A- ha koncert

Vi var til A-ha koncert forleden. Omsider. Min far sagde nej sidste gang jeg ville til A-ha koncert, men denne gang var der intet, der skulle stoppe min mand og jeg. Troede jeg. Jeg gav billetterne til ham i julegave i 2019. Så kom Corona på tværs, og koncerten blev udsat flere gange. Men omsider oprandt dagen!

Mit teenageværelse med Morten Harket posters i mit glasbord 😅

Vi havde ståpladser – heldigvis! Vi kom til at stå rigtig tæt på scenen, og det var en stor oplevelse at høre de gamle sange. Det er så vildt, at Morten Harket stadig kan synge så smukt, altså.

Men det var lidt spøjst alligevel. A-ha kan ikke fordrage hinanden. De er blevet uvenner – du skal se filmen om dem for at forstå, hvor slemt det står til. Det kan ikke bare fikses. Og det kan altså mærkes blandt publikum, at de er tre satellitter.

Når det er sagt, så handler det om musikken, fabelagtige sange og Morten Harkets ufattelige stemme. Og om at være teenager med moodswings. Jeg havde glemt, at det ikke er festmusik, men at musikken dengang appellerede til mig pga sin nordic noir stemning. På scenen var musikken akkompagneret af de flotteste uvejrsbilleder fra Norges vilde landskab.

Det var en supergo’ koncert! Supertarveligt, at min far sagde nej til at jeg kunne opleve dem i 1986/87 😅

a‐ha Setlist Royal Arena, Copenhagen, Denmark 2022, play hunting high and low live

Verden er i farver (igen)

I går var vi til den første koncert i noget, der føles som årevis. Jeg har længtes efter denne dag. Følelsen af frihed, høre god musik i venners lag, slå håret ud og bare lytte. I går var det Lis Sørensen, og det var den bedste koncert. Tænk, at noget så simpelt som at gå ud og gå til koncert rører mig til tårer.

Livet kom
Og tog mig tilbage igen
Aldrig vil jeg glemme
Havets blå
Verden er i farver nu

– Lis Sørensen

Ja, verden var pludselig i farver igen. Mens vi sad og ventede, tjekkede jeg lige ind på vacciner.dk – og endelig ENDELIG kunne jeg bestille tid. Jeg var ved at tabe telefonen og råbte op til min ven fra samme årgang (72) “bestil tid – bestil tid – det er os nu”, mens jeg febrilsk bladrede ned over datoerne.

22. maj var den tidligste tid. Der var kun 3 ledige tider. Jeg klikkede klikkede på en tid, som forsvandt, og så forsvandt nr 2 også, og jeg hamrede min fede finger ned på nr 3 tid og fik den! Det er i overmorgen!

Med 2. tid samme dag som vores ferie starter. Det ku’ være mere optimalt, men det kunne også være meget værre. I samme øjeblik gik Lis Sørensen på scenen og gav et brag af en koncert. Og pludselig PLUDSELIG var verden i farver igen!

Med vaccinen ryster vi os fri af Coronaens svøbe, og vi kan gå til koncerter og rejser og kramme og drikke vin med gode venner.

Tæt på ækvator

Langt væk fra månen

Tæt tæt på solen

Sidder vi nu

Og glor på pelikaner

Døde vulkaner

Og ved vi lever lige nu og her

– Lis Sørensen

Det sjove er, at jeg ikke var den store Lis Sørensen fan. Altså, jeg kender hendes sange, kan synge med på de fleste, og de er del af mit soundtrack. Men jeg blev fan af hende dér på Halvandet. Hun synger så godt, hun giver sig selv, og hendes tekster rammer mig.

Hun sang sin nye sang “Isbjerg” om klimaforandringerne, hold nu kæft en smuk sang, og hun sang den med en intensitet, så jeg fik gåsehud.

Hun fortalte om, når de kørte på ferie i 70erne ved havet. Bilen var fyldt hunde, kaniner, pakkenelliker og hende og hendes bror på bagsædet. Bilen var fyldt med røg, og når de dristede sig til at åbne et vindue, blev de bedt om at lukke det, for ellers fik mor træk. Træk var noget af det farligste, man vidste i 70’erne. Det var meget vigtigt at undgå træk, meget farligere end røg 😅 Det er fuldstændig som jeg kender det fra bagsædet i mine forældres bil.

