På denne lørdag for 11 år siden blev vi gift. Vejret var præcis så smukt som i dag, og i dag havde også været den perfekte dag at blive gift på. Lige bortset fra, at Corona’en gør det umuligt at holde et bryllup som det, vi havde med masser af gæster, kirkehøjtidelighed, stor middag og fest.

Det ville have knust os at aflyse eller udsætte som brudepar i dag er nødt til. Jeg var gravid med termin i juli. Vi ville giftes inden vi blev forældre. Vi kunne ikke have udskudt brylluppet og have fået det på den måde, vi drømte om.

Vi kørte forbi en kirke lørdag eftermiddag, idet en begravelse var slut, og bedemanden kørte bort med afdøde. Der stod en lille flok og knugede hinanden, mens præsten stod 2 meter væk. Mit hjerte græd for dem. Det gør mig så ondt, at de ikke kan invitere alle dem de vil med. Jeg ved, hvad det betød for mig, da jeg var med til at sænke min mor i jorden, og jeg følte, at verden stoppede .. da jeg så vendte mig om var kirkegården fyldt med familie, venner og bekendte på alle stier i alle retninger. Jeg var ikke alene. Det gav mig håb.

Vi fejrede vores 11 års bryllupsdag hjemme med lækkert sushi fra den lokale i Virum og en flaske meeeget lækker vin, som min mand har købt med hjem til en særlig lejlighed fra Alsace.