Hard Race

En dejlig weekend er snart slut. Ikke bare dejlig, men også skøn, skør og krævende. Med en 2 1/2 årig i huset er tingene aldrig sorte eller hvide, men alle farver.

Mor og far er dumme det meste af tiden, og hvad stiller man så op? Jeg vinder ikke Årets Mor trofæet. Heldigvis. Jeg er mor af kød og blod, og hver dag står jeg overfor en lille krudtugle med et temperament, der minder om … Tadaa … Mit!

Jeg står og laver gullasch, mens jeg hører musik og bare er mig. Det er skønt og afslappende.

I morgen skal jeg på arbejde igen. Jeg skal have sendt ansøgninger afsted, og jeg har et møde med min chef. Jeg skal have overdraget mine opgaver hurtigst muligt.

Jeg glæder mig ikke til i morgen. Jeg skal også forholde mig til mine kollegers medlidende blikke. Jeg håber, at de siger noget til mig og i det hele taget ser mig. Men vi er 11, der er blevet fyret og har det på samme måde, så jeg er ikke alene.

Og så har jeg jo lige prøvet det for halvandet år siden, så jeg ved godt, hvad jeg kan forvente. Det er på sin vis rart at være forberedt. Jeg ved, at jeg kommer til at græde. Min chef kom til at græde, da hun fyrede mig, og jeg har talt med 3 kolleger i telefonen, hvor vi også kom til at græde i hver sin ende.

Jeg ved også, at det går over, at der er lys på den anden side af tunnelen. Om 10 år er det bare dengang hvor der var mere mod- end medgang, og vI kan sidde og grine af det på de lange aftener i vores alderdom.

Feel the fire burning you up as the challenge grows near
Questions rolling round in your mind

Don’t say goodbye to all your dreams
Just let the memory go on forever
‘Cause it’s a hard race

You’ll never finish the game if you don’t play
It’s a small claim
Put it all together and fight it while you can
You’ve got to ride on through the night
It’s just a battle of strength that you can’t hold back ‘til it all breaks
Lay the pressure to it and the victory you will take

Five Star ‘Hard Race’