Minder fra juleaften 2020

Juleaften er overstået, og vi dovner lidt, før vi skal afsted på julebesøg hos min far her første juledag.

Vi fik set både det svenske og det danske Disney juleshow, mens vi spiste guf og drak kaffe. Det var så hyggeligt. Jeg synes, at det svenske juleshow er lige lidt bedre end det danske .. elsker Anders And som ornitolog, Julemandens Værksted, Campingferie med Anders, Mickey og Fedtmule og ikke mindst Tyren Ferdinand ❤️

Hör du, lille Ferdinand, varfor lekar inte du med dom andra små tjurerna – och stångas du med?”

Jag trivs bättre här då jag kan sitta under min kork-ek och lukta på blommorna!”

Julemaden blev perfekt med små undtagelser. Min mands minutplan holdt 100, og både and og flæskesteg blev perfekt stegt. Flæskesværene blev sprøde med lidt grill. Ovnen slukkede uventet to gange undervejs, men vi opdagede det heldigvis og fik den genstartet.

Juleanden 🦆

Jeg stod for de brunede kartofler, men allerede da jeg skulle pille dem, kunne jeg mærke, at det langt fra var nye kartofler. De var umulige at pille, og skrællen tog det yderste lag kartoffel med. De brune kartofler fik derfor et lidt løjerligt fnulret look, men smagte ellers fint.

Ris a’la manden sad lige i skabet, og vi spiste lunede hjemmebragte Amarenakirsebær til. Dem køber vi hvert år i Italien og tager med hjem ❤️

Vi gik ikke om juletræet i år, og vi sang ikke julesange – men det var også det eneste, vi ændrede på juleaften. Det føltes lidt tomt at gå direkte til gaverne under det fine juletræ, men næste år tager vi dobbelt så mange sange og dobbelt så lang en tur, tænker jeg 🎄

Den første pakke, knægten fangede under træet var til ham selv – og det var den største af alle gaverne; en PS5! Han var ovenud glad for sine gaver, og han glæder sig til, at Ps5’eren kommer hjem i det nye år!

Jeg fik også så fine gaver. Det bedste er koncertbilletter til Sarah Connor i Berlin i april 2022. Nuii, hvor jeg glæder mig ❤️

Mine julegaver ❤️

Bye Bye 2020 – farvel Corona 😷

Træt af Corona? Helt sikkert! Sarah Connor har skrevet en fantastisk sang, der rammer præcis hvordan jeg har det med Corona. Den bringer mig håb og tro på, at der er bedre tider forude.

Læs med herunder i min oversættelse – måske rammer teksten også noget hos dig? Kan du genkende det?

Bye-bye 2020

Jeg har ikke noget at lave i dag
Og verden er lukket ned igen
Jeg slår mig ned igen
For alt andet giver alligevel ingen mening
Ja, alt er okay
Jeg er okay, nej, egentlig ikke
For efter min mening går det alt for langsomt
Jeg orker ikke mere
Al den snak så frustrerende

Lad os spole fremad
Og lade som alt er okay igen?

Og så holder vi en kæmpe fest
Inviterer alle vores venner
Står helt tæt sammen
Og skåler for at være sammen
Gamle og unge og store og små
Ingen er alene hjemme mere
Ved du hvad jeg holder af at drømme om for tiden?
At du vækker mig og siger, “Det er slut!”

Bye-bye
At du vækker mig og siger, “Det er slut!”
Bye-bye

Jeg malkede geder
Og pressede olivenolie
Jeg plantede en urtehave
Jeg mediterede for at undgå stress
Ja, jeg ville også gerne have lært et nyt sprog
Og have dyrket en masse sport
Men det har jeg desværre ikke
Og jeg har heller ikke grinet nok
Kun halvvejs lykkedes hjemmeundervisningen
Og stadig eksploderede det

Lad os spole fremad
Og lade som alt er okay igen?

