Nye tips til turen til Gardasøen

Jeg fik disse tips fra en på facebook, som har boet 20 år ved Gardasøen. Der er flere spændende adresser på listen, så jeg tænker, at der er noget at kigge nærmere på.

Coronatips til bilferien 2021

For at være helt ærlig så havde jeg svært ved at glæde mig til sommerferien i år. Faktisk troede jeg ikke helt på, at vi kom afsted. Med alle de restriktioner, særregler og begrænsninger, der ændrede sig konstant i de forskellige lande op til vores afrejse 28. Juni.

Vi havde besluttet os til at holde fast i vores plan og køre i fuld fart mod muren. Ikke noget med at gå i panik og revidere planer. Vi forventede en masse bøvl, lange køer og rigid kontrol af Coronatests og -pas ved alle grænser, hoteller og restauranter. Virkeligheden viste sig at blive helt anderledes.

Ro på!

Efter 3 uger ved rivieraen, ved Gardasøen og til slut i Berlin, så ved jeg nu ét og andet. Og her er mit råd: Ro på. Reglerne er værre på papiret end i virkeligheden.

Inden afrejse

  • Hold dig opdateret via EUs reopen website (der er også en app, men websitet er bedre)
  • Vi udfyldte og indsendte Person Locator Form’en, som Italien kræver. Print og ta’ den med.
  • Vi udfyldte og indsendte franske tro og love erklæring. Vi udfyldte begge forms og havde dem med, men vi viste dem ikke nogen stedet.
  • Download Luca-app’en til brug i Tyskland på caféer, restauranter, hoteller, museer etc. I app’en kan du desuden finde gratis teststeder.
  • Du behøver ikke købe FFP2 mundbind hjemmefra. De fås overalt i Tyskland og er meget billigere.
  • Det er også en god idé at downloade de forskellige Smittestop-apps fx Tysklands Corona Warn App, Italiens Immuni og Frankrigs TousAntiCovid, som du så aktiverer, når du er i det pågældende land. De virker som vores Smittestop app og advarer dig, hvis du har været nær en smittet. Husk at skifte over til vores egen Smittestop, når du kommer hjem.
  • Tilmeld dig Danskerlisten i det land, du befinder dig i, så får du push-meddelelser, når der kommer ændringer i rejsevejledningen.

Hvordan fungerer det med tests?

Der kræves ofte negativ test eller gyldigt Coronapas, når man krydser en grænse. Det er en regel, så det skal man selvfølgelig overholde. Det er lidt som at ha’ kørekortet med, selvom man ikke viser det til nogen.

Min mand er vaccineret, og jeg var delvis vaccineret de første 14 dage af vores ferie, og fuldt vaccineret den sidste uge. Vores søn er 11 år og ikke vaccineret.

Når det så er sagt, så kan det være umuligt at blive testet fx i visse dele af Sydfrankrig. Vi kørte rundt til flere apoteker dagen før vores afrejse til Italien, og det kunne ikke lade sig gøre. Turistinformationen trak på skuldrene – efter de havde ringet forgæves rundt til en lang række apoteker for os – og sagde undskyldende “typical French”.

Vi købte selvtests undervejs, og på den måde kan man altid tjekke op på sin status, når man ikke kan blive testet formelt. Det vigtigste er ikke at kunne fremvise et negativt testresultat men at begrænse smitten. Myndighederne kan altid henvise til et teststed, når/hvis de kræver et testresultat.

På hele vores tur på 3 uger viste vi ikke test nogen steder – hverken i Frankrig, Italien, Østrig eller Tyskland. Vi viste Coronapas 2 gange i Berlin, og det kunne vi have undgået ved at have valgt et bord udendørs. Vi blev aldrig afkrævet test på vores søn på 11 år.

FFP2 mundbind?

I Tyskland er det på papiret kun FFP2 masker, som må anvendes. Ikke de lyseblå, vi kender hjemmefra. Virkeligheden er dog en anden. I Berlin er de lyseblå mundbind langt mere udbredt, selv blandt personalet i tog/bus og politiet. Vi brugte derfor de lyseblå mundbind på vores ferie. De er langt mere behagelige i 32C varme end FFP2.

Konklusion efter 3 uger i Europa

Efter 3 uger i Europa er vi ved at være hjemme igen. Meget af det, vi frygtede omkring rigide regler og besvær, blev slet ikke til virkelighed. Jeg håber, at min beretning vil være med til at give dig ro i maven, hvis du overvejer en tur sydpå.

