Når man har Fernweh i den nye CoVirkelighed dag 4

I takt med at grænserne lukkes, og vores verden bliver mindre, så stiger min Fernweh. Jeg føler mig for alvor indespærret nu. Jeg vil ud og gerne langt væk. Jeg begynder at få pip af at være her.

Det blev til en tur i Lidl. Det smagte da lidt af eventyr og udland; italiensk uge mums!

Jeg fik overraskende meget energi af det, og jeg fik ryddet op i knægtens tegninger og ting fra børnehavetiden, samt 0.-3. klasse. Fra at vælte rundt på en hel reol, fylder det nu kun én mappe.

Jeg fik også sat skik på de ting, vi havde med hjem fra New York i 2008. Det lå i en M&Ms pose – og nu er det sat pænt ind i platiclommer i et ringbind. Det var en skøn tur 😍

Knægten havde en god dag med en ven på FaceTime flere timer. De spillede og fjollede sammen, og vi hørte ham grine. Han hoster lidt, han kunne ikke spise aftensmad og var spag til aften. Jeg tog hans temperatur, men han havde heldigvis ikke feber. Vi sørgede for at han kom i ordentlig tid i seng, og så håber vi, at han er på banen igen i morgen.

New York 2008