Concealer til grå udvoksninger

Det her er reklame for et produkt, jeg er blevet helt tosset med. For 159kr købte jeg i lørdags en concealer til mørkt hår i Maga. Det ligner en stor øjenskygge, men det er øjenskygge til håret! Jeg har aldrig set noget lignende – det lovede, at det dækker grå udvoksninger. Og John F holder…

Verdens bedste dag

Vi havde rimelig travlt i dag, for udover 8 timers arbejde, skulle vi være i Lyngby klokken 16 for at møde Sebastian Klein, hvor han skulle signere bøger mellem 16 og 17 hos boghandleren. Jeg hentede knægten i børnehaven, og han kom beskidt og glad løbende, mens han råbte “hiv min tand ud, mor, hiv…

Morsyg

Også i denne uge har der været knas med helbredet. Både knægten og jeg lyder som arrige vagthunde. Men hidtil har det kun været hoste. Megairriterende hoste. Her fredag morgen var knægten trist, men han havde ikke feber, og han virkede ikke syg, bortset fra hosten. Han var ked af at skulle i børnehave, for…

Valentinsdag

Valentinsdag og årsdagen for terrorangrebet sidste år. Sidste år føltes det paradoksalt, at så meget had fyldte byen netop på denne dag.  I år fyldes byen af kærlighed og håb. På trods. For ud af det onde, det definitive og ikke mindst de to mænds frygtelige skæbner fødes kærlighed og håb.  Tak ❤

Vokseværk

Om et par måneder er børnehavetiden forbi, og vi har en skoledreng i huset. Det er SÅ mærkeligt, det er gået for alt hurtigt! Jeg ved virkelig ikke, om jeg overhovedet er klar – ?! Hvor blev tiden af? En del af mig synes lige, at jeg har været på barsel, men det er efterhånden…

The Last Time

From the moment you hold your baby in your arms, you will never be the same. You might long for the person you were before, when you have freedom and time, and nothing in particular to worry about. You will know tiredness like you never knew it before, and days will run into days that…

Hverdagshelte: Hverdagsmad

De fleste af os kender til at stå i supermarkedet efter en lang arbejdsdag og glo tomt ned i køledisken og håbe på en kulinarisk åbenbaring. Det er surt, det er ensformigt, og det er bare træls i længden. Dette indlæg falder ind under kategorien sponsorerede indlæg, idet jeg omtaler produkter/koncepter for virksomheder, der sælger…

Mit bogudsalg

Jeg er ved at rydde op på bogreolen, og jeg har derfor nogle bøger til salg på dba. Måske er du interesseret? Bøger om autisme Jeg sælger bl.a. “Autismens små og store stjerner” af Mandi Erlandsen, som jeg aldrig har fået læst, men som andre måske kan få glæde af. Helt ny og med smukke illustrationer….

En gave med posten

I dag udkommer bogen “Dit sensitive barn – en guide til en bedre hverdag”, som er skrevet af Anne-Mette Sohn Jensen. Anne-Mette blogger på mor til sensitiv, og det er her, jeg ‘kender’ hende fra. Da jeg fik tilbudet om at få bogen tilsendt, blev jeg glad og takkede ja. Nu tænker du måske; “hvorfor vil…

Ich bin verrückt, ich muss nach Berlin :)

Efter den lækre morgenmad hos den lokale bager var vi klar til endnu en kold dag i Berlin. Vi skulle mødes på legepladsen med knægtens nye legekammerat og hans far. Vi gik ud og tog den første bedste sporvogn – det gør man når det er minus 9C og kraftig blæst. Det var bare ikke…

Nytårsaften

Nytårsaften er tit noget mærkeligt noget. Da jeg var yngre var forventningerne altid skruet helt op, og det blev altid lidt af en fuser. Opreklameret. Jeg har stået på Frederiksberg i stiv frost en sen nytårsaften med alle mine ting i 3 blå Ikeaposer efter at være gået fra min exkæreste, fordi han ville spille…

Heroes

David Bowie er død, og jeg fatter det simpelthen ikke. Da jeg så det på nettet i morges, tænkte jeg – det er en dårlig joke. Det måtte det da være, for var det ikke i sidste uge, at han udgav sit nyeste album, som fik så meget ros? Og han har da lige haft…

16 år er længe siden

Min mor døde for 16 år siden her til aften klokken 20:15. Dengang var det en lørdag aften. Det er vildt. Så længe siden nu.  Jeg havde faktisk glemt det, men min mand mindede mig om det. Det er mærkeligt, at dén årsdag blegner med tiden. Hendes fødselsdag glemmer jeg aldrig, men hendes dødsdag går…

På legepladsen

Volkspark am Weinberg er et af mine favoritsteder i Berlin – og det er en af de legepladser, knægten elsker, så vi skulle naturligvis også der forbi mindst en af dagene – specielt fordi parken kun ligger 1000 meter fra vores lejlighed. Vi startede ud med at spise brunch på Spreegold. Den 1. Januar åbnede de…

Dussmann – das Kulturkaufhaus

Vi tog hjem og stillede poserne fra Primark, og lidt senere satte vi kursen mod Dussmann i Friedrichstrasse. Knægten og jeg satte kursen mod legerummet med den fine udsigt til Friedrichstrasse station. Vi blev lidt skuffede, for legerummet er flyttet, det nye legerum er blevet nicet og er blevet lidt sterilt, der er opsat regler…

Klogt sagt om børn

Jeg er langt fra den klogeste mor på kloden, og jeg er nok heller ikke den bedste – men rent faktisk var jeg en dårligere mor, før jeg fik børn. Jeg havde alle mulige (fikse) idéer omkring opdragelse og omkring hvordan børn skulle opdrages dresseres. Ikke ret meget af dét holdt en meter i den…

At se med de forkerte briller

Den ene dag havde vi en dreng med nogle ret alvorlige diagnoser. Den næste dag blev det hele slettet. I virkeligheden ændrer det ikke en fis, for vores søn fortsætter med at være sig selv. Han er lige så skøn, skør, let og udfordrende med og uden sine labels. Men diagnoserne har ændret os. Jeg…

Kolbøtteliv

I går fik vi svar på udredningen af vores knægt, og det var – mildt sagt – et meget overraskende svar. Og så alligevel overhovedet ikke overraskende, hvis vi sådan tænker rigtig godt efter. Alle hans diagnoser blev slettet på et øjeblik. Han er umoden. Den lader vi lige stå et øjeblik. “Er I sikre?”…

Hjemløs kærlighed

Jeg sad i en have i solskin sammen med moren til en af vores søns venner. Vores unger legede i græsset sammen med vennens lillesøster, der var ved at lære at gå. Vores søn hjalp hende op, hver gang hun faldt og gik med hende i hånden, kærligt og omsorgsfuldt. Moren til legekammeraterne pegede på…

Mens blomsterne blomstrer i November …

Mens blomsterne stædigt blomstrer i altankassen i November, dør unge mennesker for terroristernes hånd. Verden er vanvittig. De, der skulle leve, dør – og de blomster, der burde være afblomstret, blomstrer. Jeg kan ikke finde mening i det, og det berører mig dybt, at vi ikke kan leve sammen i fred. Jeg ser på min…