Måltidskasserne fra RetNemt er perfekt udstyr til Zoom/Skype/FaceTime. For .. lad os nu bare være ærlige her; ingen bryder sig om at blive filmet nedefra. Jeg gør i hvert fald ikke.
Med 48 somre på bagen, så er nedefra en vinkel, der gør mig virkelig træt at se på ..
Med Macbooken placeret på en RetNemt kasse på spisebordet er vinklen perfekt. Lige i øjenhøjde. Det fungerer supergodt!

Så sidder jeg dér og holder møder i øjenhøjde herhjemme – med hår med fine grå udvoksninger, make-up og øreringe iført en kontoragtig bluse – samt lyserøde leopardhyggebukser og Hello Kitty plyshjemmesko under bordet.
Jeg forestiller mig, at de gør det samme i TV Avisen 😆
