Kvinde i 50+ … hvor forsvinder musklerne hen? Og hvad kan du gøre?

Det meste af mit voksne liv har jeg haft let ved at holde fast i faste træningsrutiner, fordi jeg elsker at træne. Det kneb dog gevaldigt med tiden, da vores søn var yngre, kombineret med 2-3 timers transporttid og dagligt overarbejde, hvorfor jeg forsøgte mig bl. a. med hjemmetræning, som på ingen måde gør tricket for mig, samt løb, som jeg tilsidst blev skadet af. Men nu er jeg i gang igen med styrketræning 4 gange om ugen, allerhelst 6, men vi skal jo også være realistiske 🙂

Mit formål med træning: Jeg træner, fordi jeg ønsker at blive stærkere for at kunne holde til at blive gammel. At blive gammel er nemlig hårdt arbejde for en aldrende krop.

– Gitte

Jeg er 50 år, og siden min 25. fødselsdag har min muskelmasse været aftagende.

Særligt de seneste 10 år er muskeltabet accelereret, fordi jeg nærmer mig overgangsalderen. Det faldende østrogenniveau gør nemlig, at vi især mister muskelmasse omkring overgangsalderen, og derfor får sværere ved at tabe os. Ærgerlig kvinde-genetik. Jeg har oplevet det ved, at jeg de senere år lettere tager på, for når muskelmassen bliver mindre, sænkes fedtforbrændingen. Og jeg oplever også, at jeg fysisk er blevet svagere. Jeg kan ikke bære så meget, jeg bliver oftere træt, jeg har sværere ved at rejse mig fra gulvet eller når jeg sidder på hug. Og jeg kunne sidste sommer slet ikke komme op af en pool Når jeg ikke er særlig stærk, bliver min krop lettere overbelastet; ondt i nakken pga. skærm, løbeskader mv.

Der er kun én måde at modvirke det; styrke musklerne ved at løfte vægte og øge belastningen gradvist.

Konditionstræning, løb, cykling, aerobics, yoga m.v. gør ikke kroppen stærkere. Det giver god kondition, smidighed etc., men en kvindekrop på min alder har brug for at løfte vægte for at få øget muskelmassen.

(ja, du læste rigtigt: Nej, du bliver ikke stærk af yoga, og nej, du modvirker ikke det aldersbetingede muskeltab – læs mere her).

Jeg er vild med at styrketræne. Inderst inde i mig bor der en lille pige ved navn Brian. Måske hedder hun Kenneth. Jeg har Arnold Swarzeneggers træningsbøger på hylden, men jeg har ikke styrketrænet seriøst i cirka 15 år. Med min alder og mine mange skader er jeg nu nødt til at ta’ min krop seriøst og gøre noget ved det, i stedet for at tænke hurtig forbrænding via konditionstræning.

Alligevel har jeg de seneste år valgt konditionstræning som min vej til vægttab. Så jeg løb, og jeg tabte mig 10 kilo, og jeg fik en løbeskade, som næsten var invaliderende i en periode. Svangsenebetændelsen gav mig så kraftige smerter ved at gå og stå, at jeg droppede løb og reducerede mine skridt til ca 2500 skridt om dagen for at undgå smerter. Det gjorde jeg så i et halvt år, og ja.. gæt selv, hvad der sker med vægten og min kondition. Så fik jeg konstateret astma. Eller mere præcist, at på grund af min dårlige kondition og mit høje BMI, fik jeg astma. Den sammenhæng er dokumenteret:

Overvægt og fedme er i observationsstudier forbundet med øget forekomst af astma og til en vis grad nedsat lungefunktion. Overvægt og fedme kan påvirke lungerne på flere måder, fx ved inflammation, der kan disponere til astma, eller gennem en mekanisk virkning på lungefunktionen.

Konklusion fra BPNO baseret på navngivne kilder i linket.

På grund af min løbeskade kombineret med min mulige astma-diagnose og en kampvægt på 93 kilo var jeg nødt til at gøre noget andet andet og mere effektivt end konditionstræning.

