Vi udsulter samfundet ved ikke at genåbne. De skatteydere og virksomheder, der bl.a. skal finansiere hospitalssystemet, har ingen eller reducerede indtægter. Virksomheder lukker, og folk mister deres jobs, og når det sker, så forsvinder skatteindbetalingerne også. Uden penge fra skatteyderne kan vi ikke betale læger og sygeplejersker. Dét er samfundskritisk.

Hvem skal betale for velfærden, når skatteydere og virksomheder ikke længere kan levere det samme beløb til statskassen? Hvor vil regeringen finde pengene? Finde? Jeg synes, at det er respektløst, når politikere taler om at finde penge – for de finder jo aldrig penge fx på gaden, nedgravet i sandet eller under et gulvbræt. Der er tale om penge, som vi i fælleskab har indbetalt af vores indtægt eller indtjening.

Under Coronakrisen vokser min følelse af, at regeringen opererer i en virkelighed, jeg ikke kan genkende. For mig virker det som om de ikke har forstået, at festen er slut. Det giver ikke mening at tale om lønforhøjelser, når statskassen bliver drænet af nedlukningen. Vi bør tale om genopretning; hvordan kommer vi bedst igennem det her? Hvordan kan vi bedst få de få penge, der kommer ind i skatter og afgifter, til at strække længst muligt? Så ja, jeg taler til fjernsynet. Og nej, det er ikke godt. Men jeg er bekymret, og jeg kan ikke råbe nogen op.

Dertil kommer en ny magtfuldkommenhed og en tilsidesættelse af demokratiske spilleregler, som jeg i min levetid aldrig har oplevet mage til. Det er skræmmende hvor få, der forholder sig kritiske til regeringens tiltag. Lukning af grænser, begrænsning af frihedsrettigheder, udskamning .. der er al mulig grund til at være kritisk. Heldigvis er der ved at ske et skifte.

Vi hylder netop nu frihed og fejrer 75 året for befrielsen. Kæmpe paradoks. Det, der skete dengang var også en glidende proces, kickstartet af en ekstraordinær krise. En proces, der lige så stille tog livet af demokratiet. Da man opdagede, hvad der var sat i gang, var det for sent at stoppe det. Jeg siger ikke, at det sker igen, men vi er simpelthen nødt til at forholde os kritiske. Som Sting synger ‘history will teach us nothing’. Det er der utallige eksempler på.