Og så holder vi en kæmpe fest
Inviterer alle vores venner
Står helt tæt sammen
Og skåler for at vi er sammen
Gamle og unge og store og små
Ingen er alene hjemme mere
Ved du hvad jeg holder af at drømme om for tiden?
At du vækker mig og siger, “Det er slut!”

Det er slut
Alt det lort med afstand
Jeg vil rejse tilbage til Island
Jeg vil ha’ nærhed og sjov
Og drikke af det samme glas som dig
Og forestil dig, at du også kan få opfyldt et ønske

Ja, vi holder en stor fest
Inviterer alle vores venner
Står helt tæt sammen
Og skåler for at være sammen
Gamle og unge og store og små
Ingen hjemme alene mere
Ved du hvad jeg kan li’ at drømme om lige nu?
At du vækker mig og siger, “Det er slut!”

Se videoen og lyt til sangen her ❤️

Og så holder vi en stor fest
Inviterer alle vores venner
Står helt tæt sammen
Og skåler for at være sammen
Photo by Caio on Pexels.com

Du bli’r 1000 år uden at tiden går 🎈

De første sange, jeg husker, er Shu-Bi-Dua. Vi sang med for fuld hals, når vi kørte til Rørvig i min mors hvide folkevogn med hund, børn og husfreden (grøn plante!) ovenpå den øverste kuffert på forsædet.

Min farmor hed Valborg, og pædagogerne i børnehaven skrev ‘Til Hvalborg’ på til og fra kortene på de julegaver, jeg lavede i børnehaven. Min farfar grinede og grinede og grinede.

Den første koncert, jeg var til, var med Shu-Bi-Dua. Og de spillede til en gymnasiefest. Og vi hørte selvfølgelig Shubberne i byen 🥳

Nu er Michael Bundesen død, og det gør ondt. Det er som en kær ven, der er død. Sangene har vi heldigvis stadig ❤️
Af hjertet tak for soundtracket til min barndom ❤️

Når dit hjerteslag bliver væk en dag
Er det så forbi? Gu’ det ej fordi
Der er meget mer’ mellem himmel og jord.
På en natteravn flyver du afsted
I galaxens favn får du evig fred
Så ta’ trygt afsted på din stjernefart i en kulsort nat
Hvor det er stjerneklart
At der er mer’ mellem himmel og jord.
Du har levet førdu vil leve igen
Og ved mørkets dør bli’r du solens ven
Du bli’r 1000 år uden at tiden går
I din himmelseng

Shu Bi Dua

Høj musik & fest i gaden

Længere nede ad vejen hvor vi har lejet sommerhus er der – åbenbart – et hus fyldt med glade unge mennesker. Lørdag aften holdt de fest, og vi kunne sagtens høre deres musik og glade stemmer til langt ud på natten.

Det var også en fantastisk aften til en fest. Temperaturen var godt over 21C. Havde jeg været 21 år havde jeg også givet den gas. Der er ikke ret meget andet at lave i et sommerhus end at drikke sig i hegnet og høre høj musik med en flok gode venner. Og især nu hvor alle diskoteker er lukkede .. godt, det ikke skete i min ungdom 😳

Som dengang i 90’erne hvor vi inviterede ‘et par’ tyske drenge til grillfest i vores have. Der kom 10 biler og 40 tyskere 😅 En af den havde et meget stort anlæg i bilen og fyrede helt op for det. Vi hørte Depeche Mode, Fury in the Slaughterhouse .. meget højt!

Vores nabo kom ind ved 22-tiden og bad os skrue ned. Det gjorde vi selvfølgelig. Han blev hurtigt i godt humør igen – det hjalp sikkert også, at han fik et par iskolde Warsteinere på dåse, nu hvor han alligevel var kommet 🍻.

Han fortalte mine forældre, at vores tyske venner var enormt søde og velopdragne, mens hans irritation over den høje musik i sommernatten var helt glemt.

Så når jeg hører lyden af en sommerfest, så bliver jeg glad og husker min egen tid. De unge skaber minder, der gør, at de en dag ligger i et sommerhus og hører lyden af en fest og smiler ud i mørket. Jeg var del af den fest engang ❤️

Jeg blev vækket midt om natten af de unge, som gik en tur – måske skulle de videre til en anden fest eller ned at bade. Det er den fedeste tid – en del af mig er misundelig! Godt, jeg gav den gas dengang og ikke holdt igen 🥳🥳

Nu er det min tur til at gi’ plads, så de unge kan nyde livet uden alt for mange sure gamle formanende trolde på sidelinien. Især nu hvor de ikke kan mødes på sommerdisko, men skal mødes ved en badebro, i en park eller en have.

