Det vildeste sted i byen

Vi mødtes med gode venner og deres drenge til brunch på mit gamle stamsted i Valby. Minderne om stedets lækre mad var bedre end realiteten her 15 år senere, men selskabet og kaffen var god. Og formålet var at fouragere forud for en lang dag i Zoologisk Have, og det lykkedes!

Da vi kørte hjemmefra var det gråt og det småregnede. Det var 6C, og jeg havde handsker, Tempo-tücher og vådservietter i tasken. Alt var klart til kolde hænder og løbenæser.

Men så kom solen frem, og det blev den smukkeste solskinsdag. Træerne glødede, og mange af dyrene pilede rundt i den friske klare luft. Vores drengene pilede rundt, og vi gik og sludrede.

Alt godt fra haven

I mandags var jeg ude at spise med jobbet. Da vi havde udlændinge med syntes jeg, at Tivoli var en god idé. Tivoli er altid en god idé, efter min mening. Denne var det også en succes; vores gæster har været i Tivoli som børn, og det var et glædeligt gensyn.

Jeg havde læst om Gemyse, og da jeg jo selv er glad for grøntsager var det det første sted, der faldt mig ind. Gemyse handler langt hen ad vejen om grøntsager. Økologiske grøntsager i sæson og som midtpunkt i retterne, ikke blot tilbehør. Det er en chance at tage, men de fleste kan godt li’ grøntsager.

Det var en spændende aften i grøntsagernes tegn, og fordelen ved grøn mad var, at det var let for mig at falde i søvn bagefter. Der var ikke noget med urolig søvn pga natlig fordøjelse af bøf eller steg.

Grillede minimajs
Butternutsquah & melon
Fajitas med grønt og gedeost
Kæmpetomat med relish og fajita
Dansk rødspætte stegt med citron og diverese blade og smørsauce
Fantastisk is .. noget med pistacie i bunden og måske citronbasilikum-sorbet øverst?

Det var så lækker mad. Spændende og anderledes. Stedet er utroligt smukt, og det føles ikke som at være midt i Kbh eller midt i en forlystelsespark. Det føltes som at kigge ud på en frodig grøn have.

Junilisten

Der er fuld knald på juni. Lige fra start til slut. Vi siger hvert eneste år til os selv, at vi ikke skal proppe tiden op til sommerferien med så mange arrangementer, men det lykkes ikke for os. Energien er tilbage, overskuddet, og vi har den festlige ja-hat på: “Ja tak, det kan vi godt” “Ja tak, selvfølgelig, vi kommer” “Ja, de skal også med til fødselsdagen” … ja ja ja og ja, til juni, ja til det hele, fordi det er så fedt, og selvom vi får travlt, så bliver det sjovt! Og en ting er sikker; vi når det hele – især færgen 29/6. Her er listen over alt ikke-jobrelateret:

  • Vi skal stemme på Grundlovsdag – det er vigtigt at gøre brug af din stemmeret, for din stemme tæller – se regnestykket her
  • Vi skal på Dyrskue i Roskilde – 50 års jubilæum – helt uden os, for det er vores første gang i år!
  • Knægtens 10 års fødselsdag skal fejres inden ferien
    • Invitationerne lavede jeg allerede i December via Vistaprint – de er så fine ❤
    • Nu er de skrevet & sendt – og tilmeldingerne tikker ind 😀
    • Vi bliver mange – rigtig mange!
  • Vores nye garderobeskab flytter ind på onsdag – og det er heldigt, for med 44 gæster bliver pladsen trang især uden garderobeskab, for Silvans flyttekasser står i alle hjørner og der er rod overalt.
    • Når garderobeskabet er på plads, skal vi ud i en totaloprydning af hele lejligheden!
    • Pinsen er delvis sat af til det projekt!
  • Vores bil er til service, og vi krydser fingre for, at det bliver en billig omgang …
  • Jeg vil cykle til job, så snart sommeren melder sig! Kom nu, kom nu, KOM NU!
  • Juni er også Sankt Hans-hygge og 2 fødselsdage, samt sommerfest i SFO’en, skovtur med klassen og skoleafslutning
  • Juni er en lang nedtælling til sommerferie. 29 dage – hvem tæller?
  • Ferieforberedelserne skal kickstartes – jeg skal lave pakkeliste og der skal vaskes/pakkes

Og så er det faktisk en overdrivelse, det med at sige ja til det hele, for jeg har faktisk sagt nej tak til sommerfest på job. Den blev flyttet og falder nu sammen med knægtens 10 års fødselsdagsfejring .. du ved, den med 44 gæster i en lejlighed i 35 graders varme … Det er ikke den slags arrangement, jeg lige kan køre af med tømmermænd og venstre hånd, for det er årets vigtigste fejring. Den første runde fødselsdag ❤

(jeg kan levende forestille mig synet af bagstiv tømmermændsramt mor med akut søvnunderskud, og som derfor  pludselig bliver ekstra grådlabil oveni det hele og vræler ned i bollerne over den liiiihihihille dreng, der er blevet SÅÅÅ stor … vræl) …

Feriens sidste vers

Påskeferien synger på allersidste vers. En aldeles fantastisk påske her i Ebbeløkke, som står i skærende kontrast til en aldeles forfærdelig påske på den anden side af jorden.

