Hvad enhver is-elsker bør vide om pistacie-is ♡

Jeg fik første gang rigtig pistacieis hos en italiensk ishandler på Weinbergsweg i Berlin. Det var nærmest som at se verden i de smukkeste grønne farver. Dér gik det op for mig, at der er en gigantisk forskel på pistacieis – og det, vi danskere tror, er pistacieis. Forskellen er, at der er pistacienødder i pistacieis. Undtagen i Danmark.

What?

Da jeg var barn og en sjælden gang fik lov til at få en gammeldaws isvaffel med 2 kugler, så valgte jeg altid pistacie. Den var grøn, hvinende sød, og nogle gange var der lidt knas i. Typisk lidt mandler. Den smagte ikke rigtig af pistacienødder, men den smagte fint nok.

Engang i 80’erne lancerede Odense Marcipan deres pistaciemasse til fx at lave is med. Nu kunne danskerne selv lave ‘pistacie-is’. Først mange år senere gik det op for mig, at der ikke er skyggen af pistacienødder i pistaciemassen fra Odense Marcipan. Vi har altså spist pistacie-is i årevis uden pistacienødder. I dag hedder produktet “Dessertmasse med Pistaciesmag”, hvilket skyldes, at man ikke må kalde den pistaciemasse, når der ikke er pistacie i.

Den grønne is smager ikke dårligt, en kende syntetisk, meget sødt og helt sikkert ikke af pistacie, men det blev knaldgrønt og så festligt ud som dessert i fattigfirserne. Den neongrønne pistaciewannabe fra Odense Marcipan indeholder som nævnt ingen pistacienødder, men derimod grøn farve, aroma og eventuelt nogle spor af mandler. Med andre ord er nogle af os vokset op med pistacieløs pistacieis i Danmark. Og det er en skam.

Nu ved du heldigvis det og kan korrigere 😉 Næste gang du stikker sydpå fx til Italien, skal du gå efter en pistacieis, der er nærmest samme farve som grønne oliven. Den må ikke være for lysegrøn, for så er der farve og formentlig også noget aroma i. Pistacienødder er nemlig dyre.

En rigtig pistacieis baseret på pistacienødder er lækker, cremet og har den helt rigtige fede rige smag af pistacienødder. Jeg elsker pistacie, som de kun laver den i Italien. Og nogle i udvalgte isbarer, hvor de også har lugtet lunten og smagt the real deal.

Skulle du selv få lyst til at lave pistacieis, så kan jeg anbefale dig at lave den baseret på pistaciesmør i stedet for Odenses dessertmasse. Det kan du også købe i Italien. Jeg plejer at købe 3-4 glas med hjem hver sommer. Jeg når dog aldrig til at lave is af det, da jeg bruger pistaciesmørret på en bolle om søndagen. Mmmm…

—— ♡ reklame ——

Er du lige kommet hjem fra vandreferie i Norge og kommer ikke selv til Italien, så er der hjælp at hente hos Julia Lahmes ferieven; Gulliver Rejser & Spiser, som selv importerer en fabelagtig pistaciecreme fra Sicilien. Læs mere her. Hvis du klikker pistaciecremen hjem, så læg også trøffelpistaciepestoen i kurven. Kog pasta, vend med pesto, nyd med lukkede øjne – og du er i Italien.

Her skal jeg nok brøle “REKLAME”, så højt jeg overhovedet kan, for jeg fik faktisk et par teskefulde smagsprøver på Julias sommermarked.

Photo by ROMAN ODINTSOV on Pexels.com

Berlin – Israel t/r

Berlin: Her til aften var vi en tur i Israel – og hvilken tur! Vi besøgte restauranten Night Kitchen, der ligger i det jødiske kvarter i Mitte i en baggård kaldet Heckmann-Höfe, på Oranienburgerstrasse.

“Vi er ikke en normal restaurant. Her vælger man en masse forskellige retter. De kommer så ind på samme tid, og så deler hele bordet herlighederne”.

– Night Kitchen

Dette oplyste vores søde og kompetente tjener os om, da vi havde sat os til bords og havde registreret os på Corona-listen i Luca-app’en, som man skal her i landet under Corona. Som sagt – så gjort. Vores tænder løb i vand allerede mens vi læste menuen. This is good.

Vi startede med det smukke helt friskbagte Challahbrød. Det er et traditionelt jødisk brød bestående af æg, vand, gær, hvedemel, salt og honning. Brødet drysses med sesam og flettes.

Challah brød med tahin, za’atar pesto og z’hug

Til brødet fik vi tahin, Za’atar pesto og Z’hug. Perfekt blanding til det lækre søde bløde brød. Za’atar urten er en krydderurt, der minder om oregano, men som er mere kompleks og krydret i sin smag. Perfekt til en pesto. En Za’atar pesto er en lækker krydret pesto som fx kan bestå af blancherede mandler, hvidløg, za’atar blade (eller krydderiblanding), sumak, citron og olivenolie.