I går da jeg løb tur, løb jeg forbi en folk unge mennesker ved en badebro. De havde en soundboks med ude på badebroen. Det er totalt fedt! Vi havde en pivringe batteridrevet ghettoblaster med på stranden. Den kunne ikke levere så god lyd som den lyd, de havde på badebroen. Jeg talte lidt med et par af dem, for jeg ville gerne høre om der var sandbund ved badebroen. Det var der: 10 meter sten, og så ellers fed sandbund for enden af broen. Jeg tror, at de tænkte – shit, hun skælder os ud for den høje musik. Men det generede jo ingen. De var alene på stranden, og jeg var jo kun på ‘gennemløb’ 🏃🏽‍♀️

Soundboks for enden af broen 🥳

Ferie!

Drengen kom glad hjem og nynnede ferie-sangen. Han er ferieklar og er helt sikker på, at han ikke kommer til at savne skolen foreløbig. Kammeraterne vil han savne, men ikke skolen.

En og en er to og jorden den er flad.

Gorm den gamle var smed i Hobro.

Alt, hvad vi har lært,

alt det, der er så svært,

vil vi glemme, for ho’det skal ha’ ro.

Ferie, ferie, ferie,

slap nu af, du har fri og syng en glad melodi.

Op mod solen ler jeg,

den vil skinne til ferien er forbi.

Tag dit vækkeur og læg det i en spand,

kom så vand i til uret siger stop!

Gem din gamle pen,

for hvad vil du med den ?

Skal jeg si’ dig, hvad du skal skrive op ?

Ferie, ferie, ferie,

slap nu af, du har fri og syng en glad melodi.

Op mod solen ler jeg,

den vil skinne til ferien er forbi.

Springe over grøft og fiske i en å,

det er noget vi alle ka’ li’.

Ud og gå på græs og køre på et læs,

man får lyst til at summe som en bi.

Ferie, ferie, ferie,

slap nu af, du har fri og syng en glad melodi.

Op mod solen ler jeg,

den vil skinne til ferien er forbi.

Kig jer nu omkring, der er så mange ting,

som vi gerne sku’ nå at få set.

Vi ska’ lave skov

i mark og eng og skov,

for med pligter og skole er det sket.

Ferie, ferie, ferie,

slap nu af, du har fri og syng en glad melodi.

Op mod solen ler jeg,

den vil skinne til ferien er forbi.

– feriesangen af Ole Mortensen

Den første turist i Europa

Jeg var ikke den største TV2 fan, og jeg regnede egentlig ikke med at det skulle ændre sig. Lige indtil i sidste uge, da jeg hørte “Den sidste turist i Europa”. Den ramte mig lige i hjertet. Gåsehud. Ordene, billederne, Steffen Brandts stemme .. Sangen beskriver Europas krise, og hvor vigtigt det er, at vi tager Europa seriøst og ikke for givet.

Vi kan ikke længere bare regne med, at Europa er et gensidigt forpligtende sammenhold. Europa er kendetegnet ved at være mange suveræne lande med store forskelligheder – og på trods af dette, ville vi hinanden efter krigen. Vi bøjede os mod hinanden, for vi så resultatet af det modsatte. Vi har brug for hinanden, og vi hænger sammen, fordi vi geografisk er så tæt. For mig er Europa uendelige muligheder, ikke en klods om benet.

Det er en gendigtning af en gammel sang fra 1948 af Mogens Dam, som blev sunget af den danske sangerinde Lulu Ziegler. “Den sidste turist i Europa” handlede oprindelig om Europa efter 2. verdenskrig, der lagde Europa i ruiner. Sangen handler om det håb, man nærede om, at Europa ville rejse sig af asken påny. Det tog som bekendt mange år, før jerntæppet faldt og Europa blev genforenet. I mellemtiden havde vi vænnet os til et Europa på 1/2 størrelse. Jeg voksede op med det.

