Vintertid

Vintertiden begyndte i går. Nu forsvinder lyset for alvor, overskuddet dykker, modet vakler – og alt det sjove er som støvsuget ud af vores liv.

Vi sås med gode venner til brunch søndag morgen. Normalt spiser vi bare brunch sammen, snakker og det er så vanvittigt hyggeligt. Men i går gik vi en tur efter brunch for at undgå for tæt kontakt. Det endte med, at mørket var faldet på, da vi trillede hjem fra vores brunchaftale.

Det var fantastisk at gå, snakke og gå i den stille orange skov. Samtalerne i skoven bliver i skoven. I går kom vi tættere på hinanden end vi har været før. Måske tuner vi bedre ind på hinanden nu hvor vi er tæt på nærmest ingen mennesker. Jeg har slet ikke lyst til at gi’ slip på de solstrejf af socialt liv, som vores liv engang var så fulde af, men som nu er så sjældne. Måske værdsætter jeg det mere nu, fordi jeg trænger så hårdt til venskab, dybe samtaler og kram.

For jeg lider afsavn hver dag og har gjort det længe. Indeni mig bor tristessen nu lige under huden, for jeg får ikke lov at lytte til andre, leve mig ind i deres verden og være del af den. Jeg får ikke vendt mine tanker og bekymringer, de gror bare indeni mig og vokser vildt. Vi lever som satelitter, og det er ikke sundt. Vi retter blikket indad i stedet for udad, når vi er for meget alene. Fingeren skal ud af navlen, og min hånd skal gribe din!

Det var magisk i går. Det var som om Coronaen var væk, og alt var normalt for et øjeblik.

Septemberlisten

Her på kanten af september er det fantastisk dejligt vejr, og jeg håber, at det fortsætter. Vi har en del planer i september – og jeg ville ønske, at jeg kunne undlade at nævne Corona, but that bitch is here to stay.

Det er dag #1 i efteråret. Jeg er ikke klar. Som i SLET ikke klar. Jeg vil have mere sommer, mere sol på skindet… Bevares, det er da hyggeligt at sidde i en mørk stue, pivfryse og sippe te, men who are we egentlig kidding? – det er jo som fangen, der fatter kærlighed for fængselscellen!

Jeg tror, at det bliver en laaang vinter (og det har jeg allerede sagt til mine omgivelser 100 gange i denne uge). Hvergang en af os har det mindste kradsen i halsen eller snot i næsen, skal vi isolere os, vente 2-4 dage på at blive testet og yderligere 2-3 dage på svar. Vores søn har normalt løbenæse fra november til marts… så jeg ser på ingen måde frem til vinter.

Men lige nu er det jo ‘kun’ efterår 🍂🍁🐿 September ligger blank og ubrugt foran os, og vi har ikke de store planer. Ingen udlandsrejser, ingen koncerter eller store oplevelser. Mest hverdag, en stor fest og ellers mindre sammenkomster ❤️

  • Jeg vil fortsætte med at løbe om morgenen, indtil jeg intet kan se i mørket.
  • Jeg vil cykle mere; snuppe en omvej, når vejret og tiden er til det.
  • Jeg vil sigte mod at få 10.000 skridt på bogen hver dag
  • Jeg vil fokusere på at undgå snacking. Det går bedre, men hvorfor har jeg trang til at spise alt inklusiv bordpladen sidst på dagen? Jeg prøver at holde mig til ærter – men nu er ærterne tit melede. Kan edamame redde mig? Tyggegummi, tandpasta? Kontaktlim på læberne?
  • Forældremøde med kun en forælder pr barn. Det er meget sjovere at deltage i og ikke mindst evaluere forældremøder sammen med min mand. Kunne man mødes på Zoom i stedet?
  • Skolefoto og frisør – ungen har pt en solmoden høstak på hovedet. Skolefotoet skal jo være årets julegave, så håret skal være pænt inden fotoshoot.
  • Her gik man og troede, at SFK var billigere end SFO. Men det viser sig, at barnet skal have (gen)opfyldt sin konto flere gange om måneden til Cup Noodles, iste, snacks og fredags slush ice..
  • Samme dag som forældremødet fra 18-20, er det velkomstarrangement i SFK fra 17-19 (!) og frisør kl 16, for skolefoto er dagen efter. Resten af september bliver roligere, tænker jeg?
  • Vi skal holde minifødselsdag for knægten, og vi skal selv til en lille familiefødselsdag i nærmeste familie.
  • Jeg skulle mødes med mine gamle kolleger, men det er pt aflyst. Jeg mødes i stedet med min tidligere kontor-roomie til en tur, en snak og lidt mad.
  • Jeg plejer også at mødes med mine veninder fra gymnasiet – vi aflyste i marts, i juni og nu har vi talt om at ses. Vi taler om en middag ude måske allerede i september?
  • Min veninde bliver 50 år, og det er med stor fest og overnatning. Det bliver årets eneste fest, som det ser ud nu. Hvis reglerne da ikke ændres?
  • Jeg skal sælge sager og rydde ud. Big time. Kæmpestor prioritet i september!
  • Vi skal til Rørvig og aflevere sidste del af gaven til min fars 80 års fødselsdag. Det er den fineste maxi pixibog med fotos fra hans 80 års fø’s i juli. Takket være Pixums supergode app fik jeg lavet en fed hardback bog på 1/2 time for 213 kroner. SÅ fedt! Jeg tror, at min far bliver SÅ glad for den ❤️
  • Jeg vil lufte ud. Meget mere end normalt. Hjemme og på job og hvor jeg ellers befinder mig. Den 4. Coronaregel burde være udluftning. Rigtig kraftig gennemtræk sender de små aerosoler ud af vinduet. Aerosolerne kan indeholde virus og kan hænge i luften i 3 timer. Ikke fedt når efteråret står for døren. Opdateret 8/9 – læs mere om udluftning her
  • Jeg vil gå i gang med Pixum-fotobogen for 2020. Det mærkeligste år i vores liv.