Når vi en dag vender tilbage til et liv med mindre Corona og færre regler, så tror jeg, at vi vil sætte pris på de åbne grænser og den lette og ukomplicerede adgang til andre EU lande, som EU står for.

Det glæder jeg mig i hvert fald til – for bekymringerne omkring restriktioner, regler, formularer, tests, gyldighed, coronapas og det løse gjorde, at jeg ikke rigtig kunne glæde mig til denne ferie. Og forventningens glæde er – om ikke den største – så i hvert fald halvdelen af en god sommerferie for mig.

Italien Sommerferie 2020 dag 11

Tilbageblik til sommeren 2020: Vi vågnede i det kølige mørke værelse og vidste nøjagtig hvor vi var. Italien! Midt i den mest fantastiske sommer. Planen i dag var simpel pool og sol.

Derhjemme havde DMI ét råd til solhungrende folk: Hop på en flyver! Herfra min liggestol ved poolen kan jeg kun sige “Afsted! Ud i bilen!” – for sommeren er jo lige her, og her er trygt.

Italienerne har en lang historie med at bekæmpe epidemier som kolera og pest. Hvor det i Danmark tog det små 300 år at få styr på den sorte død, greb bl.a. Venedigs styre benhårdt ind med lovgivning og hårde konsekvenser. De fik bugt med sygdommen hurtigere end i Danmark, hvor lovgivningen ikke blev effektueret. Det er i store træk samme metode, de praktiserer i Italien i dag. Ingen slinger i valsen. Klokkeklar lovgivning, heftige bøder og risiko for at ryge i spjældet, hvis man overtræder loven.

Nå, nok om det! Vi startede med morgenbordet på morgenmadsterrassen med den smukkeste udsigt over søen. Normalt er der den skønneste italienske morgenbuffet med blokke af parmesanost, silkeblød parmaskinke, tomater og sødt italiensk bagværk. I år er buffeten erstattet af en menu, hvor vi aftenen før krydsede det af, vi skal have. På menuen var alle klassikerne fra buffeten, så vi vidste præcis, hvad der ventede os: Samme dejlige morgenmad, nu blot portionsanrettet serveret ved vores bord.

Det var vores søde morgenmadsdame, der var der igen i år! Vi hilste glædestrålende på hinanden – med masker på, buk og med hånden på hjertet for at signalere kram og glæde. Vi plejer at kramme, men ikke denne sommer. Jeg var så glad for at se hende. Noget er som det plejer; hun har sit job stadigvæk ❤️

Efter morgenmaden ventede vi på, at færgerne skulle mødes på søen ud for hotellet til tiden. Men meget er anderledes i år. Færgeplanerne er reduceret, og der kom ingen færger som normalt. Da vi havde drukket en ekstra espresso, skyndte vi os ned på værelset, hoppede i badetøjet og smurte os ind fra tip til tå i P20. Da det var tørt, sprang vi i poolen! Det var så skønt – vandet var 28C, lige til at lægge sig afslappet i. Mmmmm…

Da solen efter et par timer brændte lige vel kraftigt på vores hud, valgte vi at trille en tur til Garda. Vi gik en doven tur i de små smalle gader. Det var så ufattelig dejligt varmt.

Blå himmel over de smalle gader
Vi spiste frokost i Garda, da solen begyndte at bide på vores skuldre. Her er det lækreste måltid, jeg ved på en hed dag: Al dente spaghetti, mammas tomat sauce og smeltende mozzarella …

Vi havde glædet os til frokost på Taverna Fregoso. Det var mamma, der serverede for os. Jeg fik en helt simpel spaghetti pomodoro med halvt smeltede bøffelmælksmozzarellakugler på. Det er en helt fantastisk ret, der har samme farver som det italienske flag; perfekt kogt spaghetti, rig tomatsauce, blød saftig mozzarella og basilikumblade på toppen. Det helt rigtige frokostmåltid i 30C. Vi sad udenfor under en parasol, og vi drak masser af perlende koldt italiensk mineralvand.

Kig ud over søen fra molen i Garda

Vi gik en tur langs havnepromenaden og kiggede på det helt klare turkis vand i søen. Der var masser af fisk at se. Vi købte et par helt fantastiske is.

Springvandet er slukket i år. Her er ikke så mange turister som normalt.

Vi købte nye dykkerbriller og nye svømmefødder til knægten i størrelse 38/39 i den samme butik, hvor vi købte svømmeudstyr sidste år. JEG bruger str 39 i sko – jeg er OVERHOVEDET ikke klar til, at min søn bruger samme størrelse som jeg – !!

