Vi fik tidligt øjne i sommerhuset. Ungerne vågnede først, og vi ældre missede med øjnene. Det var allerede tordnende varmt udenfor, himlen var dybblå og solen skinnede. Vi skyndte os at få morgenmaden på bordet udenfor.

Det var meningen, at vi skulle spise, pakke og på stranden. Hurtigt og effektivt. Men der er noget magisk over sommerhusmorgenborde. Man bliver hængende lidt længere. Laver lidt mere kaffe. Spiser lidt mere. Og snakker så meget bedre. Vi havde brug for at snakke sammen, det var for længe siden. Der sker meget i sådan nogle voksne liv fyldt med ansvar og forpligtelser.

Jeg blev ramt af minder om lange sommerhusmorgener fra vores familiesommerhus. Mine forældre sad i timevis over morgenbordet på terrassen ned i haven, hvor duggen gjorde fødderne våde og kølige. De snakkede, drak kaffe, læste avis og solede sig. Jeg følte mig rigtig godt tilpas, jeg havde glemt hvordan en morgen i et sommerhus er. Laaaangsom og hyggelig.