Under enhver plus-liste bør følge en minus-liste:

  • Jeg vil undgå Corona. Det betyder undgå at pille mig i ansigtet. Undgå menneskemængder. Undgå steder med stillestående luft. Undgå at komme for tæt på andre, men opprioritere nærhed på sociale medier og andre steder, hvor afstand er muligt ❤
  • Jeg vil undgå at blive den lille indebrændte dansker, der peger fingre ad andre og er fuldstændig uudholdelig. Hun er derinde, og Corona får det værste frem i hende.
Gælder også om efteråret; afstand, hygiejne, ansigtsmaske

Varm, varmere, skolestart ☀️

Det er skørt det her.. Årets varmeste dag er samtidig den sidste dag i skoleferien, og de næste 2 uger bliver sommerlige!

Vi er skoleklar – altså alt det praktiske er på plads; fyldt penalhus, opladet skole-ipad, fyldt madkasse, håndsprit, håndcreme, drikkedunken ligger halvt fyldt i fryseren… Knægten er ikke klar. Han orker ikke mere Coronaskole, hvor al sjov er pillet ud og erstattet med regler, og hvor han ikke må være sammen med dem, han vil. Han glæder sig til at se sine venner fra klassen men håber på, at han nu også må lege med sine venner fra andre klasser .. Hvad siger man til det?

I morgen går det løs i 4. klasse. Jeg er sikker på, at det bliver godt ❤️

11 år

Tillykke med de 11 år i dag, skat! Elleve år!! Du er fantastisk, klog, stærk, modig, ærlig, passioneret. Jeg elsker at opleve verden med dine øjne. Du ser klart, dit blik for retfærdighed er skarp, og du står op for din sag.

Men jeg synes, at det går for stærkt. Alt for hurtigt. Vi fejrer allerede din fødselsdag igen. Du blev 10 for et minut siden, og jeg er kun lige kommet tilbage fra barsel, ikke? Alle børn er søde, men du er helt speciel, min store skat!

Du blev født en smuk sommerdag, og måske er det derfor, at det er sommeren, der bor i dit sind. Du har de mest tindrende blå stjerneøjne og det lysende smil, som gør mig glad helt ind i hjertet. Du har et glad sind, du kan blive så begejstret og så utrolig vred. Dit humør ser man tydeligt, du er altid helt ærlig.

Dine venner bor dybt i dit hjerte, og det gør vi også. Det gør ondt, når du ikke ser dine venner i lang tid. Dit hjerte er så stort og rent. Så fuld af kærlighed og lykke, fuld af appetit efter livet.

Men tiden er kommet, hvor vi forældre rykker lidt ned ad hitlisten. Om dagen er du så stor og fri og uafhængig – du går selv ud og handler. Du er ofte væk hele dagen. Om aftenen er du stadigvæk nogle gange lille og så putter du dig mellem os. Jeg elsker det hele, og jeg ved, at det er på lånt tid.

Du har en støjende natur, og det er svært herhjemme – man kan tydeligt høre dig gennem både vægge og lukkede døre. Du er bogstaveligt ved at eksplodere, hvis al energien ikke kan komme ud. Du råber af din Ipad og af spillene, der driller. Du hader at tabe, og din frustration er til at tage og føle på. Internettet er sløvt, spillet lacker, de andre er noobs …

Du nørder Star Wars og ønskede dig alle filmene til din fødselsdag. På YouTube ser du alle mulige nørdede film om Star Wars. Du fortæller levende om Obi Van Kanobi, Karl Johan (som jeg troede Kai Lo Wen hed?) og Mester Yoda. Jeg forsøger at følge med, men jeg er en noob, så du ryster på hovedet og griner af mig.

Du gror og vokser, og dine tænder falder ud. Dit hår er vildt og brunt, og dine cowboybukseknæ er tit grønne, når du kommer hjem fra skole. De bukser, jeg lige har købt til dig, er lige så lange som mine. Din nye cykel er lige så stor som min – da jeg så det, nev det i mit hjerte. Dine sko er kun 2 numre mindre end mine, og du når mig til skulderen. Jeg kan hvile mit hoved på dit, når du står foran mig. Du er stærk, og du er fantastisk. Jeg kan ikke følge med, det går alt for hurtigt. Jeg vil kramme og kysse dig, men ellers tak, for kys er klamme og klistrede. Kramme vil du heldigvis stadigvæk.

At vække dig om morgenen er fantastisk. Jeg siger ‘psst’ til dig, og jeg sniger mig til at kysse dig let, før du vågner og afværger mine kys. Jeg krammer dig og roder dig i håret. Du er ikke let at vække om morgenen, og nogle gange kryber du helt ind til mig og putter, for du ved, at jeg nyder det – og så får du et lille ekstra blund tæt ind til mig, før jeg igen siger ‘psst’ i dit øre og kilder dig.

Jeg bliver konstant overrasket af dig. Og forbløffet. Mit lille barn, der nu er en stor dreng. Det er vanvittigt. Jeg er spændt på at se, hvilken fantastisk person du udvikler dig til. Jeg er ikke bekymret for dig. Kun når du cykler .. og .. og ..

Jeg elsker dig min store skat!
Tillykke med fødselsdagen!

❤️

Gensyn med Westendorf

Vi spiste frokost på Hotel Post i Westendorf. Vi fik den legendariske Wurstsalat med en perlende kold Almdudler til.

Almdudler

Bagefter fik vi en Apfelstrudel og en Milchkaffee. Det var hyggeligt på Hotel Post, men der var nærmest ikke andre end os.

Wurstsalat
Apfelstrudel mit Schlag ❤️

Vi mindedes vores fantastiske ferier i Westendorf med 40C varme, blå himmel, grønne enge og højt solskin. Jeg husker som var det igår, da vores søn legede i haven ved Hotel Post, mens vi sad i kastanietræernes skygge og pustede ud. Jeg husker også regnvejr – meget af det.

Knægten husker kun det gode. Han var ked af det, han ville gerne blive i Westendorf, selvom det regnede. Han begyndte at græde, for han savner vores fantastiske ferier med hygge på vores dejlige værelse, ture med bjergbanen, de mange eventyr med Alpinolino, Timok og Ellmi og masser af svømmeture i hotellets pool og i det nærliggende fribad. Han ønsker sig bare tilbage. Vi krammede ham. Østrig og Westendorf vil altid have en særlig plads i vores hjerter. Altid.

