I eksil – ny CoVirkelighed dag 27

Jeg sidder i sommerhuset og ser SvampeBob Firkant med min søn. Vi kom herop lige til middagstid. Vi har spist, pakket ud og har været ude at gå.

Vi gik ned til havet og så solnedgang. Vi passerede Dybesø på vejen. Den lå stille og blank og skinnede som sølv.

Dybesø

Vi bookede sommerhus i påsken for mange måneder siden. Det føles nærmest som år siden. Vi har været spændt på, om vi kunne komme afsted.

Vi fyldte bilen med masser af mad og drikkevarer, så vi skal handle mindst muligt. Med min mands negative Coronatest forleden risikerer vi ikke at smitte andre.

Jeg har brug for at komme lidt væk fra vores lejlighed derhjemme. Her kan vi slappe af og være sammen på en anden måde. Min mand har fri påsken og hjemmeskolen er lukket for en tid.

Knægten starter i skole på mandag om små 2 uger. Han er ikke begejstret ved udsigten til endnu en uges ekstra hjemmeskole, men sådan bliver det. Allerførst skal vi dog holde påskeferie i vores eksil på landet ❤️