Sommerhus med syrlig bismag

Skønne langsomme dage i sommerhus – tempoet er langsomt, og vi tilbringer meget tid udenfor i solen. Sommerhuset er lejet – det er charmerende grimt; et gammelt mørkt bjælkehus med sin egen hygge, men desværre også med en 70er tilbygning i gasbeton. Vi er i Rørvig. Min far er her også, men han vil ikke…

Regn på taget

Vi er på påskeferie i et lejet gammelt og ikke mindst charmerende grimt sommerhus i Rørvig. Her til aften kan jeg høre regnen trippe på taget som utallige små fødder. Det er så mange år siden jeg sidst har ligget i en seng og lyttet til regn på taget. Lyden minder mig om trygheden i…

Den store brune pose

Bag vores dør har jeg en stor pose stående med tøj, der skal repareres. Den pose er på top 5 over ting, jeg aldrig får gjort noget ved. Men i dag fik jeg støvet reparationerne af: Der er frakken, som jeg købte i gymnasiet i 1989, som er ankellang og supervarm takket være længden om vinteren….

Vore fædre, vore mødre

Når man nu har det bedst, når hovedet holdes i ro, er der rig lejlighed til at se Netflix. Jeg faldt over ‘Unsere Mütter, unsere Väter’, som er en tysk TV serie i 6 afsnit om 5 venners skæbner under 2. Verdenskrig. Jeg har ikke set den hele, men jeg er helt grebet af serien….

Ohne Happy End …

Da vi var i Berlin, købte jeg Christiane F’s bog ‘Mein Zweites Leben’. Den udkom i 2013, og den fortæller, hvad der skete med Christiane F efter bogen (og filmen) ‘Wir Kinder vom Bahnhof Zoo’. Måske skal jeg starte med at fortælle, hvorfor jeg købte bogen. Da jeg var teenager, var Christiane F et berygtet…

På hospitalet

I dag skulle jeg til den længe ventede undersøgelse på Gentofte Hospital med mit øre. Da jeg sad og ventede, slog det mig, at papirerne fastslog, at jeg skulle til forundersøgelse. Den havde jeg lige misset. Heldigvis, for min mave vendte sig lige en omgang. Først fik jeg tjekket min hørelse, og så ventede jeg…

Hvor er du?

Da jeg var ung, havde jeg to veninder, som med et par års mellemrum mistede en forælder. Vi var meget unge, og jeg vidste ingenting, så jeg lod bare som ingenting og fortsatte bare med at være en normal veninde. Da jeg selv oplevede at miste min mor nogle år senere, oplevede jeg, at flere…

Sorg Agre

Her til aften præcis klokken 20:15 er det 14 år siden, at min mor døde. En smuk klar januaraften fortsatte bilerne med at køre, mens min verden stoppede for en stund. Siden da er livet gået videre, og tiden læger alle sår, men ikke savn. Jeg savner min mor ofte, i øjeblikke og i samme…

Forbi forbi …

Da gæsterne var gået ryddede jeg op, og Nicholas hjalp mig med at pakke juletræet ned. Han tog alle glaskuglerne af træet – alle dem, han kunne nå. Og det gik så fint. Ikke en eneste smadret glaskugle! Jeg pakkede alle andre julesager ned, og når juledugen er tør, kan vi stille det i kælderen…

Stormflod

Min mor og jeg gik meget lange ture med hunden, når vi var i sommerhus. Vi gik langs stranden forbi stenene ved Dybesø og videre langs den stenede strand til Flyndersø. Vi gik altid og snakkede og nød udsigten. Hunden løb hid og did og snusede og fik sig en på opleveren. Yderst ude ved…

Opgiver du (også) lidt efter lidt?

For at være ærlig så gør jeg. Opgiver lidt efter lidt. Umærkeligt. Ubevidst. Kunne du slå kolbøtter som barn? Stod du på hænder i tide og utide? Kunne du gå i spagat? Og hvad med kraftspring? Stod du på et ben og tog strømper på? Hvad nu hvis jeg nu spørger dig, om du kan rejse…

“Vi skal besøge morfar, mens han lever”

Regnvejrssøndag. Alle gode intentioner om hyggelige efterårsagtig udendørshygge druknede. Vi talte om at sejle til Helsingborg og foreslog det for Nicholas, som svarede ‘jeg vil hellere sejle over til morfar, mens han lever” Dén sad. Lige i hjertet. Drengen har jo ret, vi bør besøge morfar, mens han lever. Selvom han er en stud og…

Sidste år er længe siden ..

At det på kort sigt aldrig betaler sig at sige præcis hvad man mener, men at det gør det i virkeligheden på lang sigt, når stormen har lagt sig. Julia Lahme Netop nu genudgives ‘Hvor lagde jeg babyen?‘, og jeg kan kun sige ‘køb den, prøv den’. Er det virkelig allerede 5 as in F-E-M…

Virus?

Nicholas har været helt ved siden af sig selv i weekenden. Han stod op 4:45 lørdag og 4:51 søndag, og så har han været meget let (læs: stille, næsten sløv) og ret spag. Samt snottet og varm. Lørdag faldt han i søvn med næsen i Ipad’en midt på dagen, mens vi havde gæster til frokost. Han…

I morgen er det slut

Jeg skal virkelig kæmpe for at tabe mig denne gang. Når alt kommer til alt, så gider jeg ikke! Men jeg har taget 7 kilo på, og jeg har kun tabt 1 kilo siden sommerferien. Ikke videre imponerende. Mit primære problem er fri adgang til rå mængder fede (lækre) sager på arbejde kombineret med en…

Rimer på optimisme?

Jeg er godt klar over, at det lyder rimelig mærkeligt, når jeg skriver det; jeg er gået ned i tid. Nu skal jeg kun arbejde 37 timer om ugen. Men når jeg kommer fra gennemsnitligt 10-12 timers overarbejde pr uge, så er det altså noget, der kan mærkes. Pt føles det som om hver dag…

Tømmermænd

Jeg har ondt i skallen. Det er selvforskyldt. Dumt, og jeg gør det aldrig igen. Indtil næste gang. Nej, jeg har ikke tømmermænd. Heller ikke migræne eller træningshovedpine. Næ, jeg knaldede skam hovedet ned i bordet i ædru tilstand til et møde. Virkelig virkelig dumt. Det var i frustration over en opgave, min kollega og…

Familie for sjov

Vi var til familiefest hos min mors kusines mand. Vi ser dem ikke så tit, som jeg egentlig gerne vil. Jeg kender dem så godt, de har kendt mig siden jeg blev født. Jeg har leget med mine to jævnaldrende grandfætre, som jeg kun har kendt som mine fætre. Min mors kusine var min mors…

Kloge ord om at være mor

Nogle gange kan man tabe modet, nogle gange er det så sindssygt hårdt at kæmpe for sine børn. Men uanset hvilke kampe, der skal kæmpes, så stiller vi forældre op. Her er kloge ord fra en blog, jeg holder meget af – læs historien om en mor her. Kampen koster. Jeg betaler på mange andre…

Som man råber i bilen …

Det her er et (kl)ynkeindlæg. I morges fik jeg bare for meget, for jeg vågnede klokken 3 og spekulerede på Nicholas’ fremtid, på om jeg får mén og på mit arbejde og alt det jeg skal og ikke har overblik over. Det tilsammen er mere end rigeligt til at få hele min krop vækket og…