Dengang ❤️

Da vi havde spist frokost, gik vi en runde i byen. Vi var forbi alle de kendte steder og gader. Byen var en skygge af sig selv. Det hjalp heller ikke på det, at regnen tog til. Jeg har aldrig før set så tunge og mørke skyer hænge så lavt over byen. Nærmest symbolsk 😢

Vi gik forbi Hotel Jakobwirt, som har været ramme om vores mange skønne ferier. Der var lukket på ubestemt tid, stod der på skiltet. Lyset var slukket, der var intet liv, stole på bordene i restauranten og ingen blomster i altankasserne.

Hotellet var øde, forladt og trist, og det var ikke kun dér. Byen virkede forladt og øde. De betaler en høj pris for Coronakrisen her. Hele sommersæsonen mister de. Vi kan køre væk fra det og holde ferie et andet sted, men det er jo folks levebrød.

Det er virkelig hårdt at se et sted, vi holder så meget af og har så gode minder fra, i den tilstand. Et eller andet sted håber man jo, at alt bliver som før. At vi en dag kan ta’ tilbage dertil og alt er som før. Men det er tydeligt, at Corona’en koster dyrt her. Der er lukket butikker, caféer og hoteller i regionen, og mange kæmper. Kommer turisterne tilbage? Og hvornår?

Så det niver i hjertet. Og når drengen græder af savn, og han bare vil ha’ sin barndomsferier tilbage, ja så begynder jeg også at græde … så vi sad alle tre og talte om ferierne i Westis, med tårer i øjnene. Åhh…

På gensyn Westendorf ❤️

Hvordan er det med smitterisikoen i Italien?

Jeg var aldrig for alvor bange for at rejse ud midt i Corona-pandemien. Den adfærd, vi praktiserer hjemme, praktiserer vi også ude. Når vi har styr på det, er vi lige så trygge ude som hjemme. Der vaskes/sprittes jo hænder, holdes afstand og passes på – endda med masker – i HELE Europa.

Men jeg kan forstå på mine omgivelser, at der er flere, der er direkte bange for at rejse udenlands. Det overrasker mig!

Derfor vil jeg gerne komme dig til undsætning, hvis du nu står under din paraply og tænker “tør jeg ta’ til Italien?”. Mit svar er “Kør! Nu!” – læs hvorfor herunder:

Der er meget få turister ved Gardasøen

Det er lidt som at være ved Gardasøen udenfor sæsonen. Der er tomme borde på mange af restauranterne. Der er god plads i butikkerne, mange ledige p-pladser. En del af vores favoritrestauranter holder lukket først på ugen og åbner først hen mod weekenden. Her er alt for få turister, det mærker man hurtigt, og det er en katastrofe. Men det gør også, at man ikke risikerer at komme for tæt på andre. Der er plads nok.

Der er styr på Corona i Veneto

Det er sådan, vi har oplevet det. At italienerne har taget det til sig og tager Corona meget alvorligt. Der er maskepåbud indendørs i hoteller, butikker, restauranter og udendørs, hvis man ikke kan holde afstand på 1,5 meter.

Der er opsat plexiglas i hotelreceptionen og i mange butikker ved kassen. Kontaktløs betaling foretrækkes. Der er håndsprit på centrale steder i butikker, på hotellet og i restauranter.

På vores hotel er der ingen morgenbuffet i år. Vi bestiller morgenmad til et specifikt tidspunkt og får vores morgenmad fint pakket i to go bokse. Der er så 2 meters afstand mellem bordene – og solsengene står ligeledes med større afstand.

Ved Gardasøen er der desuden langt over 30C, og da Coronavirus dør efter 7 minutter ved 25C i direkte sol, bidrager det italienske klima positivt til at hindre virus i at overleve. Modsat det miserable danske sommervejr.

Kan man føle sig tryg?

Det er paradoksalt, for jeg følte mig mere tryg i Italien end i Odsherred i uge 27.

I Italien er der langt mere respekt omkring virusforebyggelse, og man overholder fortsat reglerne til punkt og prikke, modsat i DK, hvor det er begyndt at skride. Desuden var vi udendørs i Italien det meste af tiden i solen, hvor virus har superdårlige vilkår.

Som nævnt er der meget få turister ved Gardasøen, hvorimod turisterne i Lumsås stimlede sammen. Selvom vi holdt afstand i danske butikker, oplevede vi, at folk rykkede tæt på og åndede os i nakken, hver gang vi stod i kø. Selvom alle udmærket kender afstandsreglen ☹️

Vi stod tit i kø i Odsherred, fordi der var mange turister. Her ved Gardasøen er der meget få turister, og der er derfor ingen køer og ingen overfyldte butikker, gader eller restauranter. Det er lidt som udenfor sæsonen. Det er trist, for vi ved jo, at turistindtægterne er nødvendige for italienerne.

Men er der ikke mange smittede i Italien?

I Veneto har der været få Coronatilfælde. Lige nu er der ingen indlagte med Corona i Veneto og det samme er tilfældet i 14 af landets 20 regioner. De særlige Coronaafdelinger er for længst lukkede. Det er jo ikke lige dén italienske historie, Mette F har fokuseret på 🤷🏻‍♀️

Derfor kan jeg kun sige; bestil et par masker i tyndt stof og pak bilen. Der er ingen ferietrafik på motorvejen, og der er plads på hoteller/campingpladser ved Gardasøen. Samtidig støtter du lokalt i EU, så vores medborgere klarer sig igennem – det er ægte samfundssind 🥰

Ferie i Danmark

Mindst 33 sommerferier i Danmark er det blevet til for min del. Dertil kommer det samme antal påske- og efterårsferie, samt et hav af weekends. Så jeg kender RIGTIG meget til at holde ferie i Danmark. Det er enormt vejrafhængigt, og du ved bare ikke rigtig, hvad du får. Der er stor risiko for, at det bliver regnvejr i juli – men man kan også rende ind i en sommer som fx. 1976, 1983, 1992 eller 2018, hvor solen bare skinnede og skinnede. Der er gennemsnitligt 19 regnvejrsdage i juli i Danmark.

