Feriens sidste vers

Påskeferien synger på allersidste vers. En aldeles fantastisk påske her i Ebbeløkke, som står i skærende kontrast til en aldeles forfærdelig påske på den anden side af jorden.

Jeg krymper mig, melder mig lidt ud, lukker lidt af for verden. Det ubærlige står med store typer sort på gult.

Selvom det niver i mit hjerte, så er det ikke min sorg eller min tragedie. Jeg vender blikket bort, lad dem sørge i fred.

Jeg vil blive ved med at sende kærlighed ud. Ikke her, ikke på facebook eller på insta. Bare gammeldags non-virtuel kærlighed til min næste.