Vandreferie & hælspore

Vi gik rundt i vidunderlige Amsterdam, og vi gik mellem 10-19.000 skridt om dagen. Det er så nemt at glemme, at man er træt i fødderne, når der rundt om hvert gadehjørne lurer nye opdagelser. Og Amsterdam er sådan. Omkring hvert hjørne, på hver en bro over hver en kanal, så stopper man op og kigger betaget på udsigten. Husene er smukke, træernes gule blade var smukke – altså det var bare nemt at glemme, at man (jeg) havde seriøst ondt i fødderne.

Jeg havde ellers varmet op til ferien og var oppe på at gå 10.000 skridt igen i ugen op til. På grund af min hælspore har jeg ikke gået mere end cirka 2-3.000 skridt om dagen det sidste halve års tid, lige bortset fra sommerferien. Når jeg holder mig på omkring 2-2.500 skridt om dagen, har jeg nemlig ingen smerter i min hæl. Og jeg tænkte, at det efterhånden måske var gået væk. Boy, was I wrong.

Her 2 uger efter ferien er mine smerter i hælen værre end nogensinde. Jeg kan ikke stå/hvile på venstre hæl, og de første skridt om morgenen er så sindssygt smertefulde. Det føles som om der er en knogle, der er på vej ud gennem hælen, og det gør ondt nærmest konstant. Når jeg sidder i sofaen om aftenen, kan jeg ikke finde hvile. Det samme når jeg er på arbejde.

Det er på grænsen til at være uudholdeligt. Nu har jeg fået en henvisning til en ortopædkirurg, og det ved jeg sgu ikke om er en god ide – men jeg har ikke noget valg. Den evindelige smerte gør mig grumpy.

Det eneste, der lindrer, er, når jeg går, for når foden er varm er det næsten ok – men morgenen efter er det altid endnu værre. Cykling er også udelukket, for det gør så ondt at træde i pedalerne dagen efter. Det er PÆNT frustrerende, at noget så hverdagsagtigt som at gå er forbundet med så meget smerte.

Jeg sigter på at gå 10.000 skridt hver dag, selvom det gør voldsomt ondt. Jeg er nødt til at holde kroppen i gang, og måske går det væk. Måske vænner min hæl sig til de 10.000 skridt og holder op med at gøre ondt. At holde foden i ro hjælper ikke. Øvelser har minimal effekt.

Jeg har læst bl.a. på Netdoktor, at tilstanden ‘brænder ud’ efter 1 1/2 – 2 år. Det er meget snart, at det så skal se at brænde ud, for det startede i marts 2020, da jeg begyndte at gå 10.000 skridt om dagen under første nedluk.

Har du prøvet at have hælspore? Hvordan fik du det væk?

One Comment Tilføj dine

  1. Jensen siger:

    Uh ja har desværre erfaring med hælspore. Jeg har været så “heldig” at det har været nok at bruge hæl såle til hælsporer. De er lidt dyre men guld værd! Købt dem i en butik lige ved siden af Torvehallerne i Kbh.

    Jeg har også fået navnet på en specialist, der kan hjælpe: HANS B ANDERSEN. Han skulle have klinik/ konsultation i Farvergade i København tæt ved søerne. Om han stadig er der, ved jeg ikke, men havde kollega, der havde stor glæde af ham. Håber det kan bruges!
    Knus Jensen

    Liked by 1 person

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.