Deyrolle

Her er jeg nødt til at komme med en længere baggrundshistorie, for at du forstår hvad vi egentlig lavede i en butik med udstoppede dyr i Paris..

Han, hun & slottet

Vi ser den mest hyggelige serie om et engelsk par, der har solgt deres hjem i England og har i stedet købt et slot i Frankrig. De hedder Dick og Angel – og de virker som de hyggeligste mennesker. De er superdygtige, og især Angel er fantastisk kreativ. Hun køber på et tidspunkt en udstoppet and, som er blevet mat og ser noget træt ud.

I Sæson 4, afsnit 1 kører hele familien til Paris – Angel med den gamle udstoppede and under armen – og dér besøger de Deyrolle.

Deyrolle er en butik, som er eksperter i udstoppede dyr. Angel får råd om hvordan hun kan shine den matte udstoppede and op. Hun følger rådene præcist – og anden bliver som ny.

Midnight in Paris

Deyrolle er også med i Midnight in Paris, hvor de holder fest mellem de udstoppede dyr.

Derfor var vi i Deyrolle

Derfor var vi en tur i Deyrolle i dag. Det var en kæmpestor oplevelse!

I butikken kan man købe en udstoppet giraf, en smuk zebra med dybe brune øjne, en næsten levende tiger eller en smuk myresluger, hvis det skulle være? Dyrene er så smukt og nænsomt konserverede, at man næsten venter, at de lever op.

Jeg kiggede helt tæt på zebraens mule og brune øjne – det er virkelig magisk. Det gik op for mig, at det er en kunstform at udstoppe dyr.

Dyrene er selvfølgelig dyre – omkring 20.000 euro for zebraen.

Gå ind og kig dig omkring. Det er en meget stor oplevelse. Jeg var fristet af at købe en zebra til 21.000 euro, og jeg er ellers ikke til udstoppede dyr 😉

Se fotos på deres Instagram her.

Deyrolle Instagram