Jeg krymper mig, melder mig lidt ud, lukker lidt af for verden. Det ubærlige står med store typer sort på gult.

Selvom det niver i mit hjerte, så er det ikke min sorg eller min tragedie. Jeg vender blikket bort, lad dem sørge i fred.

Jeg vil blive ved med at sende kærlighed ud. Ikke her, ikke på facebook eller på insta. Bare gammeldags non-virtuel kærlighed til min næste.

The Cherry Path 🍒🌸

Når kirsebærrene blomstrer, solen skinner og det er lørdag, så må man jo til Bispebjerg. Vi besluttede os ganske spontant, var egentlig på vej hjem, men satte i stedet kursen mod NV.

Det er min gamle hood. Dengang så man dog ikke på kirsebærtræer, det var før Instagram – men jeg løb rundt om Utterslev Mose.

Salat, veggie-deller & fabelagtige flødeboller på Nørrebro

Her til aften hentede vi mad på Det Eksotiske Hjørne på Nørrebro. 4 salater og 2 veggiedeller – en spinat og en champignondelle.

Jeg holder så meget af deres mad; jeg elsker deres salater. Og når man bor ude i whiskybæltet er det fedt at komme tilbage til min gamle hood indimellem. Næsten min hood, for jeg boede i Vanløse, men trænede på Nørrebro – og Det Eksotiske Hjørne var mit favorit salatpusher. Meget kan ændre sig på en 10-15 år, men ikke dette ❤️

Lige overfor, på det modsatte hjørne, opdagede vi en ny butik; Ankers Chokolade. Vi er altid nysgerrige på chokolade, så vi kiggede ind. Mums. Alene duften ..

Vi købte 2 flødeboller; en med lakrids og en med kirsebær, begge med hvid chokolade og marci-bund.

Efter en fantastisk middag fik vi de bedste flødeboller, vi nogensinde har smagt.

Næste gang vil jeg have min egen lakridsflødebolle, og jeg deler ikke 🥰

Farvel søde jul – 26/24

Her til formiddag pakkede vi julen ned og kastede juletræet ud fra 4. sal. Og så er den jul forbi, tænker du måske?

Drengene legede i Gaarden, og den Mindste havde paa Brystet Guldstjernen, som Træet havde baaret sin lykkeligste Aften; nu var den forbi, og Træet var forbi og Historien med; forbi, forbi, og det blive alle Historier!

– H.C. Andersen

Helt forbi er julen nu ikke; jeg forudser, at både julehumøret og julestemningen allersenest i morgen rammer maksimum igen! Sådan virker Berlin nemlig 😍❤️🎄

Fødselsdagshygge på en mandag – 10/24

Vi fejrede min mands fødselsdag med et lille smut til USA .. sådan føles det på Roskildevej hos Sally’s. Fantastiske burgere og vanvittig gode chocolate milkshakes … og lækre chili cheddar fries, selvom jeg strengt taget ikke kunne spise dem.

Juleshopping – 7/24

Jeg hentede knægten efter skole. Jeg måtte tidligst hente ham klokken 16, ikke før – for han havde meldt sig til madlavning. De skulle nemlig bage brunkager, ham og drengene.

Han havde de fineste brune brunkager i en pose – og hele sfo’en duftede herligt af brunkager – og fis, som onkel Reje siger 🤣

Det øsregnede, og sofaen kaldte, men vi havde en plan. Gaveindkøb og hente pasta hos Appetit. Det var vildt hyggeligt, for der var ikke mange mennesker i butikkerne. Til gengæld blev der samplet Sprite, chokolade, lakrids – og Magasin delte gratis øl ud.

Det bedste ved det hele var dog at snakke med min store dreng. Han var ikke utålmodig, og han brokkede sig ikke. Jeg gjorde ham til en del af beslutningsprocessen. Vi gik også i butikker og kiggede på ting, han ønsker sig. Han fortalte om de ting, og han talte med ekspedienterne. Præcis som drengen i IKEA-reklamen.

Han forelskede sig hovedkulds i en rygsæk med pailletter, som kunne vendes. Måske….

Det fede ved at vende hjem fra ferie ..

