Jeg startede onsdagen med et sug i maven, da det i halvmørket så ud som om knægten havde feberrøde kinder. Han sov længe her til morgen, til 9:30. Han hoster mere i dag end de andre dage, men han er frisk nok. Ingen feber, heldigvis. Og bestemt ingen manglende energi!

Jeg holdt Skypemøde med mine kolleger, mens knægten kørte på og lavede alle udestående opgaver på Matematikfessor – efter at han havde ventet i kø på sitet i 30 minutter. Han lavede også ‘dagens nyheder’ og en video, hvor han skulle danse sit telefonnummer, som var opgaverne i dansk. I musik komponerede han en fed melodi i musik, hvor han rappede til.

Dagens sidste time var billedkunst i dag – gå en tur på Louvre og se om du kan tegne Mona Lisa. Det gik så fint, og han tegnede den fineste Mona Lisa, der smiler sørgmodigt, fordi hun har fået knust sit hjerte. Det er han sikker på.

Dagens nyheder var svære for ham at skrive, for han sagde, at han ikke har oplevet noget overhovedet og derfor ikke havde noget at skrive. Det kan jeg sagtens følge ham i. Jeg er også helt tom i hovedet, blå indeni, og jeg trænger til at komme ud. Jeg har gået 1400 skridt i dag, og jeg har myrer i kroppen. Sådan føles det. Ægte hyttefeber.

Det hjalp gevaldigt på humøret med en snak med mine kolleger. Det er vigtigt for mig ikke at føle mig palle alene i verden. Jeg er ingen ø, jeg har brug for mennesker omkring mig. Jeg havde også en tid til et kursus på LinkedIn, samt nogle helt praktiske arbejdsopgaver. Det er rart, at der er kommet mere struktur på dagene nu.