Morgenens nyhed gør mig både helt enormt trist og enormt taknemmelig. Ordet TAK kommer først for. Tak for alt, du har gjort for Danmark! Og på det personlige plan .. tak. Uffe Ellemann fik afgørende betydning for min dannelse, mit livssyn og mine holdninger. Lige siden juni 1992, hvor valget stod mellem at flytte til EF – eller gøre noget ved nej’et; og så blev jeg medlem af Venstre.

Jeg var så heldig at hilse på Uffe Ellemann få gange i Venstresammenhænge, en enkelt gang på Borgen, under valgkamp og på et landsmøde. Jeg mødte hver gang et passioneret, ideologisk, venligt og helt igennem godt menneske.

Vi har også heppet på landsholdet ved Arlas legendariske fodboldarrangementer i Parken i 90’erne. Og det var helt centralt; hans kærlighed til Danmark. Det glemmer man lidt, fordi vi er tilbøjelige til at tænke, at Uffe primært var Europabegejstret. Men det er en falsk modsætning. Danmark er Europa, Europa er Danmark. Vi er del af EU, og EU er del af os. Når ‘de’ nede i EU træffer beslutninger, så er det os, der træffer beslutninger sammen med andre.

De seneste år har jeg nydt dels en fantastisk aften med Uffe og Lykke Friis, og jeg har især læst Uffes skarpe indspark i debatten.

Ja’et til forsvarsforbeholdet er jeg simpelthen så glad for, at du fik med her til sidst! Jeg er sikker på, at himlen er knaldblå med gule stjerner på der hvor du er nu! Tak for dig – du ændrede verdenshistorien og gjorde Danmark til mere end en prik på landkortet.

Læs et af Uffes sidste og højt relevante indspark her.