15. December med julesweater på

Jeg elsker julesweatre, og det har jeg gjort lige siden jeg forelskede mig i Mark Darcy’s kiksede nylon-rensdyrsweater i Bridget Jones.

Da vi var i London i oktober købte vi to julesweaters til sønnen; en med Gangsta Claus på og indbygget lys og lyd (den spiller jinglebells og blinker rødt og grønt), samt en med Rudolf med små ringlende bjælder på. Han vil helst have dem på hverdag; han elsker dem.

Mine julesweatre (yup, flertal) er lydløse, men skønne. Da vi var i London i Oktober købte jeg også en julesweater med ordene “Everyday I’m sleighing it” i pailletter på forsiden til mig selv. Min første julesweater købte min mand med hjem fra London for et par år siden med en sød isbjørn og teksten Merry Christmas på.

Den havde jeg på idag, og jeg er så glad for den, at det faktisk er helt forkert at have den på på Ugly Christmas Sweater Day. Vores søde søn sagde “du er så smuk, mor – bjørnekram!!” og så krammede han bjørnen på blusen og mig indeni hårdt ❤️

<<<<<<<<<<<<<<
edag aften, og jeg er landet i sofaen. Jeg er så træt; det har været en travl uge, og weekenden er fyldt med fødselsdage. Her til aften lavede jeg risengrød til nissen og vores store dreng. Vi så Ramajetternes Jul, Disney Sjov og Snefald og spiste fredagsslik under tæpperne i sofaen.<<<<<<<<<<<<
lt;<<<<<<<<
;<<<<<<<<
t;<<<<<<<
lt;<<<<<<
<<<<<<
;<<<<<
t;<<<<
gt;<<
p>

En Primark i baghaven?

En Primark i baghaven .. ja, det kunne jeg godt bruge! Og nu kommer der faktisk en Primis (som jeg ynder at kalde min favoritbutik) lige nede i Hamburg Billstedt. Det er et shopping center, der ligger lidt øst for centrum .. snup U-bahn derud, jeg tænker, at det tager ugf 15 minutter.

Hamburg … det kan man jo nærmest kalde vores extended back yard. Det er en endagstur væk. Dét bliver så cool. 7.900 kvm shopping heaven 🙂 Endnu en meget god grund til snart at planlægge en udflugt til dejlige Hamburg.

Boot Cut Jeans

Sidste sommer købte jeg et par boot cut jeans i Primark, men siden da har jeg tabt mig en del, så de er i mellemtiden blevet for store. Siden da har jeg ledt efter boot cut jeans herhjemme uden held, men for en måned siden fik jeg mig et par superfede boot cut jeans. Jeg er i jeans himlen 🙂

Jeg elsker nemlig boot cut jeans. Det er min all time favorit style indenfor jeans. Og jeg ved præcis, hvornår det startede. Det startede nemlig tilbage i 1992, da jeg så Guns’n Roses live i Paris, hvor Lenny Kravitz dukkede op og sang med på Always on the Run i de fedeste boot cut jeans. Sådan et par måtte jeg eje!

Jeans inden da var helt lyse eller (wow!) stonewashed gulerodsbukser med høj talje. Ikke særligt flatterende for figuren, hvis man ikke lige har pindefacon. Jeg fandt et par originale 70er vintage Wrangler boot cut jeans i en genbrugsbutik – jeg var lykkelig, lige indtil de sad fast i cykelkæden – riiitsch! På det tidspunkt var der heldigvis boot cut jeans overalt – og det er der nu igen 😀

Lappeløsninger

20140623-120205-43325013.jpgMed en rask dreng følger en masse huller i bukserne. Nogle uger op til to- tre hullede par bukser – et par hver dag! Nogle bukser holder bare én dag – bl.a. nyindkøbte skibukser og lette sommerbukser.

Det siger sig selv, at vi ikke kan kassere hans bukser, bare fordi der kommer hul på knæet eller bagi. Derfor er det nødvendigt at være fiks med nål og tråd. Ikke at jeg er det. Jeg kan ikke sy noget, men jeg kan godt reparere ting. Kæmpeforskel; jeg kan ikke sy et par smarte bukser, men jeg kan reparere et par smarte bukser.

I dag reparerede jeg et par shorts, som revnede i rumpen, fordi de hang fast i en pind, da Nicholas hoppede ned fra et træ. Heldigvis holdt bukserne ikke, for så var han blevet hængende!