Det ændrede sig for mit vedkommende i 90erne, da muren faldt. Jeg fik en tysk kæreste, og friheden var berusende. Vi kunne køre hvorhen vi ville. Vi kunne køre til Berlin og gå i byen, hvis vi ville! Vi var fuldstændig frie, vi kom fra Europa, talte godt nok forskellige sprog, men var ellers var vi ret ens.

Sangen udtrykker den følelse af at være europæer, som jeg fuldstændig kan identificere mig med. Den voksede i mig i 90erne og blev styrket i 1992, da vi sagde nej til Maastricht aftalen. Det var fuldstændig ufatteligt for mig, da det skete. Jeg var 20 år, og Europa var (og er) mit hjem. Jeg er dansk europæer. Det har ikke ændret sig.

Se videoen og lyt til ordene. Det tager 10 minutter. Gåsehud og tårer i øjnene, det lover jeg dig. Danmark og Europa er i krise. Klarer man sig bedst gennem en krise ved at stå alene? Jeg tvivler. Jeg mener, at Europa er værd at kæmpe for. Vi kan ikke tage det for givet, for vi hænger sammen uanset hvad. Intet land i Europa er en ø.

Vi rejser ud som nogle af de første turister i det nye Europa efter Coronaen. Vi har pligt til ikke at glemme Europas døde og støtte de overlevende. Det er samfundssind at rejse ud.

Præcis som mine bedsteforældre rejste gennem Europa efter krigen og var vidne til ødelæggelserne. Min mor var ikke engang 10 år, da hun så et Tyskland, der var fuldstændig ødelagt. De besøgte Ørnereden, og kørte bl.a. gennem Hamburg og München. Min morfar ville se det med sine egne øjne for at forstå omfanget.

Syng! Ny CoVirkelighed dag 25

Vi deltager ikke i fællessang, for der er ingen, der synger her. Kun mig i bilen 😆 Jeg elsker at synge – det har jeg altid gjort. Nogle af mine tidligste minder er bilturene til Rørvig, hvor vi sad på bagsædet i folkevognen i tyk cigaretrøg, uden sikkerhedsseler og skrålede med på Shu-Bi-Dua.

Den sidste sang, jeg sang, var “Solen er så rød mor” – den bad min søn mig synge en dag for nylig, her under Coronanedlukningen. Han elsker den sang. Den er også fantastisk ❤️ Heldigvis synger han også gerne med på sine yndlingssange. Jeg elsker lyden af hans stemme. Den går lige ind i mit hjerte og får det til at banke hurtigere af lykke.

Hvis jeg skulle vælge en fællessang så ville jeg vælge “Lyse nætter” med Alberte. Efter jeg fandt ud af, at sangen handlede om Alberte Windings mor, som var død, fik sangen en ny betydning for mig. Den beskriver så fint det forår, der ubønhørligt kommer, når man har mistet. Det bliver altid forår og lyst igen. Uanset hvor mørkt det er.

Nu kommer fuglene igen
Og lyset vælter pludselig ind
Det kommer gennem alle sprækker
Lyse nætter er tilbage.

Alt, hvad der rørte sig blev gemt
Da du var rejst var det så nemt
Men hjertet ved godt, hvad det ønsker sig
At pynte sig for dig

Du er tilbage, du er hos mig
Du er tilbage, med varme dage
Du er hos mig

Nu kommer lydene igen
Og verden vælter pludselig ind
Med parasoller og sandaler
Bølger maler alt i sand

Jeg havde huset fuld af vind
Og nye frugter båret ind
Men hjertet ved godt, hvad det ønsker sig
At pynte sig for dig

Du er tilbage, du er hos mig
Du er tilbage, med varme dage
Du er hos mig

– Alberte

Under oprydningen i mine gamle ting fandt jeg en mappe, som min mor har lavet. I den har hun sirligt gemt de tegninger og små breve, som jeg har skrevet til hende som barn.