Så efter at være vokset op med sommerferier i Danmark, vil jeg bare hellere til Italien og Frankrig, hvis jeg kan vælge frit. Det kan jeg så ikke i år, og derfor har vi booket ferie bl.a. i sommerhus i Danmark. Selvom det ikke var planen, så glæder jeg mig til det!

Sommerferie i gamle dage

Jeg er vokset op i 70’erne og 80’erne, og jeg har kun holdt sommerferie i Danmark som barn. Som ung fortsatte jeg og mine veninder med at holde ferie i Danmark, for det vi sparede på flybilletten kunne vi lægge i baren 🥳

Der var nogle få smutture i bil til Tyskland, men ellers var hovedreglen, at sommerferie blev holdt i Danmark hver sommer. Efter den fantastisk varme og solrige sommer i 1976 købte mine forældre sommerhus i Rørvig. Der var derfor ingen grund til at spørge mig “hvor skal du hen til sommer?” for svaret var selvfølgelig: Rørvig.

Det var fint for mig, for jeg kendte ikke til andet. Det var fedt at have sommerhus, for så kom vi da nogen steder. Mange svarede ‘ingen steder’ på hvor-skal-du-hen-i-ferien-spørgsmålet. Det var kun de færreste, der rejste ud af landet på sommerferie; på kanotur i Sverige, bilferie i Tyskland – lige bortset fra en heldig sjæl min klasse, der var i Florida og Disneyland (!) en sommer. Danmark var feriedestination #1 for langt de fleste i 70-80erne.

Sommerferie i Danmark, da jeg var barn

Jeg kan ikke rigtig skelne min barndomsferier fra hinanden. De var endeløse, trygge, ens og hyggelige, for vi var i sommerhus i 4-5 uger. Vi tilbragte det meste af tiden i og omkring sommerhuset, hvor min mor solede sig, og min far læste i skyggen fra de store træer. Vi tog af og til på stranden og badede, og vi havde aldrig andet end et håndklæde og en bog med. Ingen gummibåde eller andet pjat, for det kunne ikke være på cyklen.

Der var ikke de store ting på tapetet i sådan en sommerferie. Mine forældre havde én ufravigelig regel; ingen gæster, for der skulle slappes max af. Det gjorde vi så. Jeg kan huske, at ligesom min søn virkelig elsker feriemor (fremfor hverdagsmor), så var mine forældre sjovere, sødere og nemmere, når vi holdt ferie, og hverdagen var efterladt derhjemme.

Hvad lavede vi sådan en lang sommer i sommerhuset?

Men hvad lavede vi så? Uden gæster, uden mobiler, uden internet og med et sort/hvid fjernsyn med bare en kanal? Vi cyklede på biblioteket et par gange om ugen og lånte absurd mange bøger, som vi også læste allesammen, hvorefter vi cyklede ned og byttede dem. Vi spillede fodbold, badminton og kroket i haven – og 1x minigolf per sommerferie. Vi sov i telt i haven og var fascinerede over, at man kunne høre mine forældre snorken inden i huset helt ude i teltet!

Vi plukkede jordbær, hindbær og ærter indimellem. Vi fik jordbær med mælk og nul sukker hver aften, indtil hindbærsæsonen tog over. Min mor og jeg lavede frysetøj af de hindbær, vi ikke fik spist. Om morgenen spiste vi jordbærmadder i solen på terrassen, mens mine forældre læste avis og drak kaffe i timevis.

Vi elskede virkelig at fange krabber på havnen, men det gad mine forældre sjældent. Til gengæld cyklede og gik vi lange ture sammen, men deciderede udflugter var ikke noget, vi gjorde os i.

Vi fik venner på vejen og på stranden, som vi legede med. Vi cyklede rundt helt selv, og vi solgte blomster og saftevand i en bod ved vejen og skrev kærestebreve til de sureste mennesker på vejen.

Da jeg var mindre, tullede jeg rundt for mig selv og forsvandt ind i mine egne lege i vores store have; jeg legede Laura fra det lille hus på prærien eller Anna fra Grønnebrink. Jeg lå i det høje bløde græs og læste bøger eller kiggede på de drivende skyer. Om morgenen elskede jeg at løbe gennem det dugvåde græs på bare fødder. Og på feriens sidste dag fik vi en vaffelis på havnen, mens vi ventede på færgen!

En af de somre, der adskiller sig, var sommeren 1980, hvor det regnede hele tiden. Vores toilet gurglede og truede med at løbe over, og min mor sagde, at vi ikke skulle skylle efter et ‘lille ærinde’. Vores septiktank sørgede for, at der var en svag lugt af lort i haven. Vejen bag vores hus blev til en mudderpøl, hvor vi gravede kanaler og lavede vandfald i mudderet. Det var virkelig sjovt! Vi badede også i badetøj i den dybe vandpyt på græsplænen foran vores hus.

Vi gik til svømning hver dag klokken 10 i fjorden i pisøsregnvejr i 10 graders kulde. Vores tænder klaprede, når vi stod på badebroen i badetøj i strid blæst og med den iskolde regn prikkende som nåle på huden. Vandet føltes nærmest varmt sammenlignet med regnen. Min far stod på broen i en regnfrakke under en paraply og røg. Han syntes heller ikke, at det var en fest, men han stod der for vores skyld, sagde han.

Vi lærte at svømme i havet, og det er guld værd. Jeg tog mit 50 meter mærke mellem to broer med tang, der kildede på benene og nervøst spejdende efter brandmænd. Det, der motiverede mig til at svømme videre, var, at krabberne nipsede os i tæerne, når vi stod på stenene på bunden. Det gjaldt om at blive ved med at svømme og undgå at stå på bunden 🏊🏼‍♀️🦀

Vejret spændte ben, da jeg forsøgte at sælge konceptet “sommerhusferie i Danmark” ind hos min mand …

Da jeg for mange år siden forsøgte at sælge sommerhusferie ind hos min mand, var det tæt på, at en meget våd sommer spolerede alle mine salgstricks. Vi var nemlig i sommerhus i Rørvig i pisøsregnvejr i en uge. Mine svigerforældre var på besøg, og vi kunne ikke skylle i toilettet, fordi septiktanken var fyldt med regnvand. Vi kørte på havnen og gik på toilettet der. Det var fugtigt, det var koldt og slet ikke sjovt – men uforglemmeligt!