Hans Thomas Tog kasket var gået op i syningen, så skyggen var gået løs. Måske var den ikke syet solidt nok, men helt sikkert har den fået en hård behandling. En dag var den blevet væk i børnehaven; den dukkede op under alle cyklerne, helt nederst med 15-20 cykler ovenpå. Nu er den støvet af og syet sammen, så må vi se, hvad der sker!

Made with love by mummy 💕

Den store brune pose

Bag vores dør har jeg en stor pose stående med tøj, der skal repareres. Den pose er på top 5 over ting, jeg aldrig får gjort noget ved. Men i dag fik jeg støvet reparationerne af:

  • Der er frakken, som jeg købte i gymnasiet i 1989, som er ankellang og supervarm takket være længden om vinteren. Den er sen-80er dramatisk og klassisk på samme tid. Sømmen er skredet bag på forneden.
  • Der er Ilse Jakobsen regnfrakken, som jeg købte til at bruge på min barsel i 2009. Før den kom med ud i regnen, gik lynlåsen i stykker, og jeg fik hovskisnovski at vide i butikken, at garantien ikke dækkede pynt og lynlåse. Hvilket er forkert. Lynlåsen burde have holdt længere end til 5 måneders solskin. Det er ikke slid, der er blot tale om dyr og dårlig kvalitet.
  • I posen ligger der også en enkel sommerfrakke fra 2001 i sort, som har været med mig utallige gange på IN. Den revnede i ryggen, da sommeren var kølig, og jeg tog en tyk sweater inden under.
  • I frakken ligger også to par af Nicholas’ skibukser – begge med hul på venstre knæ.
  • Der ligger også en skjorte fra sidste år, som altid går op og afslører mere end tilsigtet, fordi knaphullerne er for store – eller knapperne for små, alt efter hvordan man ser på det.
  • Så er der også to par trusser, som er revnet i syningen.
  • Og stroppen er knækket i Nicholas termojakke.
  • Sidst men ikke mindst ligger der en smuk blå frakke, som min mor købte til mig på vores allersidste shoppingtur i Lyngby Storcenter i 1999. Foret er revnet og flænget, den trænger kraftigt til nyt for.

Posen er tom nu – alt er repareret, undtagen regnfrakken og den smukke blå frakke. Jeg kan godt skifte lynlåsen, men foret i den smukke blå frakke … jeg kan ikke sy nyt for i. Den ligger i mit skab nu, så må jeg se, om jeg en dag kan betale mig fra det.

Billede

Baby Loppis

20130616-194441.jpg

Vi var på loppis med al Nicholas’ babytøj, legetøj og babytilbehør. Det var forfærdeligt – og forfærdelig dejligt at komme af med meget af det. Det fylder bare, det ligger der i kælderen og er smækfyldt af duft og af minder og af drømme.

For selvom vi ønsker os et barn til, er det sandsynligt, at vi ikke får et barn til. I dag har vi givet andre nybagte og vordende forældre mulighed for at glæde sig over de ting, vi har været så glade for.

Men svært … det er det da. Og det bliver ikke lettere at stuve det af vejen i kælderen og vente 5 år, så jeg er glad for, at vi fik taget hul på det og fik begyndt at sælge ud.

Jeg samlede det bedste babytøj i en mellemstor plastic opbevaringskasse til næste loppis i juli, da dagen var ved at være slut. Resten samlede jeg i 3 store sække til Røde Kors.

Jeg elsker at rydde op, give væk og komme af med rod. For det er i bund og grund det, det er. Rod og støj på hjernen. For selvom jeg ikke ser det, så ved jeg, at det er der. Det fylder – både i kælderen og i mit hoved. Og også i mit hjerte.

Minderne sidder ikke i tøjet. Minderne bor i mit hjerte. Jeg husker hver et stykke tøj, jeg har minder om det hele, og jeg kunne godt gemme det hele, men jeg orker det ikke. Memory overload …

Hold nu op, vi kom af med MEGET, og vi fik da landet et par tusind på feriekontoen. Til nye dejlige oplevelser og minder 🙂

Vejrudsigten havde lovet mange byger hele formiddagen, så vi var forberedte på, at det kunne blive en fugtig omgang, men selvom det så sort ud i ‘kanten’ det meste af dagen, så regnede det ikke på os. Vi stod hele formiddagen i vekslende sol og gråvejr. Men så tårnede den ondeste sky op i horisonten. Der var 1/2 time tilbage, og jeg sagde “så pakker vi, for den sky giver vand”. Og det skal jeg da nok love for, at den gjorde!

