lade sig afskrække af 😉
Vi oversatte menukortet på Google translate. Det gik fint, for min mand fik Bistrot bøf med silkeblød kartoffelgratin, og jeg fik gambas flambée au pastis, riz parfumée anis.
Altså, rejer flamberet i pastis med ris krydret med anis. Pastis, anis …. uhm, det lød for godt og alt for spændende til at gå glip af!
Det var endnu bedre end det lød. De glemte at nævne anseelige mængder hvidløg 😍 Risene havde en delikat smag af anis, og rejerne var flamberede i pastis og smagte derfor også af anis – og den grønne sauce var spækket med hvidløg. Fantastisk måltid ❤️

Til dessert skal vi altid have mousse au chocolat. Dels fordi den er perfekt, og så fordi man får en stor boule ind – og så kan man spise til man sprækker.
Det er så hyggeligt 😘 og skørt og anderledes!