Heldigvis har vi også fælles minder om en skøn sommer i sommerhus, men det er så vejrafhængigt i Danmark. Juli har i gennemsnit 19 regnvejrsdage i Danmark, så det er noget, man skal have med i tankerne. Men når det er godt vejr er Danmark et af de mest fantastiske steder at holde ferie ❤️

Har du idioter i dit liv?

Her til morgen deltog jeg i et online foredrag af den svenske forfatter Thomas Erikson, som er kendt for sine bøger “Omgivet af idioter” og “Omgivet af psykopater”. Jeg har læst begge bøgerne for nylig, og jeg er virkelig begejstret. Jeg kan virkelig anbefale dig at læse bøgerne – for mig har det været meget lærerigt, interessant, tankevækkende og samtidig sjovt.

Jeg er for nylig blevet certificeret i Extended DISC Basic, og det var på uddannelsen, jeg lærte bøgerne at kende. Bøgerne er nemlig baseret på teorien bag DISC-personanalysen, som kan anvendes på en måde, så du lærer at afkode både dig selv, dine kolleger, venner, mand, børn, politikere og andre ved hjælp af de fire personprofiler – rød, grøn, gul og blå. Jeg bruger DISC profilen i mit arbejde med kandidater, men jeg har også oplevet, at jeg får glæde af teorien i mit privatliv. Det havde jeg ikke lige set komme.

Jeg har fået ny selvindsigt, og det er ikke udelukkende af den hyggelige slags. Udover at få øje for mine styrker, har jeg fået øjnene op for nogle af de svagheder, som også ligger i min adfærdsstil. Nu har mine svagheder fået navne. Nu hvor jeg kender dem, owner jeg dem, for de er en del af mig. Jeg er mere bevidst om dem, så jeg kan overkomme dem eller komme udenom dem.

Min konklusion er, at der ikke findes idioter. Ja, det er en stor ting for mig at sige – husk på, at jeg råber af fjernsynet, når visse idioter toner frem. Men nu forstår jeg bedre, hvor de kommer fra og hvorfor de handler og siger, som de gør – takket være teorien.

Ved at kende teorien, kan jeg møde andre (farver) bedre ved at tilpasse min egen adfærd. Jeg øver mig i at blive bedre til at forudse mine og andres adfærdsmønstre fx under stress eller i en Coronakrise. Og der er især “Omgivet af idioter” en god kilde til indsigt – og det er også den bog, jeg vil anbefale dig at starte med.

Bøgerne er baseret på DISC-personanalysen, som kan anvendes på en måde, så du lærer at afkode både dig selv, dine kolleger, venner, mand, børn og andre ved hjælp af de fire personprofiler – rød, grøn, gul og blå.

se mere her

Næste sommer findes ikke, når du er ung – ny CoVirkelighed dag 48

Mandag brugte den norske sundheds- og omsorgsminister Bent Høie 3 minutter af den norske regerings Corona-pressekonference til at takke ungdommen for deres indsats under Corona-epidemien. Som i Danmark er de små elever i Norge tilbage på skolebænken, men de store elever er fortsat hjemme.

Ministerens tale er rørende og taler lige ind i noget, jeg også har tænkt på. Hvor meget de unge går glip af, og hvor pænt de tager det, når man tænker på, hvor kort ungdommen er og hvor passionerede de er. At lægge låg på al det i så lang tid ..

Da jeg var 17 var livet her og nu. Ikke om et halvt år eller til næste sommer. Mine veninder og drengene var hele mit liv, og jeg ville rådne op derhjemme kun med min familie. Man bliver kun student en gang, og man kan ikke udskyde studenterkørslen og studenterfesterne .. De går glip af en del af deres ungdom – eller den bliver i hvert fald anderledes og meget begrænset. Sabbatåret hvor man skulle rejse jorden rundt er lige nu. Det kommer ikke igen. Så kram jeres unge mennesker, lyt til dem og vis dem respekt for deres afsavn.

Link til talen

«Vi gleder oss alle over at de minste får komme tilbake på skolen. Men jeg vil gjerne snakke litt om de største. De som fortsatt må vente og lengte. Jeg vil gjerne si til ungdommene våre at vi ikke har glemt dem! Målet vårt er at de skal komme tilbake til skolen før sommeren. Det er mange som har blitt takket for innsatsen denne tiden. Nå er det på høy tid at vi takker ungdommene våre.

De har ofret mye.

Den siste tiden har mange voksne vært fortvilet over hytteforbudet og frustrert over hjemmekontoret. Det forstår jeg godt! Men hytta ligger jo helt i ro og venter på deg. Jobben er omtrent som før når du vender tilbake.

Slik er det ikke når du er ung.

Våren du fyller 14, ligger ikke i ro og venter på at du skal komme. Det er ikke mulig å vende tilbake til sommeren da du var 17. Russetiden kan ikke spilles på repeat.

Vi som er voksne, snakker om neste sommer. Men neste sommer er for middelaldrende menn som kjøper karbonadedeig og dopapir på tilbud.

Neste sommer finnes ikke når du er ung. Når du er ung, bryr du deg bare om det som skal skje i dag og i morgen. Du drømmer om det som skal skje denne sommeren og denne våren. Du drømmer om fotballcupen der du skal score mål som ingen har sett maken til. Du drømmer om klasseturen der du skal ta mot til deg og flørte med klassens søteste gutt. Du drømmer om skoleballet der du skal danse til langt på natt i den dyre kjolen du måtte mase et år for å få. Du drømmer om russetiden der du skal feire og feste i den aller feteste russebussen og den aller fineste russedressen.

Men så kom viruset som knuste alle drømmene.

Det blir ingen fotballcup og ingen klassetur. Det blir ikke noe skoleball, og russen har knapt rullet en meter. I tillegg er det er umulig å konsentrere seg om hjemmeundervisningen, fordi foreldrene dine snakker så høyt når de har Skype-møter med jobben.

Jeg skulle gjerne sagt til dere som er unge, at alt snart blir som før

Men det kan jeg ikke.