Gardas snævre gader uden turister. Forfærdeligt.

Om aftenen spiste vi middag på alle Querce. Det var egentlig ikke planen – vi ville på Al Torcolo, hvor vi har fejret vores søns fødselsdag et år og plejer at komme hvert år. Men da vi nåede frem, kom der en dame ud og advarede os “nur Pesces – Fisch only”. Lidt løjerlig men effektiv strategi. Der var kommet nye ejere, og de havde åbnet fiskerestaurant under det samme navn. Nå, hvad så?

Alle Querce – der ville vi køre hen! Det er også en af vores favoritter! Afsted det gik op i bakkerne!

Udsigten fra vores bord på Alle Querce
Forret – jeg genforelskede mig i pancetta. Det er min favorit. Og parmaskinke og salami … og
Trøfler ❤ på alle Querce

I skovbunden i Veronese-bjergene vokser den sorte trøffel. Når du er her i området, må du helt klart prøve den helt enkle og vanvittig luksuriøst lækre spaghetti med sorte trøfler fra Monte Baldo.

Aftentur til Lazise
Fravær af turister i Lazise 😦

Vi er landet i Italien! Sommerferiens dag 10

Åh, Italien .. jeg har savnet dig! Jeg er SÅ lykkelig for at være her, og at opleve, at du er okay 😍

Da vi kom, fik vi den varmeste velkomst af de to søstre, der ejer hotellet. De var overraskede og så glade for at se os. Overraskede, fordi vi først afbestilte vores ophold pga. regeringens slingrekurs – og siden bookede igen, da regeringen 14 dage senere gav grønt lys.

De er heldigvis okay, søstrene og deres familie. Ingen har været syge her. Siden sidste sommer har den ene søster fået en datter – og den anden søster venter en dreng til december! De er alle okay, hotellet klarer sig, selvom hele forsæsonen blev aflyst. De har fået en del afbestillinger og ombookinger til senere på året. Men især tyskerne har mod på at rejse ud, og de har booket alle ledige værelser resten af sæsonen. SÅ skønt ❤️

Da vi landede i poolen, føltes det som at blive genfødt. Vandet var lige omkring 30C. Det blev pludselig så overvældende det hele lige der – så jeg kom til at græde. Lige midt i poolen. Tænk, at alle er okay her, og vi er her – ! Det er SÅ godt!!! Det lykkedes!

Vores Garda-favoritter

Skal du til Gardasøen til sommer? Måske tænker du, at det er noget med masser af turister på Europa Camping. Det er Garda – også. Men Gardasøen er så meget mere. På denne forårets næstsidste dag, som føles allermest som efterår, har jeg nydt at samle alle vores bedste links på steder nær Gardasøen.

Listen er ikke færdig endnu. Der kommer flere på ❤

Hverdagshelt: Pistaciepålæg fra vores lille købmand i Garda

Søndag morgen spiser vi gode solide boller fra bageren. Der skal noget sjovt på den ene halvdel – og jeg er glad for smørepålæg.

Jeg har to foretrukne smørepålægspushere; Lidl og købmanden i Garda. Med smørepålæg mener jeg noget, der er sundt på den fede måde. Lidl har forskellige varianter af next level Nutella baseret på kokos, hvid chokolade, karamel, brunkage, m.fl. Købmanden i Italien har mandelsmør og pistaciesmør på hylderne, og jeg køber riigeligt!

I sidste uge fik jeg spist det sidste af mit brunkagesmørepålæg fra Lidl. Det smagte himmelsk; som at smøre en dejligt krydret brunkagedej ud på sin bolle.

Nu hvor glasset var tomt er det tid til at finde pistaciesmøret fra vores købmand i Garda frem. Og sådan blev søndag morgen meget sjovere 🥳

Mums, det smager fantastisk 💚

Hverdagshelte er min serie med de ting eller metoder, jeg selv anvender – eller selv påtænker at anvende for at gøre hverdagen bedre, sjovere og lettere.

Hverdagshelt: Pesto fra den lille købmand i Garda

Når vi er i Garda, så stopper vi altid hos vores købmand Flisi Fratelli. Jeg elsker den butik, og jeg kunne købe mig fattig dér. Melonjuice, pærejuice, grøn æblejuice, slik, trøffelolie, Nutella i sjove glas, limoncellobolcher, pistaciesmør, Fonzies snacks, mandelsmør ..

