Februar er en herlig kort måned, og samtidig er det vinterens sidste måned, lyset vender så småt tilbage .. jeg har fødselsdag på månedens sidste dag. Jeg er et sommerbarn, der ved en fejl er født i februar, for februar er absolut ikke min kop te. Det bedste ved februar er, at den er kort 😜
- Jeg vil starte med at fræse ned på Sophienholm og se lys-udstillingen inden 7. Februar
- Jeg vil til Copenhagen Light Festival. App’en er downloadet herfra!
- Jeg vil også gå en aftentur med min familie langs Københavns havn i mørket og nyde lysene fra Lysfestivallen
- Jeg vil se “It’s a sin” på HBO. Soundtracket er amazing, London i 80’erne var kun noget, jeg drømte om. Og så ramte AIDS.
- Vi skal fejre Valentines dag med ekstra god mad udefra – men hvorfra?
- Vi vil sige ja til alle drengens legeaftaler (med dem fra klassen), når nu han starter i skole igen.
- Og jeg vil finde en bragende god take away middag til min fødselsdag, nu hvor en endagstur til Berlin og Yumcha Heroes er definitivt ude af billedet 😦
- Jeg skal se at få lavet en ønskeseddel 🎁
- Læse “Yngre med årene færdig”
- Lave mine øvelser hver anden dag i håb om, at jeg snart kan stå ud af sengen om morgenen uden at smertende fødder er det første, jeg oplever
- Få mere motion ind i min hverdag og kombinere det med at ..
- gå flere skridt og samle penge ind her og dermed ..
- nyde frosten og solen, mens den er her 🙂
- prøve at lave en chia kokos pudding og se om det smager godt – ?
- spise mindre slik, lige bortset fra det gode slik fra Sømods bolcher. Købte en bøtte online, de er SÅ fantastisk! Ønsker mig en bøtte fyldt med dejlige dameskrå til min fødselsdag!

Det lyder da som nogle skønne planer for februar.
Her har vi også fokus på at få mere motion ind i vores hverdag. Og ja tak til lækker takeaway på Valentines dag🙏🏻
Så lidt fra Copenhagen Light Festival på tv den anden dag, men var ikke klar over de havde en app🕯💡
God søndag💫
Kh
Louise
LikeLike
Tak og i lige måde!
Link til app følger her https://apps.apple.com/dk/app/copenhagen-light-festival/id1258241928?l=da
Glædelig søndag!
Kh Gitte
LikeLike