Hvem tæller efterhånden? På sin vis flyder dagene sammen. Jeg stod op til et online møde klokken 8 – 30 minutters inspiration: Undgå frygt med telefonen til salg.
Det var fantastisk og meget inspirerende. Helt konkrete do’s and donts til mit nye job, når jeg engang for alvor kommer i gang med det.
Faktisk er jeg blæst helt væk over hvor fantastisk søde, hjælpsomme og gavmilde folk er. Helt konkret mener jeg på LinkedIn, men det er det samme overalt, tror jeg.
Jaja, vi har hørt alt for meget om de smålige typer, der har hamstret gær og toiletpapir; det er en naturlig reaktion på frygt og usikkerhed hos nogle. Sådan er det bare, thank you, next.
Sæt fokus på, hvad du kan gøre for andre og hvad du kan få hjælp til. This is the moment. Jeg er så heldig, at jeg har e-mødt nogle kloge og inspirerende mennesker, der deler bidder af deres viden med os andre, og det er fantastisk.
Så … hvor nogle frygter at gå i stå, mens de bare sidder og venter på, at dagene går, så har jeg nu tænkt mig at gøre det modsatte!