Vi pakkede biler i silende regn, og jeg er SÅ glad for, at vi har opgraderet fra pap-flyttekasser til store plastic opbevaringskasser! På med låget, og så var alle lopperne tørre nede i kasserne. Vel hjemme igen stillede jeg de tilbageværende kasser langs et tændt varmeapparat for at undgå fugtskader og grim lugt.

Klar til fastelavn

Jeg modtog det mest nylonagtige grimme gammelsmølf-kostume med posten forleden. Det er en klar ommer, det gider vi ikke beholde.

Nu er gode dyr rådne. H&M er løsningen – på hjemmesiden fandt jeg røde jeans og turkis bluse. De kom i går, og så manglede vi en hue.

På vej hjem fra salgsmøde kørte jeg til Lyngby og købte rød og turkis fleece til henholdsvis hue og hale.

Her til aften syede jeg så en smølfehue og en hale, som jeg syede fast bag på bukserne.

Nu håber jeg bare på, at Nicholas gider have smølfetøjet på 🙂 Det ved man jo aldrig, selvom han i en måned har fastholdt, at han skal være gammelsmølf til fastelavn.

20130207-225708.jpg

Berlin & Børnesko

Knægten vågnede lidt i 6, men jeg fik ham overtalt til at sove længere, og han vågnede næste gang klokken 8:15. Vi stod op og gik ned og spiste morgenmad på Spreegold, som heldigvis ikke har foretaget ændringer i det børnevenlige koncept. Der er stadig plads til sure og glade larmende børn og deres forældre.

Vores dreng syntes stadig, at det var spændende at holde øje med togene, som kørte i pendulfart oppe på broen udenfor. Bagved knejsede fjernsynstårnet mod den blå himmel. Yay, vi er tilbage i Berlin 🙂

Da vi havde spist, var drengen lidt på tværs, og det kulminerede i skobutikken Kokami i Dircksenstrasse. Den enormt søde og tålmodige ekspeditrice ville gerne måle hans fødder, men han gik fuldstændig op i limningen.

Hun konstaterede, at hans sko er flere numre for store stadigvæk. Jeg sender hermed en væm’lig tanke til Skoringens elendige service og rådgivning ved køb af børnesko. Han skulle have haft størrelse 24, men nænej, de anbefalede størrelse 26, for han ville vokse ind i dem i løbet af et par måneder. Det er nu snart et halvt år siden, og han skulle stadig have størrelse 24, måske max 25.

Og jeg kan faktisk godt se det. Skoene er for store og for brede. Det er meget tydeligt. De slutter ikke tæt til om hans fod, heller ikke når de er lukkede. De støtter ikke hans fødder på nogen måde. Ekspeditricen trøstede mig med, at han formentlig kan bruge dem til foråret (!) og sagde, at hun tit var ude for, at folk får forkert vejledning omkring størrelser.

Jeg har det så skidt over, at jeg har tvunget ham til at gå i de sko så længe. Nå, men det skal der rettes op på. Jeg skal have fundet et par sko til ham i den rigtige størrelse på denne ferie.

 

NCs første sko … vi valgte dem bare i blå!

Gul solskinsmandag med blå start

Sommertid er ikke ubetinget happiness i børnefamilien. Hoold nu op … Nicholas var utidig, træt, umulig og pjevset. Jeg prøvede at rumme det, prøvede at give ham en rolig morgen, men det var umuligt. Vi måtte til det .. vi måtte jo afsted til børnehaven. Dét ville han bare ikke. Som altid når vi har haft sådan en morgen efterlader det mig kraftløs og drænet og klar til at gå tilbage i seng. Som altid er det en umulighed.

I dag skulle jeg arbejde hjemme og til jobsamtale klokken 14 i Kbh C. Så går hele dagen med at mentalt (over-)forberede mig til samtalen. Det er som om det er i mine tanker hele tiden. Jeg forsøger inde i hovedet at coache mig selv til at sige det rigtige, svare det rigtige. Efter sådan en hel dag med coaching inde i knolden, så er man træt klokken 14 – og det var jo lige netop det, der ikke var planen.