I mappen var også en enkelt af hendes tegninger af en hat, hun selv designede og som min mormor lavede til hende. I pilleæskefacon. Min mormor var modist og kunne lave de vildeste hatte 👒

Fødselsdag med Lisa Nilsson & vietnamesisk mad – II

Lisa Nilsson har været del af mit soundtrack siden 1992, hvor jeg sang med på “Himlen Runt Hörnet”. Jeg var 20 somre gammel, da pladen udkom, sommeren det år var endeløs, varm og magisk.

Min mand var så sød at forære mig billetter til Lisa Nilssons selvbiografiske show “Kvinnan som är jag”. Og det var allerede 1 uge efter min fødselsdag, vi skulle afsted! Vi startede aftenen med lækker vietnamesisk mad på Pho Hanoi.

Jeg ved fra tidligere, at Lisa Nilsson er underholdende, sjov, skarp og selvironisk, så det kunne kun blive godt! Lisa Nilsson er – udover at være sangerinde – også (step)danser, musiker, sangskriver, skuespiller og stand-up komiker. Samt ikke mindst kvinde og feminist.

Lisa Nilsson sang bl.a. denne sang, som er en fortolkning af den svenske digter Kristina Lugns digt “När jag var gift med Herman

Hun fortalte også om, at hun typisk efterlod 2/3 af sig selv udenfor i busken, mens 1/3 af hende var indenfor i et parforhold – hvor hun i øvrigt syede bolsjestribede gardiner i et lille hus på landet, mens hendes venner undrede sig.

Det var en fantastisk aften – en sjov og rørende rejse tilbage i tiden med smukke og rørende sange 💕

Hvert skridt jeg tager er et skridt tilbage til mig selv 🩰

Mit hoved var ved at eksplodere tirsdag morgen. Jeg dykkede ned under dynen, småsov til klokken 11. Det hjalp.

Jeg stod op, spiste den birchermüsli, som min mand havde lavet til mig og sad og våndede mig i sofaen.

Vejret var trøstesløst, men jeg fandt røjserne frem, stort tørklæde og en frakke, og så gik jeg en tur med forsigtige langsomme skridt på smattede stier. Långsomt leder också någonstans.

Jeg gik en dejlig tur. Vejret var dejligt, for solen tittede frem. Det gjorde mig godt at trække vejret dybt og bare gå.

Sig mig, hvornår jeg sidst har mærket regnen på mit ansigt?
Hvornår har jeg sidst strakt armene ud og næsten nået skyerne?
Hvert skridt jeg tager, er et skridt tilbage til mig selv
Jeg er stærk, og jeg ved, at jeg kan klare det.
Hvis jeg bliver bange, lader jeg lyset være tændt
Jeg starter forfra nu og holder op med at tude
Den sidste tids lort ligger endelig bag mig
Jeg ser fremad, jeg går fremad!
Nu er jeg en løvinde, der beskytter sig selv

Og digtet? Det er ikke mig, det er mit lille ekstrakt af en af de allermest powerfulde sange, jeg kender. Anorak hedder den, og den handler om at starte forfra.

I sangen handler det om at starte forfra efter et forlist forhold. Jeg tager ordene og for mig er det ren empowerment i perioder, hvor jeg har stået i lort til halsen og er kommet så langt væk fra mig selv og mine drømme, at jeg nærmest er holdt op med at drømme om andet end den næste ferie.

Kender du det, når man for første gang i lang tid mærker solen i ansigtet og ikke kigger bort, irriteret over at blive blændet? Når man ser op og ser og mærker lyset og varmen?

Anorak
Heut hab ich die Sonne zum ersten Mal gespürt
Der Scheiß der letzten Wochen endlich hinter mir
Fenster auf, die Luft ist klar
Mein Kopf ist leer
Meine Lungen brennen
Atmen fällt noch schwer

Fang von vorne an
Hör auf zu heulen
Wisch die Tränen weg
Ich schaff’s auch allein! Allein!

