I dag har vi daset. Vi sagde farvel til min veninde og hendes to skønne unger efter morgenmaden, og så kørte vi til byen for at købe ind til påskefrokost i morgen.

Vi kiggede i et par butikker i hovedgaden i Nykøbing Sj. Knægten fandt nogle genbrugs- Skylanders, som han manglede i sin samling. Vi fandt nogle nogle gode og billige bøger, og jeg sparede hele 70% på et Story-armbånd i cognacbrunt læder. Det har jeg ledt efter lææænge, og her var det!

Jeg købte Bo Green Jensens ‘Dansen gennem sommeren’ til en tier. Den læste jeg, da jeg var teenager i 80’erne. I løbet af en times tid i solen på terrassen havde jeg læst den igen.

Til forskel fra da jeg læste den i slut-80’erne virker den nu noget gammeldags. Den foregår i starten af fattig-80’erne, hvor ungdomsarbejdsløshed, ungdomssløvsind og mappedyr var temaer. Man skulle helst ligne Barry Gibb eller John Travolta – kun overfladen tæller. Musikreferencerne er fra før min tid. Jeg tror ikke, at jeg har danset til ‘Heart of glass’ med Blondie (1979) på diskotek. Nogensinde. Jeg fyldte først 18 i 1990.

Men det var hyggeligt at læse Dansen gennem sommeren igen, for jeg holder af Bo Green Jensens poetiske måde at skrive på. Han fanger sommerstemningen, samt det at være ung og ubekymret i gamle dage. Det er superhyggeligt, at moren lægger sedler til sin søn om morgenen, når hun går på arbejde. Dramaet holder stadig, og det var en hyggelig genlæsning.

Hvis du ser verden som en lys og indbydende dans, så er det, fordi du er lys og ubekymret indvendig.

Hvis jeg ser verden som en trussel, så er det, fordi jeg er bange indvendig.

Man er, hvad man ser, og det man ser, er det, man er.

– Dansen gennem sommeren

Romanen handler om den sidste sommeren mellem at være barn og voksen. Om at være ung, lige før man bliver voksen. Hvor uskylden forsvinder, og hvor barndommens naive briller knuses for altid. Et tema, som Bo Green Jensen ligeledes beskæftiger sig med i “En afgrund af frihed”.