Z’hug er en stærkt krydret sauce, som skal doseres sparsomt for sarte sjæle. Den får nemlig sin gennemslagskraft fra bl.a. jalapenos og hvidløg.

Tomatcarpaccio med labneh, frisk oregano og olivenpulver

Tomatcarpaccio’en var tyndt skårne marinerede solmodne tomatskiver med toppe af cremet labneh (friskost), olivenolie og oreganoblade på. Der var croutoner på, og det sorte fnuller er olivenpulver, altså tørrede sorte oliven. Forestil dig, at du fjerner vandet fra oliven og tørrer dem nænsomt – smagen bliver utrolig intens i pulveret.

Sprød blomkålssambal: Sprøde blomkål, urter, rødløg, radiser, linser og sort linsepuré

Denne ret forventede jeg mig ikke ret meget af. Blomkål er ikke lige mig. Jeg har et blomkålstraume fra 80erne, hvor blomkål først var spiseligt efter 25 minutter i kogende letsaltet vand. Men jeg er vokset op på den forkerte breddegrad, for denne her sprøde blomkål er lige mig. Sprøde krydrede blomkål, spinat, lækker dressing på en bund af en krydret sort linsepuré. You got me.

Aubergine tabouleh med bulgur, tahin, granatæble, sellerivinaigrette og frø- og nøddemix.

Jeg har elsket tabouleh siden jeg fik det første gang som barn hos min veninde med libanesiske rødder. Jeg har lavet det en milliard gange til veninder, til frokost og så videre. Min absolutte goto-favoritsalat. Og den kan varieres i det uendelige. Vi fik en grøn tabouleh med persille, mynte og agurk og nødder/kerner i en syrlig dressing. Lige under tabouleh’en gemte der sig baba ghannouge – krydret bagte auberginemash. Den sorte splash er den lækreste tahin-dressing.

Dessert: Malabi mælkbudding med vanije, pæresirup, rosenvand, pistacienødder, revet kokos og basilikumfrø

Til dessert valgte vi Malabi, som er israelsk mælkebudding. Her er den rørt med vanilje, tilsat pæresirup, rosenvand, pistacienødder, revet kokos og basilikumfrø. Det gav en fantastisk silkeblød dessert, hvor de forskellige smagsnoter tydeligt kunne identificeres.

Hjemmelavet limonade med tranebær og solbær

Jeg glemte vist at nævne, at vi til maden fik husets limonade med tranebær og solbær. Vi sad udenfor i baggården og kiggede på livet. Det var en hed sommeraften, og det luftede let. Solen forsvandt bag synagogen, og vi var glade og mætte, da vi satte kursen hjemad. Det var første gang, vi spiste på Night Kitchen, men absolut ikke den sidste.

Et godt tip er at gå forbi tidligere på dagen eller dagen før for at bestille bord. Der er rift om bordene. Især under Corona, fordi der pt ikke er krav om test eller Coronapas udendørs. Tjek altid op på de gældende reglerberlin.de

Se mere om Night Kitchen her og på Instagram. Night Kitchen finder du i baggården Heckmann Höfe på Oranienburger Strasse, nær synagogen. Du finder også Night Kitchen i Tel Aviv.

Problemet med at bage julesmåkager er, at man selv skal spise dem!

Jeg læste et sted, at salget af bageudstyr og kaffemaskiner er røget helt op gennem loftet. Det kan jeg godt skrive under på, for jeg har fået netop solgt 3 lækre Le Creuset silikoneforme til muffins for 70 kroner via Reshopper.

Jeg prøver på IKKE at bage ekstra mange småkager til jul. Problemet er nemlig, at vi selv kommer til at spise dem. Vi får ingen gæster, vi har ikke brug for værtindegaver – og det med at give hjemmelavede gaver er jo også en smitterisiko.

Og så sidder vi der i sofaen med en god julefilm – og med 2000 pebernødder og brændte mandler, der kalder ude fra skabet. Det går simpelthen ikke. Derfor sælger jeg ud af bageudstyret og piggybacker på trenden.

Men så bagte jeg dem her, og SÅ blev det svært at holde mig fra kagedåsen:

Snefnug

Italien Sommerferie 2020 dag 11

Tilbageblik til sommeren 2020: Vi vågnede i det kølige mørke værelse og vidste nøjagtig hvor vi var. Italien! Midt i den mest fantastiske sommer. Planen i dag var simpel pool og sol.

Derhjemme havde DMI ét råd til solhungrende folk: Hop på en flyver! Herfra min liggestol ved poolen kan jeg kun sige “Afsted! Ud i bilen!” – for sommeren er jo lige her, og her er trygt.

