Here comes the sun

Vi stod op klokken 7 efter en urolig nat, og så ordnede vi huset og pakkede bilen og kørte klokken 9. Det stormede og regnede. Ægte oktobervejr 💦

Vi kørte på landevejen mod Sorø ved Holbæk. Jeg var sulten, og i Kvanløse så vi en glad mand med en bagerpose i hånden. Og dér midt på hovedgaden fandt vi Ragnhilds smørrebrød. Det skulle vise sig at være helt fantastisk. Vi stoppede; bestilte nogle smurte boller, en basse og en kop kaffe.

Det var en superhyggelig butik, Ragnhild var sød og hjælpsom. Hun smurte nogle damn gode boller med rigeligt smør og en tyk skive god ost. Bollerne var sprøde og friskbagte. Vores humør steg betragteligt, og vi var ikke sultne mere efter det herlige morgenmåltid.

Vi kørte forbi både Brorfelde observatoriet og Veras grusgrav fra julekalenderen Julestjerner på DR1. Lidt efter passerede vi Døjringe. Ikke løgringe 😂