30 år siden murens fal

Juni 1989 – første gang jeg var i Berlin. Mit foto af Brandenburger Tor fra Tiergarten.

Jeg husker ikke hvor jeg var 9. November, da muren faldt. Jeg hørte formentlig musik og læste lektier på teenageværelset i Holte. Jeg var 17 år, gik i gymnasiet. Jeg tjekkede min dagbog i går – og ja, jeg var forkølet og forelsket og meget vred på mine forældre den aften.

Dengang var der ikke et konstant nyhedsflow som i dag, så jeg har nok hørt om murens fald i radioen, mens jeg spiste morgenmad marmorcafébordet i køkkenet.

Jeg var i Berlin i juni 1989 for første gang i mit liv, og det var en kæmpeoplevelse. Jeg vidste det ikke dengang, men dén rejse til Berlin endte med at blive min dannelsesrejse, politisk og personligt.

I skolen havde jeg lært om Vesteuropa og om muren – den fede røde streg på landkortet var verdens ende.

Det var som i Brødrene Løvehjerte; to separate verdener adskilt af en mur og onde mennesker. Her var der dog ingen løsning, der var masser af helte, men ingen af os troede reelt, at muren ville falde i vores livstid.

Da jeg så muren i juni 1989, så vagterne og oplevede den effektive og totale adskillelse, blev jeg klar over, at de her mennesker var parate til hvad som helst.

Jeg husker ingen glæde over murens fald i første omgang. Jeg frygtede verdens ende. Jeg troede, at vagterne og lederne i øst ville gå amok, og at løsningen ville blive en atombombe.

Men intet skete, og billederne fra murens fald fortsatte med at strømme ind … altså, i nyhedsudsendelsen en gang om dagen og i avisen om morgenen. Billederne var fantastiske. Kun glade mennesker og eufori. Kunne det virkelig være sandt? Var der en ende på det endeløse?

Et kig ind over muren fra udsigtstårn i Tiergarten – juni 1989

Først i 90erne fandt jeg for alvor ud af hvor stort det var. I efteråret 90 besøgte jeg nogle tyske venner i Hamburg, og vi sad en aften og overvejede om vi skulle køre til Berlin eller Hamburg for at gå i byen. Vi grinede euforisk, mens vi blev rundtossede af øl og af al den frihed. Det var simpelthen FOR sindssygt og for vildt, at vi kunne køre hvorhen vi ville i Europa! Vi kunne vælge frit, der var ikke længere nogen grænser – !!

Sommer i Berlin 2012
Nytår i Berlin 2018/19

God fest, Berlin – ville ønske jeg var der ❤️

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.