Volkspark am Weinberg er et af mine favoritsteder i Berlin – og det er en af de legepladser, knægten elsker, så vi skulle naturligvis også der forbi mindst en af dagene – specielt fordi parken kun ligger 1000 meter fra vores lejlighed.

Vi startede ud med at spise brunch på Spreegold. Den 1. Januar åbnede de ‘først’ klokken 8, som kokken lettere beklagende fortalte os forleden. Ikke klokken 7 som de plejer. Vi var begejstrede, for derhjemme er vi slet ikke forvænte med andet end åbne pizzeriaer efter 16 den 1. Januar.

Derefter tog vi sporvognen til Weinbergsweg, hvor vi gik gennem parken og forbi Rosengarten op til legepladsen.

Det var absurd koldt. Det var frostvejr plus blæsevejr plus legepladsen ligger på toppen af en bakke (Weinberg .. ). Selv med nyt uldent tørklæde var det frysende koldt. Men det afholdt ikke knægten fra at prøve alle legeredskaberne på hele legepladsen, mens vi gik med lidt rundt og frøs med anstand. Det var der overraskende mange andre forældre, der også gjorde. Men de andre forældre var lidt mere tjekkede; de havde noget varmt med at drikke i en termoflaske.

Vi havde ikke været der så længe, før min mand opdagede Sissel-Jo Gazan. Jeg var ikke helt sikker på, om det var ok at gå hen og sige hej, men min mand fik mig overtalt; så vi gik hen og hilste på hende, og hun var simpelthen bare så sød. Vi fortalte hende selvfølgelig, at vi er så begejstrede for hendes bog om Berlin og har afprøvet mange af hendes tips allerede. Vi fik et par nye tips til bl.a. Brunch hos italieneren på Weinbergsweg.

Vi talte med Sissel-Jo om at flytte til Berlin og hørte om nogle af hendes erfaringer. For vi drømmer jo et eller andet sted om det, det ville jo være fantastisk at leve i Berlin. At tale med Sissel-Jo var vildt inspirerende. Det føltes pludselig som om det virkelig kan lade sig gøre. Vi skylder i hvert fald os selv og hinanden at undersøge det.

Vores drenge opdagede også hinanden, og så legede de sammen. Vores dreng var i legekammeratunderskud efter en lang juleferie, så han var begejstret for at møde en ny kammerat. Jeg tror, at de legede i noget nær 3 timer, og om aftenen sagde han, at det var ‘den bedste dag’. Vi aftalte at mødes igen og lege dagen efter, og han glædede sig allerede lige fra vi sagde farvel.

Det var simpelthen også den bedste dag. Inspirerende og mageløs. Hvilken fantastisk start på 2016 ❤