Selvom vi hver dag har læst “Villads fra Valby holder jul” og “Sebastians Jul”, så kan jeg simpelthen ikke redegøre for, hvor December blev af. Zoooom, sagde det, og så var det jul, og rigtig mange har allerede ferie. Jeg har én enkelt arbejdsdag tilbage i år, og det er i morgen.

Julemåneden har været travl, men ikke for travl. Jeg tror, at vi har nået det, vi skal. Gaverne er købt, nogle skal pakkes ind, og en sidste håber jeg kommer med posten en af de næste dage. Jeg har også nået at være lidt syg, hører det ikke også med til December ?

Vi har set julekalender – Sebastians Jul om morgenen, og både Sebastians Jul og Jullerup Færgeby om aftenen. Jeg tror kun, at det er svipset i weekenderne, hvor vi har haft travlt med at hygge os. I hverdagene har vi til gengæld stort set alle afsnit sammen, også mig – selvom det nogle dage har holdt lidt hårdt med at nå hjem gennem myldretidstrafikken.

Sebastians Jul er en stor succes for vores dyreglade søn, men Jullerup Færgeby er virkelig en sejtrækker. Vi havde glædet os til en gensyn med barndommens helt fantastiske julekalender, og det var med tårnhøje nostalgiske forventninger, at vi 1. December satte os sammen i sofaen og så første afsnit Jullerup Færgeby.

Efter ganske kort tid vred knægten sig i sofaen og spurgte efter Ipad’en. Jeg savnede også min Iphone, for nøøøj, hvor var det kedeligt. Vi kom til at grine, for tiden er SÅ meget løbet fra Jullerup Færgeby. Det er slow-TV, og det fænger bare ikke, når man er 5 år og er vant til at der fx er mundbevægelser, når dukker taler på film. Det virker som om at der ikke er lavet en drejebog eller en historie, så der er ikke nogen indbygget spænding eller historie, man skal følge med i. Det er bare de her dukker, der flimrer rundt, og så er der et element af gentagelse, samt en supersjov og iørefaldende sang.

Og så har vores lille skarpe knægt i flere afsnit beklaget sig over, at handlingen er forkert. Det passer nemlig ikke ind i handligen, at både Anton, Kaja og Knud hver dag kommer hjem og kysser deres mor goddag. Den dag, hvor Knud er syg og allerede er hjemme, så kommer han alligevel hjem sammen med de andre to, og han kysser sin mor goddag og går op af trappen, selvom han ligger i sengen ovenpå. Og de dage hvor moren er med i robåden hjem, så kommer de alle tre hjem og kysser deres mor goddag i køkkenet. “Det er forkert” protesterede vores søn “moren var med i båden”.

Og det er helt rigtigt, at det er forkert. Det er nemlig den samme hjemkomstscene, der genbruges i alle afsnit, selvom den scene ikke passer lige godt ind i handlingen i alle afsnit. Jeg har forklaret ham, at de har sparet på optagelserne og bare har genbrugt samme scene hver dag, i stedet for at skyde en scene, der passer ind i handlingen. Ja, man kan ikke løbe om hjørner med vores knægt 🙂