Derfor fik jeg for alvor genstartet styrketræningen i foråret. Udefra set er jeg stadig en tyk dame. Men jeg er en tyk dame med relativt store muskler camoufleret under et pænt lag fedt. Det gør mig ikke noget.

Fordele ved styrketræning: Jeg kan hoppe i trampolin uden at lække, jeg kan rejse mig fra hug, jeg kan løfte mig op af poolen i armene på den elegante måde, og jeg kan bære mere.

Men den største bonus ved styrketræning er effekten i hjernen/mindset. Der sker noget mentalt, når man træner sine muskler og mærker dem arbejde; jeg føler mig stærk på en ret sej hulemandsagtig måde; don’t f**k with me, din latterlige sabeltiger 😀 Styrketræning gør, at mit syn på min krop bliver fyldt med stolthed og kærlighed, selvom den ikke er en size 0. Den effekt kommer allerede fra første sekund, når jeg møder mit blik i spejlet, når jeg løfter en håndvægt, der næsten er for tung, 8 gange og ikke kan en eneste gang mere. Beslutsomhed og råstyrke bor i det blik. Og det er det, der gør, at jeg kommer tilbage i fitness igen. Og igen.

Endnu en fordel ved at træne mig til større muskler er, at min basisforbrænding stiger. Når jeg så tager på ferie og holder træningsfri, er mine muskler fortsat større, og jeg har derfor en højere forbrænding i feriens løb end jeg normalt ville have haft. Det betyder, at jeg på denne ferie har taget 400g på. Og det er vildt, for jeg har spist MEGET. Is, pasta, pizza, semifreddo … Normalt tager jeg 4-5 kilo på på 3 ugers ferie.

Jeg skal nok vende tilbage til, hvordan jeg træner, samt hvor meget.

Augustlisten

August .. den måned, hvor sommeren nogle gange gør et gyldent comeback. Nogle gange gør den ikke. Jeg håber på, at vi får solen at se meget i august. Vores sommerferie sluttede for en uge siden, og jeg er tilbage på jobbet. Jeg var den eneste på kontoret i sidste uge, og det var hyggeligt, meen også lidt kedeligt. I denne uge er der meget mere gang i den – heldigvis!

I august

  • skal vi i Sommerland Sjælland og på sommerhustur med min veninde og hendes skønne unger.
  • har jeg tænkt mig at fastholde min træningsrutiner. Hårdt, kort, effektivt.
  • jeg skal have fornyet fokus på sund kost, mindre junk, mindre slik, færre snacks.
  • teenageren skal have omvendt sin døgnrytme, så han ikke går i sort, når jeg vækker ham 6:30 på første skoledag om en uge.
  • teenageren skal have tæmmet lokkerne; både arme, ben, krop og hår vokser fuldstændig ukontrollabelt i alle retninger. Håret kan man gøre noget ved.
  • lade være med at vende den anden kind til og være sød overfor familien.
  • rydde ud i mit gamle tøj og sende i cirkulation. Det er trods alt nemmere end at
  • sende teenagerens tøj, legetøj og børnebøger i cirkulation uden at bryde vrælende sammen over den barndom, som nu ligger bag ham. Det kræver en vis stamina og hårdhed, som jeg ikke HELT har. Endnu.
  • skrive skønne blogindlæg med de fantastiske steder, vi oplevede i Bardolino, Garda, Peschiera, Verona, Füssen og Berlin.
  • planlægge vores tur til New York til oktober. Og jeg starter helt naturligt ovre hos Caroline Sølver på Silver Stories – hun har lavet en travel guide for NY.
  • bruge det Tivolikort på et tidspunkt, tænker jeg?
  • holde fokus på økonomien; nul dyr junkfood, tjekke Nettobonnen, vaske når strømmen er billig, slukke lys, korte bade, osv
  • fortsat have øje for situationen i Ukraine og nu også på Balkan. Vi har sovet i timen alle sammen – både i Danmark, i Europa og i verden. Vi var naive og tossegode – murens fald beruser os stadig, vi byggede luftkasteller og troede på evig fred i Europa. Drømmen om fred i Europa er om ikke død, så i hvert fald knust for lang tid, måske resten af min levetid. Vi må ikke vende det blinde øje til.