Vores sommerferieplaner ligner til forveksling de sidste par års ferier. Igen gør vi som trækfuglene og vender næsen syd på i et tempo, så sjælen kommer med og hverdagens stress og jag efterlades lige så stille. Jeg elsker at rejse på den måde – ikke bare fra punkt A til punkt B, men også via C, P, X og måske T. Til forskel fra trækfuglene flyver vi ikke, men kører.
For os handler det ikke kun om hvor vi skal hen, men i høj grad også om hvordan. Vi æder os gennem km efter km. I bilen er det bare os. Ikke alt muligt andet. Det er simpelt liv. Vi har det, vi kan proppe ind i bilen.
Jeg glæder mig til ferien, og selvom der er længe til, så kan jeg mærke den allerede i mit blod. Rastløsheden bruser, og jeg planlægger inde i mit hoved. Hvad skal vi se, hvor skal vi hen, hvilke legepladser – hvilke yumcha rolls og dumplings, hvilken Starbucks kaffe, hvilken brunch på Spreegold?
Jeg skal have Pina Colada på Café Elisabeth i Østrig, jeg skal have vandmelon-is og amarena-is i Italien – og lemonyoghurt med udsigt over Gardasøens blå vand. Jeg skal sidde på en bænk i Weinbergsparken og spise en bretzel, mens knægten tonser rundt i soppebassinet eller legepladsen.
mammalade 
Jeg er helt sikkert også tilhænger af bilferien 🙂 Den har sin helt egen charme og rytme.
LikeLike
Ja, det er hyggeligt, og man får sjælen med. På den måde bliver selve rejsen en del af ferien i stedet for at være ‘fra punkt a til punkt b’ hurtigst muligt 🙂
LikeLiked by 1 person
Just præcis. Hvilket jeg også ser som en sund mod-pendant til hvordan livet generelt leves i det moderne (danske) samfund…
I vores iver efter, at realisere mål og drømme, glemmer man nemt at være til stede “under rejsen” – det vil sige i hverdagen, og på vejen til at realisere målet. Der er bestemt ikke noget galt i at sætte sig mål her i livet, eller at gå efter sine drømme. Det handler blot om, at være OBS på, at målet ikke gør os blind for erfaringerne og oplevelserne som vi gennemlever for, at nå helt i mål 🙂
Ikke alle prøvelser giver mening (for vores fatte evne), men de får et udfald, og gør os enten stærkere, klogere, svagere, og/eller i stand til at se tingene i et nyt perspektiv, osv-osv.
Som i mødet med andre kulturer, hvor mange ting – selv helt ned på hverdags niveau – udføres anderledes, eller opfattes fra en anden vinkel.
Det er blandt andet sådanne ting, som jeg synes gør livet så smukt, skrøbeligt og uforudsigeligt.
LikeLiked by 1 person