Det fede ved at komme hjem fra ferie er …

  • At lande i Københavns Lufthavn – verdens fedeste lufthavn, fordi det er her hjemmebanen starter.
  • Søde og høflige unge mænd i toget, der spørger “hvor har I været henne?” ved synet af vores kufferter – lige efter at de er blevet ignoreret af en gammel hejre med pelshue, som demonstrativt ignorerede deres høflige forspørgsel om hun kunne gøre plads til en til på 3-mands sofaen i toget.
  • Gode TV programmer. Lad mig starte med 3 inspirerende kvinder; Michelle Hviid, Hella Joof og Anisette hos Clement forleden.
  • Powerfuldt Facebook opslag fra en far, der gerne vil minde om, at vores børn “alle er kommende superstjerner på hver deres måde”. Jeg kan kun være enig; ro på forventningsræset til vores unger!
  • Det smukke danske efterår i gyldent, gult og orange – før det bliver brunt og sort.
  • Måltidskasserne fra Retnemt er klar til os på dørtrinnet med et godt mix af gamle kendinge og nye med eksotiske strejf.
  • Som familie har vi fået nye oplevelser og minder sammen. Mit hjerte er fyldt og let af de nye minder, vi har skabt sammen på ferien.
  • herzDer er tanket op på kærlighedskontoen – mit hjerte er så stort og rødt og blødt over fyldt med Liebe, så jeg kan næsten ikke rumme det indeni – så stort føles det >
  • Der er 64 dage til, at vi skal afsted igen! Ich bin verrückt, ich muss nach Berlin 🙂
  • Og indimellem kommer herlige halloween og julen \o/

Søndagsfrokost i København

GióTivoliWrap.jpg

Efter Klimasafarien gik vi over til Tivoli Foodhall for at få lidt let frokost. Der var flere ting, der fristede mig; pokébowls, sushi, burritos …

Men jeg faldt for middelhavswrappen fra islandske Gló og rabarber-ingefærjuice fra Brødflov. Knægten fik en croissant og manden en flæskestegssandwich.

Min islandske wrap med mellemøstlig smag var fyldt med gode grønne sager; grøn salat, grøntsagsspaghetti, falafel, græskar, edamame, rødbedehummus, tzatziki, dukkah, sesamfrø – og hele baduljen er økologisk & vegansk.

Det smagte SÅ godt. Man kan vælge samme omgang enten som salat eller som wrap – du får 400g salat eller 290g wrap plus salat. Så kan man vælge, om man er lidt sulten eller mere sulten og få den perfekte løsning 🙂

Vi spiste på terrassen med udsigt over Tivoli. Det var dejligt lunt at sidde udenfor. Bagefter rundede vi Dunkin Donuts og tog hjem med 4-toget 😆

Rundt om “Damen i midten”

Skærmbillede 2018-09-02 kl. 16.19.37Efter en lang og krævende dag på jobbet, havde jeg allermest lyst til at smide skoene og skrue mig helt ned i sofahjørnet. Men jeg havde andre planer 🙂 Ud i regnen og mørket, hen til Lindegaarden. Lindegaarden er et kulturhus i en gammel firlænget gård i den gamle del af Lyngby. Her var der på denne regnvåde mørke efterårsaften foredrag med Julia Lahme om “Damen i Midten”.

Julia Lahmes foredrag var baseret på bogen, og det var vildt godt. Det var sjovt og spændende, samt tankevækkende. Har du fx tænkt over, at kvindemoden til tider har gjort kvinder ukampdygtige og hjælpeløse – og hvor meget det siger om et samfund, der hylder det? Så sent som i min mors ungdom i 50’erne var korsettet tilbage i modebilledet – med det formål at sende kvinderne ud af arbejdsmarkedet i efterkrigstiden, så mændene kunne komme til.

Jeg hyggelæste “Damen i Midten” på altanen i juni, mens solen bagte. Allerede da jeg købte den var jeg overrasket; bogen er stor, smuk, gylden og gennemillustreret – alt det for bare 250 kr. Bogen ser ikke bare fantastisk ud – den er fantastisk. Den handler ikke ‘bare’ om Magasin og damemode, men om dansk kvindehistorie i 150 år.

Jeg læste bogen i 3 bidder, for jeg blev grebet af den. Det havde jeg ikke forventet, for så meget interesserer jeg mig ikke for tøj og mode. Men som nævnt handler bogen om dansk kvindehistorie gennem 150 år.

Afsnittene om 70-80’erne vakte minder hos mig .. Magasin var del af min barndom som fast leverandør af gaverne under vores juletræ. Min farmor, min mormor og min mor .. alle handlede de i Magasin.

Og gaver? Det eneste sted, man kunne købe gaver, var i Magasin. Det var jeg opvokset med; kun i Magasin var der ordentlig kundeservice og ikke mindst bytteservice. Jeg har siddet udenfor prøverum på en bænk, hvor jeg ikke kunne nå gulvet, i timevis og ventet på min mor. Det føltes i hvert fald som timevis, når min mor prøvede tøj. Det var også i Magasin, hun købte sin pels og parfumerne Ma Griffe og Rive Gauche.