Sag’ mir wann hab ich den Regen zum letzten mal gefühlt?
Mit ausgestreckten Armen die Wolken fast berührt?
Jeder Schritt ein kleines Stück zu mir zurück

Jetzt bin ich ‘ne Löwin die sich selbst beschützt
Ja ich schau nach vorn
Ja ich krieg das hin
Ich versinke nich’
In deinem Anorak
War mir eh zu groß
Ich schaff’s auch allein! Allein!
Denn ich bin stark und ich weiß dass ich’s schaffen kann
Und wenn ich Angst hab lass ich Nachts die Lichter an

– Sarah Connor

Jeg gik i seng samtidig med knægten ved 21-tiden. Jeg vågnede ved 3-tiden og kunne ikke rigtig sove mere. Jeg havde stadig ondt i skallen, så jeg tog et par piller. Jeg døsede hen og var meget langt væk, da vækkeuret ringede. Yay, jeg var nærmest frisk, kun en snert af hovedpine 😍

Fast att tiden gick alltför fort så var det mycket den gav

I mine unge år har jeg danset, grinet, drukket, fjollet, grædt, skrålet og vrælet til Marie Frederikssons skønne inderlige stemme. Da jeg læste, at hun er død, sad jeg i toget og en tåre sneg sig ned af min kind. Hun har kæmpet mod den forbandede kræft i så mange år ….

Farvel Marie .. tak for sangene, tak for soundtracket til min ungdom ❤️ Jeg har sunget og danset til din stemme så mange gange, og det vil jeg fortsætte med.

Jeg synger stadig med på “Spending my time” og føler stadig inderligt følelsen af at være ung og ulykkeligt forelsket og bare vente vente vente …

Mine veninder og jeg fik et lift til færgen af to drenge, vi kendte. Men i stedet for at køre os til færgen, kørte de os til en nærliggende bar, hvor vi sad udenfor og spiste ærter og drak øl. Solen skinnede, det var søndag eftermiddag – og vi hørte ‘It must’ve been love’ igen og igen – så hurtigt som man nu kunne spole båndet tilbage 😅

Det er længe siden, jeg har hørt dine helt gamle sange.. så jeg starter med Efter Stormen ❤️

Jag känner mig lite trött

nu när hösten är här

Fast att träden har dött

så lever vår kärlek kvar här

Du ger mig lugn efter stormen

när mina drömmar faller isär

Fast att tiden gick alltför fort

så var det mycket den gav

Allt det starka och svaga i mej

möts från en strand till ett hav

Du ger mig lugn efter stormen

Tak 😢

Koncert i Berlin

Vi var til den skønneste koncert i Berlin i går aftes ❤️ 2 1/2 times tysk pop, tyske kærlighedssange.

Jeg citerer “hät nie gedacht das es mal sowas gibt, jetzt sing ich dir ein deutsches Liebeslied”

De findes, de tyske kærlighedssange ..

Jeg kan sagtens forstå din skepsis; tysk musik, man tænker mest schlager .. jeg troede heller ikke på det for 3 år siden 🧐

Men vi hørte denne her smukke iørefaldende sang i bilradioen på sommerferien; “Wie schön du bist” – og allerede anden gang jeg hørte den, genkendte jeg den og den ramte mig.

Jeg googlede den. Sarah Connor? Da vi kom til Berlin købte jeg hendes album Muttersprache, og det ramte mig rent i hjertet.

Det er sangene, melodierne, teksterne.. Hendes sange rammer mig; hun skriver sange kærlighed, om at være mor, om hendes børn, om hendes mand – og et par stykker om ex’en.

3 år senere, 2 albums, 2 koncerter med Sarah Connor. Ja, de findes – de tyske kærlighedssange ❤️

Det var en magisk aften med sange fra hendes tyske album #2 Kraft Herz Werke og et par fra Muttersprache plus et bounce tilbage til 00’erne til hendes engelsksprogede poptid.

Vi så koncerten i Mercedes-Benz Arena. Det er et fuldstændig vildt overdådigt stort sted med plads til en biludstilling (!) lige indenfor – efter metaldetektorerne. Sikkerhedskontrollen var en 1:1 kopi af lufthavnens. Alt blev tjekket, hurtigt og effektivt. En kæmpe balkon afslørede den vildeste udsigt over de farvede springvand og lysreklamerne på Mercedes-Benz Platz. Der var masser af toiletter og generelt rigeligt med plads.

Vi sad ret højt oppe midt, og lyden var fantastisk.