Italienerne har en lang historie med at bekæmpe epidemier som kolera og pest. Hvor det i Danmark tog det små 300 år at få styr på den sorte død, greb bl.a. Venedigs styre benhårdt ind med lovgivning og hårde konsekvenser. De fik bugt med sygdommen hurtigere end i Danmark, hvor lovgivningen ikke blev effektueret. Det er i store træk samme metode, de praktiserer i Italien i dag. Ingen slinger i valsen. Klokkeklar lovgivning, heftige bøder og risiko for at ryge i spjældet, hvis man overtræder loven.

Nå, nok om det! Vi startede med morgenbordet på morgenmadsterrassen med den smukkeste udsigt over søen. Normalt er der den skønneste italienske morgenbuffet med blokke af parmesanost, silkeblød parmaskinke, tomater og sødt italiensk bagværk. I år er buffeten erstattet af en menu, hvor vi aftenen før krydsede det af, vi skal have. På menuen var alle klassikerne fra buffeten, så vi vidste præcis, hvad der ventede os: Samme dejlige morgenmad, nu blot portionsanrettet serveret ved vores bord.

Det var vores søde morgenmadsdame, der var der igen i år! Vi hilste glædestrålende på hinanden – med masker på, buk og med hånden på hjertet for at signalere kram og glæde. Vi plejer at kramme, men ikke denne sommer. Jeg var så glad for at se hende. Noget er som det plejer; hun har sit job stadigvæk ❤️

Efter morgenmaden ventede vi på, at færgerne skulle mødes på søen ud for hotellet til tiden. Men meget er anderledes i år. Færgeplanerne er reduceret, og der kom ingen færger som normalt. Da vi havde drukket en ekstra espresso, skyndte vi os ned på værelset, hoppede i badetøjet og smurte os ind fra tip til tå i P20. Da det var tørt, sprang vi i poolen! Det var så skønt – vandet var 28C, lige til at lægge sig afslappet i. Mmmmm…

Da solen efter et par timer brændte lige vel kraftigt på vores hud, valgte vi at trille en tur til Garda. Vi gik en doven tur i de små smalle gader. Det var så ufattelig dejligt varmt.

Blå himmel over de smalle gader
Vi spiste frokost i Garda, da solen begyndte at bide på vores skuldre. Her er det lækreste måltid, jeg ved på en hed dag: Al dente spaghetti, mammas tomat sauce og smeltende mozzarella …

Vi havde glædet os til frokost på Taverna Fregoso. Det var mamma, der serverede for os. Jeg fik en helt simpel spaghetti pomodoro med halvt smeltede bøffelmælksmozzarellakugler på. Det er en helt fantastisk ret, der har samme farver som det italienske flag; perfekt kogt spaghetti, rig tomatsauce, blød saftig mozzarella og basilikumblade på toppen. Det helt rigtige frokostmåltid i 30C. Vi sad udenfor under en parasol, og vi drak masser af perlende koldt italiensk mineralvand.

Kig ud over søen fra molen i Garda

Vi gik en tur langs havnepromenaden og kiggede på det helt klare turkis vand i søen. Der var masser af fisk at se. Vi købte et par helt fantastiske is.

Springvandet er slukket i år. Her er ikke så mange turister som normalt.

Vi købte nye dykkerbriller og nye svømmefødder til knægten i størrelse 38/39 i den samme butik, hvor vi købte svømmeudstyr sidste år. JEG bruger str 39 i sko – jeg er OVERHOVEDET ikke klar til, at min søn bruger samme størrelse som jeg – !!

Gardas snævre gader uden turister. Forfærdeligt.

Om aftenen spiste vi middag på alle Querce. Det var egentlig ikke planen – vi ville på Al Torcolo, hvor vi har fejret vores søns fødselsdag et år og plejer at komme hvert år. Men da vi nåede frem, kom der en dame ud og advarede os “nur Pesces – Fisch only”. Lidt løjerlig men effektiv strategi. Der var kommet nye ejere, og de havde åbnet fiskerestaurant under det samme navn. Nå, hvad så?

Alle Querce – der ville vi køre hen! Det er også en af vores favoritter! Afsted det gik op i bakkerne!

Udsigten fra vores bord på Alle Querce
Forret – jeg genforelskede mig i pancetta. Det er min favorit. Og parmaskinke og salami … og
Trøfler ❤ på alle Querce

I skovbunden i Veronese-bjergene vokser den sorte trøffel. Når du er her i området, må du helt klart prøve den helt enkle og vanvittig luksuriøst lækre spaghetti med sorte trøfler fra Monte Baldo.

Aftentur til Lazise
Fravær af turister i Lazise 😦