Sidste gang købte jeg en Pistacie Pesto – det lød spændende. Det har stået i skabet siden i sommer. Det skulle vi udrydde, og det skulle være i dag. Vi havde ikke forestillet os hvor godt det var; det lille undseelige glas med pesto bagest i skabet.

Vi kogte nogle supergod Barilla pastaspiraler og vendte dem i pistacie pestoen. Jøsses!

Pestoen består af 70% pistacienødder, solsikkeolie, samt salt og peber. Det smager himmelsk, det er så simpelt og lækkert!

Måske skulle jeg en dag prøve at køre nogle pistacienødder en tur i en blender med solsikkeolie, salt og peber? Mon ikke det bliver lige så fænomenalt?

Pasta al Pistacchio

4 personer

  • 400 g pennette
  • 120g pistachio pesto
  • 100g bacontern
  • 50g hakkede pistacienødder
  • 20g hakkede løg
  • fløde og olivenolie.

Steg løg i olivenolie i en sautérpande, tilsæt bacontern og steg med i ca. 3 minutter. Tilsæt pistaciepesto og lidt fløde. Kog pastaen i rigeligt saltet vand, dræn vandet fra. Vend pastaen i saucen og sautér et øjeblik. Servér og pynt med hakkede pistacienødder.

– opskrift på glasset

🌱

Hverdagshelte er min serie med de ting eller metoder, jeg selv anvender – eller selv påtænker at anvende for at gøre hverdagen bedre, sjovere og lettere.

Det søde driverliv ved poolen

I dag startede vi naturligvis med den formidable morgenbuffet på vores hotel, hvorefter vi sprang i poolen, hvor vi tilbragte hele formiddagen mest i poolen men også lidt på solsengene, hvor jeg bl.a. fortalte historien om dengang chimpansen i zoo ville slås med morfar. ‘Fortæl den igen, mor’ blev han ved med at plage, og jeg fortalte samme historie igen.

Da vi begyndte at blive småsultne igen, tog vi et bad og så kørte vi til Garda, hvor vi gik rundt i de kølige smalle gyder. Vi fandt et sted at spise, hvor vi fik hver vores pasta-ret. Jeg fik spaghetti med tomat, vendt med store chunks bøffelmælksmozzarella og frisk basilikum. Så simpelt, og så ufattelig lækkert.

Vi kørte en tur nordpå, hvor landskabet ændrer sig og bliver mere vildt med stejle bjergskråninger og længere mellem byerne. Til slut vendte vi om og kørte tilbage, for vi kunne høre vores pool kalde 😉

Efter et par timer i poolen stod vi op og tog bad og gjorde os klar til at gå ned til vores ‘stam-restaurant’ Le Palafitte, hvor vi bestilte pizzaer til alle 3. Jeg bestilte en pizza med tomat, bøffelmælksmozzarella, bresaola og rucola.

Først NU forstår jeg rucola. Det er første gang, jeg har oplevet, at rucola smager godt. Jeg hader ellers rucola. Forskellen er, at rucola her i Italien er baby-rucola, der bliver pukket langt tidligere end den vi får i Danmark, som er grovere, mørkegrøn og har meget større blade. Vi vælger at vente til rucola’en nærmest er afblomstret – i hvert fald er den ofte bitter og grov. Den rucola, jeg fik, havde en mildt krydret smag, og bladene var lette at tygge, ikke seje.

Da vi havde spist gik vi ned til havnen i Cisano, hvor vi fik feriens sidste italienske is; knægten fik sin smølfe-is, manden sin lakrids-is og jeg fik en hvid chokolade-is. Vi gik hjemad efter en smuk solnedgang. Nu har vi pakket vores ting, og vi er sådan set klar til at køre nordpå i morgen. Ikke mentalt klar, vi kunne godt have brugt et par dage eller en uge mere her ved Gardasøen i varmen, solen og poolen.

Buon Giorno Garda!

Til morgen forlod vi Østrig i regn og 13 graders ‘varme’, og ved 16-tiden ankom vi til Gardasøen, hvor der er omkring 30C og delvis solskin. Vi lavede et pit stop på ‘vores’ tankstation i Trento, hvor de har superfin italiensk mad, slik og ikke mindst den mest fabelagtige vandmelon. Det slog heller ikke fejl i år; de havde frisk mørkerød vandmelon med masser af smag og kerner – præcis som vandmeloner så ud, da jeg var barn i 70erne, før man begyndte at modificere dem, så de ikke længere fås med hverken kerner, smag eller den lækre dybe røde farve.

