Jeg fik den mest fantastiske fødselsdagsgave af min mand. Igen. Denne gang var det ikke billetter til Sarah Connor eller en ipad. Det var billetter til en koncert med Lisa Nilsson.
Lisa Nilsson!
Ja, du kender sikkert Lisa Nilsson, men Lisa Nilsson er for mig helt særligt. “Himlen runt hörnet” udkom for 25 år siden – samme år som jeg flyttede hjemmefra.
Den plade (ja, jeg havde den faktisk på vinyl) og de efterfølgende plader var en stor del af soundtracket til mine sorgløse år i 90erne. Sangene blev tillige en vigtig kilde til ro og trøst for mig, da min mor blev syg i 1999 og døde 10 måneder senere.
Det er melodier og brudstykker af tekster, som trøstede mig og bar mig videre.
Selvom “Ändå fall regnet” ikke handler direkte om sorg, så mindes jeg udsigten fra onkologisk på Herlev, og den undren jeg følte, da bilerne bare fortsatte med at køre forbi den regnvåde januarlørdagaften, da min mor døde.
Säg mig vad skall jag göra
Nu när du inte längre finns här
Du gav mig värme
Du var mitt ljus, du var min värld
Och ändå faller regnet
Som det gjort i tusen år
Ja ändå faller regnet
Runt omkring mig där jag står
Vi går genom livet på darrande ben
I varje öga bor en sorg
I varje bröst en sten
– Lisa Nilsson
Jeg var alene i min sorg, da jeg havde mistet min mor, og sorgen blæste mig nærmest bagover med sin intense smerte og intet var som før. Heller ikke mig. Jeg var 28, da jeg mistede min mor – den eneste sorg, jeg havde oplevet var kærestesorg, som klingede af efter nogle uger, måske en måned.
Jeg havde forventet, at det værste var overstået efter begravelsen. En måned efter min mors død var sorgen ikke bedre, snarere værre.
Långsomt leder också någonstans
Det er længe siden nu. Jeg kom ud på den anden side; forandret, klogere og ældre. Lisa Nilssons sange betyder meget for mig; de var en stor del af mit liv – både min sorgløse ungdom og da jeg mistede min mor.
Så … jeg glæder mig helt vildt! Og jeg skal have Kleenex med, for nu har jeg nået den alder, hvor tårer løber lettere 😅
Jag kan inte andas för gråten i mitt bröst
Jag kan inte se för alla tårar
Jag kan bara sörja själen blå
och hjärtat svart
– Lisa Nilsson
mammalade 