Selv krusene var merchandise. 2 euro i pant, men jeg tror ikke, at de fik særlig mange retur 😍

Til Lisa Nilsson koncert ❤️

Efter en hyggelig amerikansk middag på Sallies Diner kørte vi til Greve for at høre Lisa Nilsson i Portalen.

Det var en fantastisk koncert, og jeg havde heldigvis husket mine Kleenex 😅

Det er 26 år siden “Himlen runt hörnet” udkom, og koncerten var en jubilæumskoncert for det album. Et album, der udkom i 1992, hvor jeg fyldte 20, flyttede hjemmefra, startede til aerobics i Fit’n Fun og begyndte at læse markedsøkonom. 3 ting, der de følgende år var med til at forme og danne mig. Soundtracket til alt det bestod bl.a. Lisa Nilssons smukke sange.

”Ud over at spille hele albummet, vil jeg tage publikum med på en rejse gennem musikken, der inspirerede mig. Musik som for mig har været, hvad “Himlen runt hörnet” måske har været for publikum”, siger Lisa Nilsson om koncerten.

Hvilken rejse! Der sker en del på 25 år, men rigtig god musik sender dig direkte tilbage .. Koncerten var magisk; Lisa Nilsson synger fantastisk, og hun er sød og sjov og personlig i sine fortællinger fra gamle dage, da hun indspillede sangene. Som da hun midt om natten cyklede over broen mod Kungsholmen for at indspille i Polar Studios.

Det var hyggeligt, rørende og sjovt at lytte til hendes sange og fortællinger. Aftenen var nærmest for kort, så var det slut, og vi sad igen i bilen på vejen hjem.

Fantastisk fødselsdagsgave ❤️

Långsamt leder också någonstans

Jeg fik den mest fantastiske fødselsdagsgave af min mand. Igen. Denne gang var det ikke billetter til Sarah Connor eller en ipad. Det var billetter til en koncert med Lisa Nilsson.

Lisa Nilsson!

Ja, du kender sikkert Lisa Nilsson, men Lisa Nilsson er for mig helt særligt. “Himlen runt hörnet” udkom for 25 år siden – samme år som jeg flyttede hjemmefra.

Den plade (ja, jeg havde den faktisk på vinyl) og de efterfølgende plader var en stor del af soundtracket til mine sorgløse år i 90erne. Sangene blev tillige en vigtig kilde til ro og trøst for mig, da min mor blev syg i 1999 og døde 10 måneder senere.

Det er melodier og brudstykker af tekster, som trøstede mig og bar mig videre.

Selvom “Ändå fall regnet” ikke handler direkte om sorg, så mindes jeg udsigten fra onkologisk på Herlev, og den undren jeg følte, da bilerne bare fortsatte med at køre forbi den regnvåde januarlørdagaften, da min mor døde.

Säg mig vad skall jag göra

Nu när du inte längre finns här

Du gav mig värme

Du var mitt ljus, du var min värld

Och ändå faller regnet

Som det gjort i tusen år

Ja ändå faller regnet

Runt omkring mig där jag står

Vi går genom livet på darrande ben

I varje öga bor en sorg

I varje bröst en sten

– Lisa Nilsson

Jeg var alene i min sorg, da jeg havde mistet min mor, og sorgen blæste mig nærmest bagover med sin intense smerte og intet var som før. Heller ikke mig. Jeg var 28, da jeg mistede min mor – den eneste sorg, jeg havde oplevet var kærestesorg, som klingede af efter nogle uger, måske en måned.

Jeg havde forventet, at det værste var overstået efter begravelsen. En måned efter min mors død var sorgen ikke bedre, snarere værre.

Långsomt leder också någonstans

Det er længe siden nu. Jeg kom ud på den anden side; forandret, klogere og ældre. Lisa Nilssons sange betyder meget for mig; de var en stor del af mit liv – både min sorgløse ungdom og da jeg mistede min mor.

Så … jeg glæder mig helt vildt! Og jeg skal have Kleenex med, for nu har jeg nået den alder, hvor tårer løber lettere 😅

Jag kan inte andas för gråten i mitt bröst

Jag kan inte se för alla tårar

Jag kan bara sörja själen blå

och hjärtat svart

– Lisa Nilsson