Denne våren blir annerledes. Denne sommeren blir annerledes. Dette året blir annerledes. Dere er ungdommene som må gjøre ting annerledes. Dere har satt livet på vent – for at andre skal berge livet. Jeg håper dere kommer til å danse – selv om det ikke blir noe skoleball. Jeg håper dere kommer til å score fantastiske mål – selv om det ikke blir noen fotballcup. Jeg håper dere kommer til å flørte med søte gutter og søte jenter – selv om det ikke blir noen klassetur. Jeg håper dere får en fet og fin russefeiring – selv om den blir annerledes.

Denne tiden er spesiell. Jeg håper den kan bli fin likevel. Tusen takk til alle norske ungdommer. Tusen takk til russen 2020. Vi kommer til å huske dere!

11 års bryllupsdag i skyggen af en ny CoVirkelighed dag 45

På denne lørdag for 11 år siden blev vi gift. Vejret var præcis så smukt som i dag, og i dag havde også været den perfekte dag at blive gift på. Lige bortset fra, at Corona’en gør det umuligt at holde et bryllup som det, vi havde med masser af gæster, kirkehøjtidelighed, stor middag og fest.

Det ville have knust os at aflyse eller udsætte som brudepar i dag er nødt til. Jeg var gravid med termin i juli. Vi ville giftes inden vi blev forældre. Vi kunne ikke have udskudt brylluppet og have fået det på den måde, vi drømte om.

Vi kørte forbi en kirke lørdag eftermiddag, idet en begravelse var slut, og bedemanden kørte bort med afdøde. Der stod en lille flok og knugede hinanden, mens præsten stod 2 meter væk. Mit hjerte græd for dem. Det gør mig så ondt, at de ikke kan invitere alle dem de vil med. Jeg ved, hvad det betød for mig, da jeg var med til at sænke min mor i jorden, og jeg følte, at verden stoppede .. da jeg så vendte mig om var kirkegården fyldt med familie, venner og bekendte på alle stier i alle retninger. Jeg var ikke alene. Det gav mig håb.

Vi fejrede vores 11 års bryllupsdag hjemme med lækkert sushi fra den lokale i Virum og en flaske meeeget lækker vin, som min mand har købt med hjem til en særlig lejlighed fra Alsace.

Sushi fra Aii i Virum
Lækker vino fra Alsace

Survival tips fra en ny CoVirkelighed på dag 45

Hvad er dine bedste tricks til at holde humøret oppe i denne tid? For mig handler det om at få det meste ud af hver dag. Og det er på trods, for humøret flyver op og ned. Jeg vil bevæge mig både fysisk og mentalt. Der skal stå udvikling med fede typer hen over denne tid, og ikke afvikling, stilstand eller pause. Samtidig vil jeg gerne skabe en almindelig hverdag i en ekstraordinær tid og lægge rejseplaner.

Stå op

Jeg lader som om jeg skal afsted på arbejde hver dag, så jeg står op, tager tøj og make-up på og sætter hår. Det gør jeg mest for min egen skyld, for jeg ser ikke så mange til daglig, men det hele bliver mere trist, hvis ansigtet i spejlet også er trist. Det gavner ikke at møde æseldyret i spejlet hver dag, hvis man gerne vil være tigerdyret og bounce happy omkring, vel?

Lære nye tricks

Det er vigtigt at holde hjernen beskæftiget med noget andet end Corona. Jo mere du laver, lærer, udretter, skaber .. jo mindre obsesser du på Corona. Zap ud af nyhedsstrømmen. Jeg er meget begejstret for LinkedIn Learning, for der ligger et hav af kurser til en sølle pris på 200 kr/pr måned. Alle kurserne findes på en app, så man kan sidde på en bænk ude i foråret og blive klogere. Jeg har afsluttet et fantastisk kursus i Personal Branding, samt i et kursus om at skrive på LinkedIn.

Jeg var på kursus i Disc adfærdsanalyse lige inden lockdown, og jeg har brugt en del tid på at lære mere om det. Jeg læser Thomas Eriksons bøger “Omgivet af Idioter” og “Omgivet af Psykopater”, som baserer sig på adfærdstyperne fra DISC’en. Det har givet mig så meget indsigt – både i mig selv og min egen adfærd, men også i at afkode andres.

Jeg har lagt mærke til, at vores naturlige adfærdsstil under en krise som denne bliver langt mere udtalt. D’erne bliver mere dominerende og frembrusende, I’erne kommunikerer meget mere, osv. Jeg er S, hvilket betyder, at min drivkraft er stabilitet. Jeg er udfordret, det må jeg sige. Men nu hvor jeg ved, at det er sådan, jeg er – og at det er ok, så er jeg blevet bedre til at rumme mig. Det er en fantastisk sidegevinst at få af et kursus.

Løbe & gå ture

Jeg begyndte på mit gode gamle løbeprogram i samme øjeblik vi blev sendt i lockdown. Jeg har ikke løbet i flere år pga en betændt slimsæk i hoften, men nu er jeg i gang med uge 5 af løbeprogrammet for overvægtige eller ældre. Det virker hver gang.

Jeg er også begyndt at gå ture. I morges fulgte jeg knægten noget af vejen til skole og gik en tur langs Furesøen før arbejde. Det var en dejlig tur, for der var så smukt og roligt. Jeg sad på en bænk yderst på en bro, hvor morgensolen lige kunne nå mig.

Natur

Jeg er normalt ikke Vilfred Vadefugl-naturtypen, men jeg må indrømme, at naturen om foråret gør noget ved mig. Forleden så vi tre egern i et træ, der legede tagfat. Jeg så en snog bugte sig hen over stien i dag. Jeg så et rådyr i sidste uge. I går så jeg en mus, og jeg bliver glad i låget af at træerne springer ud dag for dag. Jeg får ro i sjælen af at se ud over søen og gå i skoven. Men jeg vil ikke gå så langt som at synge ‘der er så fuld af sjov inde i en skov’ – men der er smukt lige nu, der er masser af liv, og der er ro.

Sund mad og færre snacks

Jeg elsker mad, og det er jo heldigvis ikke forbudt. Men også jeg har spist alt for meget alt muligt lækkert, sødt og salt. Det har resulteret i en ny rekordvægt for mit vedkommende. Øv, surt!