Den position har Magasin mistet. Det Magasin der findes i dag, er ikke længere det Magasin der var engang. Nogen mener måske, at det er trist. For mig er det en naturlig udvikling; et tegn på at tiderne og folk ændrer sig. C’est la vie.

Det var en fantastisk aften, og det er første gang, jeg har mødt Julia Lahme irl. Jeg har fulgt hendes blog og læst flere af hendes bøger, som har haft stor betydning for mig. Det vil jeg skrive om i morgen, for det er en helt anden historie.

Turist i København

Vejret var tvivlsomt, og vi overvejede vores muligheder. Havde talt om Tivoli og Rasmus Klump, men knægten stod først op ved 15-tiden. Så det var en Tivolitur light, hvor vi tog derind med en intention om lige at gå en runde og så hjem igen. Det blev til næsten 5 timer, som han elskede i fulde drag.

Han løb rundt, og han pjaskede i alle springvandene, kastede med sten og blev kun lidt bange, da soldaterne kom med fuld musik. Men ikke mere bange end at han satte i løb efter dem.

Rasmus Klump legepladsen var et hit, og han fræsede rundt på det skæve skib og rutschede til han var pæonrød i hovedet. Han spiste en pandekage med en kvast flødebolle i … s k u m m e l t !

Vi spiste middag på Wagamama, og det var også lige efter hans smag. Og så var batterierne flade. Næsten. Vi rundede lige broen over skinnerne ved hovedbanen, hvor togene trillede ind og ud, mens drengen slugte det hele med åben mund.

‘Hvor kører det hen, mor?’ og ‘Hvor skal det hen, mor?’ spurgte han, og vi opfandt destinationer lige fra Jylland til Paris. Han græd, da vi til sidst måtte gå, fordi det begyndte at regne, og det var langt over hans sengetid.

Photo by V gtrei on Pexels.com

Langt uj’ på landet

Sidder i IC-toget på vej tilbage til København. Har været med en kollega i Esbjerg og besøge en klient. Vækkeuret ringede klokken 4:30, så jeg har været tidligt oppe. Det føltes egentlig okay, for jeg gik i seng allerede 21:45 i går. Men det var hårdt ikke at kunne sige farvel til min lille søn. Jeg ringede og hørte manden hvordan deres morgen havde været, og jeg følte mig helt udenfor, da han fortalte om det. Men lidt fordel er der ved det … det er ikke mig, der skal forlade vuggestuen, mens han græder og rækker sine små runde arme ud mod mig og ser på mig med våde tårefyldte øjne.

Efter en lang hyggelig togtur, stod vi af på stationen i den by, vi mente, at vi skulle til lidt udenfor Esbjerg for vi tænkte som så: “byen er vel ikke større end at vi kan gå derhen ellers så tager vi bare en taxa”. I teorien en rigtig god plan, men vi havde ikke helt taget højde for et par detaljer: Nemlig at godt nok havde byen og adressen samme postnummer. Men i Jylland kan postnumre dække over meget store afstande.

Vi stod altså med vores københavnerpigelus, computere og høje hæle foran en kæmpestor stationsbygning i en meget lille doven provinsby udenfor Esbjerg. Uden internet-dækning, for der er kun internetdækning i toget til Kolding. Særdeles nice to know, hvis du er midt i en vigtig mail, som du så ikke kan sende alligevel, fordi toget passerer Kolding og dermed kører ud af internet-landkortet.

På stationen var kiosken lukket mandag og tirsdag pga. sygdom, men ved at spørge det eneste menneske i miles omkreds fandt vi ud af, at der var mindst 10 km til den adresse, vi skulle til. Lige lovlig langt at spadsere.

Godt nok var der et taxa-skilt, men ingen taxa. Der var faktisk ingen biler overhovedet. Der kom en taxa, men han ville ikke tage os med, for vi skulle ringe og bestille en taxa. Ingen gadeture, sagde han og kørte sin vej – uden passagerer. Vi undrede os , men ringede og bestilte så en taxa. Der gik meget lang tid, før den kom, og det er ikke umuligt, at det var den samme taxa, som vi tidligere havde kommunikeret med.

På syngende jysk sagde taxa-chaufføren “Det’ gonnok langt uj’ på landet, det der”, da vi gav ham adressen. For en københavner er det et lidt skræmmende udsagn fra en taxa chauffør, som aldrig har haft en tur til Rådhuspladsen.

Vores møde gik fint – og dagen understreger bare hvorfor det her er mit drømmejob. Det var så fed en dag, og før vi vidste af det, var vi på vej tilbage med toget efter en fantastisk dag på en ærkejysk virksomhed drevet af super dygtige og søde mennesker. Jeg glæder mig allerede til at komme tilbage 🙂