Da jeg i sin tid fik konstateret, at jeg lider af træningsudløst migræne, gik jeg ud fra, at det var det. Og nu hvor jeg så ikke træner er alt godt. Eller nej. For jeg får stadig migræne indimellem. Og i morges faldt tiøren; min migræne er nok snarere stressudløst.

Da jeg skulle til salgsmøde, sad jeg aftenen før og lavede min præsentation = kraftig migræne om morgenen. Jeg sad ned i brusebadet og måtte skrue ned for vandet, fordi bruserens stråler gjorde ondt i mit hoved. Migrænen gik væk i løbet af dagen.

Og i går aftes sad jeg og lavede præsentation til klokken 23 til et møde idag = migræne med kvalme og lysfølsomhed om morgenen. Jeg kunne dårligt stå på mine ben, og først ved 17-tiden var jeg fri for migrænen.

Begge gange skulle jeg performe, begge gang var ‘førstegangsmøder’; nyt stof, der skal præsenteres i et ukendt forum for nye mennesker og på en ny måde.

Begge gange endte jeg med at lave præsentationen færdig derhjemme ved spisebordet sent ud på aftenen på den bærbare. Dårlig arbejdsstilling, 12-15 timers arbejdsdag, nervøs over det nye, ukendt stof .. begge gange var jeg ved at opgive at komme afsted, men jeg kom afsted, og det gik godt.