Full speed ahead .. lige ind i væggen 🤟🏽

Så er jeg endelig tilbage for fuld styrke efter ferie, jul og træningspause – plus lidt vinterblues og hovedpine. Skrev jeg i onsdags. Da det gik godt. Jinx!

Nu kører hverdagen i store træk igen .. afsted med os, burde jeg måske tilføje, for det er det, der sker. 2 timers transport om dagen, 8-9timers arbejde. Følelsen af at jeg burde være et andet sted er lige under huden.

Knægten ringede klokken 14 og bad om en legeaftale hjemme hos os. Jeg kiggede på uret; hvis jeg gik lige nu, så ville jeg kunne hente dem 15:30. Det kunne jeg jo ikke, for jeg var midt i et møde. Men jeg gad godt. Hans far reddede den, og dengene leger glade derhjemme.

Jeg er (med lidt medvind) hjemme inden 18 i dag. Den blev 18:20 i går, tirsdag. Altså .. den times transport.. Det er bare lang tid at være hjemmefra hver dag fra 7:30-18. Ikke helt sådan jeg forestillede mig mit arbejdsliv.

Balancen er svær, for med 10 timer ude af huset om dagen er balancen allerede skæv, hvis jeg også skal sove 8 timer.

Jeg kan godt mærke, at jeg ikke har hverken tid eller energi til at slappe af, drømme, tænke kreativt. Der skal hele tiden noget fra hånden. Altid noget at lave. Helt lavpraktisk.

Jeg er smadret om aftenen, for jeg arbejder koncentreret og prøver konstant at blive mere effektiv og presse mere ud af de timer, jeg er på job.

Jeg planlægger hver dag de opgaver, jeg kan lave i toget om eftermiddagen og den følgende morgen; udover mails er det oversættelser, præsentationer, briefinger, gennemlæse kontrakter… det er perfekte togopgaver!

Jeg har en todoliste, som jeg starter og slutter dagen med at opdatere. Det når jeg de fleste dage. Men der er også dage, hvor jeg end ikke når til at åbne todolisten.

Der kommer hver dag flere nye opgaver på end jeg får streget ud – og i dagens løb løser jeg andre opgaver, der aldrig når på listen. Kender du det? Det tror jeg, at du gør!

Her hamrer jeg hånden ned i pyt-knappen. Træk vejret, siger den. Nå ja, og det virker!

Det er et vilkår med stangspringslange todolister. Det er til dels stressende, men det er også fedt at strege ud i listen, og listen er med til at holde mig på sporet. På sin vis er det vel også gået hen og er blevet den nye normal.

….

Torsdag, 3 retters middag med vino, sent i seng, hovedpine kl 4, urolig søvn. Full speed ahead lige ind i muren. Holddakæft, jeg er smadret. Glad, men smadret. Nu er det weekend, jeg sidder i toget med den største latte 7Eleven har på programmet med ekstra skud. På vej hjem til de 2, der virkelig tæller 👨‍👩‍👦

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.