Da vi kom til hotellet checkede vi hurtigt ind, og så smed vi kludene og sprang i poolen og lå der og sprællede i en lille times tid.

Vi gik ned på vores stam-pizzeria Le Palafitte og bestilte vitello tonnato og en runde pizzaer. Intet mindre end fabelagtigt. Bagefter gik vi ned til byen og fik os en stor is hver; drengen fik sin elskede smølfeis, faren fik lakridsis og jeg fik amarena kirsebær-is. Både is og pizza smager bare bedre i Italien.

Vi så solnedgang og gik hjemad ved 21-tiden langs søen. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at jeg er født på den forkerte breddegrad. Jeg trives med en kernetemperatur på omkring 30-32C. Hvad mon det ville gøre ved humøret og overskuddet at leve i dette klima, hvor man ikke behøver at spekulere på om det overhovedet bliver sommer i år eller ej?

Going Local Berlin … & Bardolino & Kitzbühl!

Jeg faldt lige over en ny app – Going Local Berlin. Perfekt til planlægning. Den er gratis og indeholder i hvert fald 600 personlige tips fra folkene bag Visit Berlin. Jeg har lige bladret lidt i den, og jeg har fundet et par spændende nye steder at besøge. Og så kom jeg til at tænke på, at jeg jo lige så godt kan begynde på dette års summer bucket list … Østrig:

Italien:

  • Slikke sol
  • Legepladsen ved søen, Bardolino
  • Borgen i Malcesine
  • Reptiland i Riva del Garda
  • Legepladsen på via Fosse i Bardolino Centrum
  • Verona; Sephora, Disney, Petit Bateau etc.
  • Gardaland

Berlin:

  • Legoland Discovery Center & Sea Life Berlin på en kombi-billet
  • MachMit Kindermuseum
  • Museum für Naturkunde
  • Dussmann i Friedrichstrasse – og den nye Dussmann i Sony Centre
  • The Store i SoHo Hotel, Torstrasse 1
  • Yumcha Heroes & Volkspark am Weinberg
  • Monbijoupark og andre legepladser
  • Morgenmad på Barcomi’s, Spreegold
  • Frokost på Thai Inside
  • Laksa på Asia Gourmet ved Alex (S-Bahnbogen 136, Dircksenstrasse)
  • TK Maxx, Gontardstraße 10 nær Alex
  • Primark am Alex

Slow Travel

Vores sommerferieplaner ligner til forveksling de sidste par års ferier. Igen gør vi som trækfuglene og vender næsen syd på i et tempo, så sjælen kommer med og hverdagens stress og jag efterlades lige så stille. Jeg elsker at rejse på den måde – ikke bare fra punkt A til punkt B, men også via C, P, X og måske T. Til forskel fra trækfuglene flyver vi ikke, men kører.

For os handler det ikke kun om hvor vi skal hen, men i høj grad også om hvordan. Vi æder os gennem km efter km. I bilen er det bare os. Ikke alt muligt andet. Det er simpelt liv. Vi har det, vi kan proppe ind i bilen.

Jeg glæder mig til ferien, og selvom der er længe til, så kan jeg mærke den allerede i mit blod. Rastløsheden bruser, og jeg planlægger inde i mit hoved. Hvad skal vi se, hvor skal vi hen, hvilke legepladser – hvilke yumcha rolls og dumplings, hvilken Starbucks kaffe, hvilken brunch på Spreegold?

Jeg skal have Pina Colada på Café Elisabeth i Østrig, jeg skal have vandmelon-is og amarena-is i Italien – og lemonyoghurt med udsigt over Gardasøens blå vand. Jeg skal sidde på en bænk i Weinbergsparken og spise en bretzel, mens knægten tonser rundt i soppebassinet eller legepladsen.

Gardaland

Vi vågnede ved et blingeling fra min computer klokken 9. Nicholas øffede, at han ville sove videre, men morgenmaden skal spises inden klokken 10, så der var ingen anden vej end op, da vi voksne var klar!

Min kære mand kiggede ud af vinduet og sagde ‘det er en god dag at tage i Gardaland! Det er overskyet, så det er ikke så varmt!’

Med sen morgenmad i maven kom vi rimelig sent ud af døren, og da vi var fremme ved Gardaland var klokken omtrent 12. Vi blev vist ind på en p-plads, hvor vi i sneglefart kørte gennem hele p-pladsen, der var fyldt. Helt fyldt.

