I mine unge år har jeg danset, grinet, drukket, fjollet, grædt, skrålet og vrælet til Marie Frederikssons skønne inderlige stemme. Da jeg læste, at hun er død, sad jeg i toget og en tåre sneg sig ned af min kind. Hun har kæmpet mod den forbandede kræft i så mange år ….

Farvel Marie .. tak for sangene, tak for soundtracket til min ungdom ❤️ Jeg har sunget og danset til din stemme så mange gange, og det vil jeg fortsætte med.

Jeg synger stadig med på “Spending my time” og føler stadig inderligt følelsen af at være ung og ulykkeligt forelsket og bare vente vente vente …

Mine veninder og jeg fik et lift til færgen af to drenge, vi kendte. Men i stedet for at køre os til færgen, kørte de os til en nærliggende bar, hvor vi sad udenfor og spiste ærter og drak øl. Solen skinnede, det var søndag eftermiddag – og vi hørte ‘It must’ve been love’ igen og igen – så hurtigt som man nu kunne spole båndet tilbage 😅

Det er længe siden, jeg har hørt dine helt gamle sange.. så jeg starter med Efter Stormen ❤️

Jag känner mig lite trött

nu när hösten är här

Fast att träden har dött

så lever vår kärlek kvar här

Du ger mig lugn efter stormen

när mina drömmar faller isär

Fast att tiden gick alltför fort

så var det mycket den gav

Allt det starka och svaga i mej

möts från en strand till ett hav

Du ger mig lugn efter stormen

Tak 😢