Jeg er modvilligt nødt til at skære ned på snacks og fokusere på gode madvaner. Det, der virker bedst er, at vi sørger for ikke at have noget spændende i skabene. Jeg spiser Nuposuppe til frokost. Jeg elsker tomatsuppe og thaisuppe, og Nupos versioner smager ganske fint. Resten af døgnet spiser jeg så normal mad.

Sov godt / styrk immunforsvaret

Vi sørger for at sove godt om natten. En god nattesøvn er et boost til kroppen, og det er med til at styrke psyken og immunforsvaret. Min søn og jeg spiser desuden Echinaforce, som styrker immunforsvaret. Jeg tænker, at et stærkt immunforsvar er et godt udgangspunkt, når/hvis vi bliver udsat for Corona. Et svækket immunforsvar er mere modtagelig overfor vira.

Ryd op

Det hjælper gevaldigt på humøret at rydde op og smide ud. Jo mere rod man har i sit hjem og sine gemmer, jo mere rod har man i hjernen. Oprydning giver ro. Vi har taget en stor tørn i kælderen, og vi sender knægtens bedste og mest nuttede 10 år gamle tøj i cirkulation nu. Vi har gennemgået min mors akvarelmalerier, som er 21-22 år gamle og gemt de bedste.

Jeg har også gennemgået mine gamle skoleting fra 1.-3. klasse. Her taler vi om 40-45 år gamle papirer, som jeg har ryddet ud i. Selvom det jo nærmest er danefæ, så er det sgu lidt pinligt at have liggende. Så ud med det meste.

Hjælp andre

Vi støtter vores lokale butikker; den lokale is- og kaffebutik på Holte Havn, den lokale burgerbar på Sorgenfri Torv, Byens Deli i Birkerød og vores favorit Madbutikken på Virum Torv. På vores 11 års bryllupsdag skal vi have sushi fra den lokale.

Vi hjælper vores nabo med indkøb, så hun ikke behøver at gå ud for at handle. Det er svært at handle for andre, men det er samtidig hyggeligt for mig at have hende at veksle et par ord med, mens jeg går hjemme. Hendes familie bor ikke i nærheden, og hun er 84 år gammel. Jeg synes, at hun er megasej. Hun dyrker yoga hver morgen, synger fællessang klokken 9 og kommunikerer med sin familie på Whatsapp.

En sideeffekt af at rydde op er, at vi finder gode gamle ting, som vi kan sende til genbrug og som forhåbentlig kan gøre en forskel og bringe glæde for andre, præcis som de har bragt os glæde. Vores søns babyting, mine mors akvarelpensler og -bøger, køkkenting osv. Det står lige nu i en kæmpe bunke i stuen og venter på, at Mødrehjælpens butik og Kræftens Bekæmpelses butik åbner igen. Det er vores monument, der viser, at vi er i proces og har sagt farvel til en masse ting. Fedt!

Læg rejseplaner

Jeg har galopperende Fernweh, og vi skal ud at rejse så snart det er muligt. Hvis jeg har lært noget i denne tid, så er det hvor meget det betyder for mig og for min familie, at vi kan rejse ud. Jeg vil bruge mere af min disponible indkomst på at rejse fremover.

  • Jeg vil gerne bidrage til, at det hotel vores 2 søde søstre i Italien ejer, overlever. Deres prøvelser har trukket tænder ud, og jeg glæder mig til at kramme dem.
  • Jeg vil også så gerne bakke op omkring alle mine favoritsteder i Berlin; min lokale kaffepusher Father Carpenter, mit home away from home Spreegold, mine elskede dumplings fra YumchaHeroes og mange mange flere.
  • Allerhelst vil jeg også rejse til Østrig og kramme ejeren af vores hotel der. Han har med nød og næppe overlevet corona, og hans nyrenoverede hotel kan ikke have tjent sig selv ind endnu.

Måske ligger din lokale også længere væk end lige om hjørnet .. du kan gøre en kæmpe forskel ved at rejse ud, så snart det er muligt

Få styr på dine minder

Vi er i gang med at lave en fotobog for 2010. Det er så skønt og så livsbekræftende at se vores billeder fra dengang. Jeg var på barsel, vi var i Berlin .. åhh. Det er helende og dejligt at mindes på den måde og skabe et varigt minde til vores søn. Det minder os om, at det hele er en fase – og denne fase skal vi nok også overstå.

En dag laver jeg en fotobog for 2020 med masser af fotos fra Gran Canaria i januar, men også af øde veje, gåture i naturen, coronaskilte og en – trods alt – smilende familie. Længere henne i 2020-bogen håber jeg, at der også vil være billeder fra vores tur gennem Sommereuropa og nytår i Berlin ❤

Sommer i Berlin – den blå legeplads

Tilbage til skolen, sort of – ny CoVirkelighed dag 33

På mandag starter knægten i skole efter 40 dages Corona-break. Han kan ikke få armene ned!

Skolen har været lukket i 40 dage – det svarer til en sommerferie, så første skoledag er faktisk lige så spændende som første skoledag efter sommerferien. Vores søn glæder sig helt vildt. Han har godt forstået, at det er nødskole, med færre klassekammerater, men han glæder sig alligevel!

Første skoledag betyder også at skoletasken skal være klar mit alles. Der må ikke lånes af hinanden, og det betyder, at tasken skal være pakket med spidse blyanter, linealer, tuscher, farveblyanter i rå mængder. iPad’en skal afsprittes hver dag – og det samme gælder vel tasken?

Desværre er det ikke glæde og forventning, vi voksne har MEST gang i, ifht første skoledag.

De gode råd og nye regler er utallige, og som sædvanlig er Sundhedsstyrelsen på banen med en patroniserende video, hvor de fortæller indgående om det indlysende. Denne gang er det skolebørn, der er målgruppen, og det går helt galt med kommunikationen, hvis du spørger mig.

Prøv selv at se videoerne (der er også en for de 3-5 årige) igennem og sig de mange budskaber højt bagefter. Kan du huske dem? Og endnu vigtigere; kan dit barn?

Er det fair at gi’ barnet ansvar for at undgå Corona, som videoen gør? Der er voksne til stede i skolen (præcis som herhjemme de seneste 40 dage), og det er vores ansvar at hjælpe børn til at gøre det rigtige.

