A cuppa tea in The Grand Hall – 12/12

Charles Dickens besøgte Rushton Hall mange gange, idet han var nære venner med den daværende ejer.

Efter sigende var The Grand Hall på Rushton Hall inspiration til Miss Havishams forfaldne herregård i Great Expectations. På Rushton Hall er der dog intet forfald, og ingen ure der er gået i stå.

Der er meget langt fra Miss Havishams forfaldne Satis Hall, hvor alting stoppede på hendes bryllupsdag, der aldrig førte til bryllup, til det Rushton Hall, vi mødte.

Jeg kan sagtens forstå, at Charles Dickens blev inspireret af The Grand Hall. Rummet er kæmpestort, smukt og alligevel hyggeligt. Højt oppe under det mørke udskårne træloft er der plads til to gigantiske lysekroner. Pejsen er kæmpestor, og ilden buldrede. Det store smukke juletræ for enden nåede ikke engang halvvejs til loftet.

Vi sad i sofaerne den sidste aften og drak te. Sofaerne var den slags gamle superbløde dybe klunkesofaer, der giver en et blødt kram og indbyder til en middagslur foran pejsens knitren. Jeg drak en kande ginger & lemon tea i “min” sofa, da dagens program var slut den sidste aften ved 22-tiden.

Jeg var træt og mættet af indtryk. Vores rejse havde været et sandt bombardement af indtryk, inspiration og nye relationer. Det var arbejde, men føltes ikke helt som arbejde – og så alligevel; for hjernen var træt og mæt.

“Min” sofa