Efter en urolig nat med masser af hoste var det rart at dumpe ind hos Café Mirum i det gamle antikvariat på Jernbanevej i Lyngby?
Hvem havde forudset, at den lille klaustrofiske butik fyldt til bristepunktet af antikvariske bøger kunne indeholde en hyggelig lille oase med kaffe og mad?
Det er godt spottet, og cafe Mirum er fantastisk hyggelig. Der er rigtig god kaffe til 20-35 kr for cortado og caffe latte. Vi skulle have morgenmad, og der faldt vi for deres åbne avocado-sandwich på hjemmebagt rugbrød med mayo, tomat, ristede hasselnødder og salat. Den var virkelig lækker, og kaffen var virkelig god!

Jeg vågnede omsider lidt op efter at have drukket min caffe latte og min (eller Antons) øko mynte-lime saft plus min avocado-mad. Bedste start på dagen!

Og så gik turen til Lidl og Irma for at købe de sidste ting til julemiddagen 🎄