Vi skal ikke gemme os for Coronavirus, som videoen fortæller. Det er det stof mareridt og bekymringer er lavet af; man gemmer sig kun for monstre som It. Vi skal i stedet bekæmpe Corona bl.a. ved at vaske hænder og ved ikke at komme for tæt på hinanden. Dvs børnene skal gøre som vi plejer at gøre i den nye CoVirkelighed.

Og frem for alt skal både ungerne og vi glæde os til skolestart. Det er en stor dag 🥳

Bizar video til børn

Børns psykiske helbred sættes på spil

Har du brug for gode råd (og det har du sikkert ikke), så kig i stedet i retning af Børns Vilkår.

That’s the spirit!

Syng! Ny CoVirkelighed dag 25

Vi deltager ikke i fællessang, for der er ingen, der synger her. Kun mig i bilen 😆 Jeg elsker at synge – det har jeg altid gjort. Nogle af mine tidligste minder er bilturene til Rørvig, hvor vi sad på bagsædet i folkevognen i tyk cigaretrøg, uden sikkerhedsseler og skrålede med på Shu-Bi-Dua.

Den sidste sang, jeg sang, var “Solen er så rød mor” – den bad min søn mig synge en dag for nylig, her under Coronanedlukningen. Han elsker den sang. Den er også fantastisk ❤️ Heldigvis synger han også gerne med på sine yndlingssange. Jeg elsker lyden af hans stemme. Den går lige ind i mit hjerte og får det til at banke hurtigere af lykke.

Hvis jeg skulle vælge en fællessang så ville jeg vælge “Lyse nætter” med Alberte. Efter jeg fandt ud af, at sangen handlede om Alberte Windings mor, som var død, fik sangen en ny betydning for mig. Den beskriver så fint det forår, der ubønhørligt kommer, når man har mistet. Det bliver altid forår og lyst igen. Uanset hvor mørkt det er.

Nu kommer fuglene igen
Og lyset vælter pludselig ind
Det kommer gennem alle sprækker
Lyse nætter er tilbage.

Alt, hvad der rørte sig blev gemt
Da du var rejst var det så nemt
Men hjertet ved godt, hvad det ønsker sig
At pynte sig for dig

Du er tilbage, du er hos mig
Du er tilbage, med varme dage
Du er hos mig

Nu kommer lydene igen
Og verden vælter pludselig ind
Med parasoller og sandaler
Bølger maler alt i sand

Jeg havde huset fuld af vind
Og nye frugter båret ind
Men hjertet ved godt, hvad det ønsker sig
At pynte sig for dig

Du er tilbage, du er hos mig
Du er tilbage, med varme dage
Du er hos mig

– Alberte

Under oprydningen i mine gamle ting fandt jeg en mappe, som min mor har lavet. I den har hun sirligt gemt de tegninger og små breve, som jeg har skrevet til hende som barn.

I mappen var også en enkelt af hendes tegninger af en hat, hun selv designede og som min mormor lavede til hende. I pilleæskefacon. Min mormor var modist og kunne lave de vildeste hatte 👒

Oprydning i kælderen – ny CoVirkelighed dag 23

Jeg har bl.a. brugt de stille uger til at hive gamle sager frem i lyset. Meget gamle sager.

Da vores søn var mindre, solgte vi rigtig mange af hans babyting på loppemarked. Det finansierede en stor del af vores ferier i starten!

Kasserne med resterne fra det sidste loppemarked stod stadig i kælderen. Vi var vel på loppemarked sidst for 5-6 år siden. Vi havde regnet med at sælge det på næste års loppis, men det blev ikke til noget og kasserne endte allerbagest i kælderen.

Op af kasserne trak vi mange virkelig fine minder fra vores søns babytid. Nuttede bittesmå lyseblå t-shirts og bløde Petit Bateau bodystockings i str. 56.

Vi har også 2 kasser med rene hvide stofbleer stående i kælderen. Vi skulle have sendt dem i cirkulation for længe siden. Jeg afleverer dem til Mødrehjælpen i Virum, når alt åbner igen.

Jeg pakkede i første omgang babytøj og stofbleer ned med henblik på at bruge til barn nr 2. Men da fertilitetsbehandlingen slog fejl stod kasserne hen som smertefuld bagage bagest i vores kælder.

Det er på tide, at vores babyting kommer i brug igen og ikke bare ligger i vores kælder til ingen verdens nytte! Så snart vi kan donerer vi de gode gamle babyloppesager til genbrug ❤️

Babygrej ❤️

En sidste hilsen fra min mor – ny CoVirkelighed dag 23

Jeg har bl.a. brugt de stille uger til at hive gamle sager frem i lyset. Meget gamle sager.

Allerbagerst i kælderen stod en kasse med min mors akvarelmalerier og -grej. Den har jeg haft stående i 20 år, siden min far dumpede den hos mig efter min mors død. Den er straks værre; jeg ved ikke præcis, hvad der er i den. Min far sagde bare, at det var min mors malerier.

Jeg åbnede kassen i går. I den lå en sportstaske, hvor min mors akvarelting var kastet ned i; bøger, farver, pensler og altså min mors akvareller. Der var mange malerier. Og det slog mig; hun var god til det. Og hvad vigtigere er – jeg kan se, at det gjorde hende glad. Jeg kan fornemme hendes glæde i hvert penselstrøg.

Hun begyndte at male, da hun stoppede med at arbejde. Det var første gang i hendes liv, hvor hun kunne gøre hvad hun ville og hellige sine interesser. Hun tog akvarelmaling op, og det gjorde hende så glad. Billederne er malet i perioden september 1997 – november 1998. De sidste billeder er fra november 98’, hvilket er blot 3 måneder før hun fik diagnosticeret kræft, 13 måneder før hun døde.

Jeg kan ikke gemme det hele. Jeg må sortere i billederne og beholde dem, jeg bedst kan lide. Det er virkelig svært. Jeg holder af dem allesammen. Det er som en sidste uventet hilsen.

Hendes mappe viser hendes udvikling fra ren farveleg i den første time i september 1997 og til kort før hendes død, hvor motiverne er fra Rørvig, fra vores sommerhus.