Jobsamtalen gik udmærket – jeg gjorde mit bedste, og i sidste ende er det jo meget et spm om kemi og førstehåndsindtryk. Det er ude af mine hænder nu. Ikke tænke mere på det.

Send mig ikke til Kbh C. Det koster. Der lå en Next på min vej, og med mine forårsfornemmelser og udlængsel gik jeg derind og lod som om jeg var i London. Jeg fandt en sej polo og et par seje shorts til NC, samt to skjorter til mig og en kortærmet t-shirt til i alt 700 kroner.

Jeg mødte en gammel veninde på Fiolstræde og udvekslede telefonnumre. Jeg har tænkt mig at ringe til hende og lave en aftale, som vi talte om. Ikke bare sige ‘jeg ringer’ og så aldrig gøre det, som vi danskere har for vane. Den type mennesker har jeg mange af i mit liv, så det må være på tide at prøve at være lidt ‘udansk’ og rent faktisk gøre det, jeg siger.

Der går jo lang tid mellem jeg kommer til København efterhånden – engang kom jeg i Kbh hver eneste dag. Det slog mig, at København er gået hen og er blevet en trist affære. I hvert fald der hvor jeg gik; Fiolstræde til Strøget og ned i Pisserenden, og tilbage af Købmagergade. Over alt var der lukkede tomme butikker, og der var møgbeskidt. Virkelig ulækkert, faktisk. Jeg hader at vade i affald i pæne sko og med pæne bukser.

Jeg synes heller ikke, at der var så mange mennesker i byen, som jeg husker, at der var i byen på den første rigtige forårsdag. De mennesker, jeg mødte stirrede stift på et punkt oppe i luften og gik med lange skridt afsted uden at vige en centimeter, så jeg blev puffet og skubbet til, når jeg formastede mig til at krydse deres vej. Ikke noget med at se (på) hinanden, bare fortsætte uagtet man kommer til at skubbe en eller to omkuld på vejen. En by fuld af egoister, hvor hyggeligt!

Jeg var glad, da jeg sad i toget tilbage mod forstæderne 😀

Ny nytårskjole?

Nu er det jo sådan, at vi skal fejre nytår sammen med ligesindede .. læs: andre forældre med jævnaldrende børn.Det bliver bare SÅ godt!!!

Vi skal nemlig holde nytår sammen med min tidligere kollega og gamle veninde, der blev mor cirka samtidig med mig, hendes mand og smukke datter. Og vi glæder os helt vildt meget, for det er desværre alt for længe siden, at vi sidst har set dem. Men nu starter vi 2011 sammen med dem, og så må det indvarsle en byge af besøg på kryds og tværs af Storebælt! BASTA!

Men så er det jo lige det med nytårstøjet… Jeg har købt en lyseblå skjorte til NC, som han havde på juleaften. Den kommer i spil igen i morgen. Men det var nu ikke så meget ham, jeg tænkte på.

Det var mig. Jeg havde egentlig ikke forestillet mig noget særligt. Men i dag tænkte jeg så, at det kan jeg alligevel ikke være bekendt; bare at stryge en af de to forholdsvis pæne hverdagskjoler, jeg har. Hverken overfor dem, der lægger hus til og laver middag til os. Og slet ikke overfor Allan … han har snart helt glemt hvordan jeg også kan se ud! Allerhelst ville jeg gribe noget i skabet, men de fancy nytårskjoler, jeg har hængende passer mig minus 15 kilo, så det går ikke rigtig.

Så op med NC i en indkøbsvogn og ind i den lokale modebiks. Der var udsalg, og butikken var mere end halvtom. Ret fedt, faktisk, så var der god overskuelighed! Det tog mig under 5 minutter at finde en supersød kjole fra Culture nedsat fra 500 kroner til 300 kroner og prøve den. Ét voila – så er jeg klar til nytår!

Gap!

Woohoo … har lige set, at GAP nu omsider er begyndt at sende varer til Danmark!!!

Ikke fordi det er nødvendigt for mig lige nu, for Allan har nemlig lige haft en lækker varm pink hoodie med hjem til mig fra London og en hel masse lækre sager til NC!

Uhmmmm… den er bare så dejlig blød, varm og lækker!

Lucky me ♥