Vi blev sendt ud på en græsmark bag en ruin, hvor rækker til biler nødtørftigt var markeret med flagrende bånd. Vi fik en plads på marken, og så var det bare om at snøre vandreskoene, for først skulle vi gå over de tørre marker til Sealife og derfra over til Gardaland.

Må jeg stilfærdigt anbefale, at man bygger mere end én indgang til et gigantisk p-areal, så alle ikke skal køre ind ét sted og køre i sneglefart i kortege gennem kilometervis af parkerede biler, før man når græsmarkerne med de ledige pladser allerbagest?

Nå, men vi købte en familiebillet, som kostede €90, og så var alt gratis; alle forlystelser, vand, kølige dampbade og toiletbesøg.

Maden var også ret billig; Nicholas og jeg fik en lidt trist Pizza Margarita, 0,5 liter sodavand og en bakke med 5 nachos for €7 per næse. Det var en turistfælde af rang, hvor maden ikke var noget at juble over, men bare mættede.

Vi så, at de viste Ice Age i 4D. Der var omtrent en halv times ventetid, men Nicholas var frisk, så vi ventede. Vi fik udleveret briller og kom til at sidde midt for. Vi fik brillerne på, og så tog vi afsted til istiden. Det holdt 100%.

Sæderne bevægede sig under os, vi fik dinosaurspyt i ansigtet, og under vandet var der bobler (sæbebobler). Da den onde dino fnyste, blæste dens varme ånde på vores ben. Selve filmen var fantastisk i 4D – det var næsten så tæt på, at jeg følte, at jeg kunne stryge Manse’s pels!

Men det allerbedste var faktisk Nicholas’ reaktion. Han jublede og grinede og fægtede med armene! Han syntes, at det var så fedt!

Ved forlystelserne stod der hvor lang ventetid, der var. Nicholas ville gerne prøve vandrutschebanen, men der var 70 minutters ventetid (!), så vi fik ham overtalt til at prøve vikingeskibene i stedet. Dem elskede han, og han grinede hele vejen op og ned ad åen!

Derefter prøvede vi tekopperne, monorailen og tusindbenet. Vi behøver ikke at være bange for, om det er for vildt. Tusindbenet er en minirutschebane, og han grinede og jublede bare hele vejen.

Køerne var heller ikke noget problem – han forstår godt, at vi skal vente, og han er meget obs på ikke at springe over og holde sig til. Han klatrer til gengæld op af hegn og gelændere, mens vi venter. Han står ikke stille i 2 minutter, mens vi venter, men sådan er det, og vores opgave er at skabe plads til det i køen, så går det fint.

Da vi havde prøvet tusindbenet, prøvede vi tekopperne og vikingeskibene igen, og derfra gik vi mod udgangen. Det blev ikke vel modtaget, og vi fik skældud fordi vi ‘altid bare vil hjem’. Efter 6 timer i bagende sol, havde de gamle fået nok, og der var også nærmest en dagsmarch til p-pladsen.

Nicholas klagede over, at han intet fik prøvet, at vi bare siger nej og nej, samt at vi altid vil hjem. Suk 😀

Ved udgangen prøvede vi en traktortur på Jens Hansens bondegård, hvor Nicholas styrede, og vi sad bagi.

Min mands kække kommentar omkring det overskyede kølige vejr var et skævskud; skyerne var varmedis, og da solen brød igennem blev vi stegt!

På hjemvejen tømte vi Famila i Peschiera for diverse drikkevarer og snacks. Derefter kørte vi ind til Peschiera og spiste aftensmad på La Canal ved kanalen. Vi var helt smadrede, men maden var god og restauranten var hyggelig.

Indehaveren lignede Madame Castafiora fra Tintin; en stor kvinde i stram blomstret kjole, rød læbestift, høje hæle og store armbevægelser, stemme og latter. På én gang flyttede hun rundt på borde og gæster, bød velkommen, korreksede tjenere og spiste mad sammen med sin familie – en gryde kom på bordet, og så kørte det. Totalt italiensk!

Nicholas fik sig en smølfeis, og han var så glad – han gik og spiste, indtil en mand skubbede til ham, så han tabte sin is ud af bægeret. Manden fortsatte, og Nicholas kiggede fortabt ned på sin is på jorden. Jeg fiskede det op fra jorden, som ikke havde rørt selve jorden. Jeg hjalp ham med at spise de sidste bidder, og vi øffede over ‘den dumme mand’. På den måde kom han igennem det uden at blive rigtig ked af det.

Da vi kørte hjem fra Peschiera lynede det i det fjerne, og himlen var helt sort, men uvejret nåede ikke hen til os.