Nede i klubben ..

Clubhouse er det nyeste skud på stammen af sociale medier. Og jeg har en svaghed for sociale medier, og jeg er SÅ nysgerrig! Så da jeg læste om Clubhouse, tænkte jeg – yay, det er lige mig. Jeg tiggede mig til en invite (!) og kom ind i klubben sent lørdag aften.

For det er sådan, det er. Man skal inviteres, og når man så kommer ind, har man to invites at gøre godt med. Jeg takkede hende, der inviterede mig ved at invitere hendes kollega.

Clubhouse er et talested. Ikke chat som så mange andre steder, i stedet taler du med andre om relevante emner. Eller i mit tilfælde; lytter til de andres indlæg i debatten.

Lige nu er det lidt en smart hemmelig klub af firstmovers. Og så mig på en lytter. De andre er allerede travlt beskæftiget med at tale derinde, for det er det, det handler om: at tale, lytte og diskutere .. I Clubhouse er der ingen billeder, ingen videoer og ingen chat. I stedet åbner du et rum eller slutter dig til et rum, hvor der foregår en slags live podcast, hvor der diskuteres populære emner. Du vælger selv, om du vil være med på en lytter, eller om du vil række hånden op og be’ om ordet.

Du kan integrere de programlagte live talks direkte i din kalender, så når du finder en, du må deltage i, så dukker der en reminder op i din kalender, når den starter. Og så klikker du dig bare ind på app’en. Det er ret smart.

Jeg glæder mig til, at der kommer flere europæere og gerne flere danskere på. Lige nu følger alle danskere mere eller mindre hinanden, for vi er ikke så mange endnu. Jeg har lyttet lidt til forskellige amerikanske politiske debatter blandt mennesker, jeg vil vurdere til at være almindelige amerikanere. Det er interessant og anderledes.

Jeg er ikke blæst helt bagover af begejstring over konceptet, men det kommer nok, når der kommer flere klubber, der interesserer mig.

A cuppa tea in The Grand Hall – 12/12

Charles Dickens besøgte Rushton Hall mange gange, idet han var nære venner med den daværende ejer.

Efter sigende var The Grand Hall på Rushton Hall inspiration til Miss Havishams forfaldne herregård i Great Expectations. På Rushton Hall er der dog intet forfald, og ingen ure der er gået i stå.

Der er meget langt fra Miss Havishams forfaldne Satis Hall, hvor alting stoppede på hendes bryllupsdag, der aldrig førte til bryllup, til det Rushton Hall, vi mødte.

Jeg kan sagtens forstå, at Charles Dickens blev inspireret af The Grand Hall. Rummet er kæmpestort, smukt og alligevel hyggeligt. Højt oppe under det mørke udskårne træloft er der plads til to gigantiske lysekroner. Pejsen er kæmpestor, og ilden buldrede. Det store smukke juletræ for enden nåede ikke engang halvvejs til loftet.

Vi sad i sofaerne den sidste aften og drak te. Sofaerne var den slags gamle superbløde dybe klunkesofaer, der giver en et blødt kram og indbyder til en middagslur foran pejsens knitren. Jeg drak en kande ginger & lemon tea i “min” sofa, da dagens program var slut den sidste aften ved 22-tiden.

Jeg var træt og mættet af indtryk. Vores rejse havde været et sandt bombardement af indtryk, inspiration og nye relationer. Det var arbejde, men føltes ikke helt som arbejde – og så alligevel; for hjernen var træt og mæt.

“Min” sofa

På den lokale pub – 11/24

Salat med rødbeder og ged ❤️

Fish & Chips

Sticky Toffee Pudding mums

Endnu et villigt offer for Pester Power!

Nu arbejder jeg jo med marketing, og dengang jeg læste HD (A) havde vi om begrebet Pester Power. Det grinede jeg meget af, for dengang virkede det absurd, at en meter umyndigt menneske uden dankort skulle styre indholdet i indkøbskurven. Man lærer så længe man lever, og en ting er teori, en anden er praksis. Her følger definitionen på pester power, og så er jeg sikker på, at du kender til det, hvis du har børn:

Pester power is the ability that children have to make their parents buy things by asking for them again and again.

De fleste af os vil nok sige, at vi er gode til at sige fra. Hånden på hjertet; vælger du den type pålæg/morgenmad/frugt/brød/slik/legetøj, du vil have – eller det dit barn vil have? Gider du slås med poden for at få ham til at spise øko leverpostej, når han foretrækker den, der har orange etiket på og hedder noget med ‘billig’ eller ‘super’?

Der spekuleres i pester power. Over alt. Big time. Det bedste og mest effektive medie er nemlig barnet. Det er den direkte vej til forældrenes dankort. Reklamer, placering, produkt – hele pakken er udformet til at påvirke barnet, som så udøver pester power på forældrene. Alle ved, at forældre har svært ved at sige nej til deres børn. Til gengæld zapper de samme forældre væk fra TV reklamerne, klikker sjældent på bannerreklamer og læser meget få blade og aviser.

Hvorfor tror du, der i dag findes legetøj i supermarkederne? Slik er også mere kulørt og spraglet i en meters højde end i 175 cm højde. Og så er jeg slet ikke nået til Fætter BR eller bare det væld af TV-reklamer, samt figurer fra TV, som man kan købe som dukker, tøj eller på dvd. Henvend dig til ungen, så følger pengepungen med (moren/faren).

Jeg kender begrebet og teorien bag pester power, og med min viden burde jeg jo overhovedet ikke være til fals for slige marketingmetoder. Men det virker. Også på mig. Jeg har aldrig før købt så meget leverpostej, kiks, knækbrød, ketchup osv osv. Alt sammen af det foretrukne mærke, da der ellers vanker en lodret afvisning, og varen ender i affaldsposen. Jeg har normalt substitueret til et andet mærke, hvis min favorit ikke var tilgængelig, men nu prøver jeg at få mærkevaren i et andet supermarked. Jeg går med andre ord (eller kører) til et andet supermarked, hvis vi er løbet tør for Nicholas’ favorit-kiks!

Kun 2 år gammel sad han med forbavsende lange arme i indkøbsvognen og hev produkter ned i vognen – produkter, som han havde set og smagt en eller to gange før, men som han bare ville have mere af. Det er jeg imponeret over – at han i så tidlig en alder husker og afkoder hvilke produkter/mærker, han har præferencer for.

Så føles det som om at det marketingarbejde, vi brand managers lægger for dagen i alverdens marketingafdelinger ikke er spildt. Det er ikke spild, når vi kæler for detaljen på produkt, design, markedsføring m.m., når selv et 2-årigt barn kan genkende sine favoritter. Det er ret fedt (jaja, fagnørd …)!

Leggings, treggings, jeggings, meggings?

Nu vil jeg ikke påstå, at jeg er en opdateret front-fashionista, som er totalt hip down on the beat. Men jeg er heller ikke bagude .. or so I thought. Jeg har efterhånden fattet, at man i 2010 ikke går i gamacher eller gamachebukser – som vi gjorde i 90erne.

Næ, i 2010 går man i leggings. Så langt så godt – leggings har erstattet gamacher. Det var helt ærligt også et ord, der lugtede lidt for meget af galocher, folkedans og frilandsmuseum. Så leggings it is – også i min garderobe.

Men så er det, at jeg støder på begreberne jeggings, meggings og treggings – og undrer mig lidt. For på billederne ligner leggings, treggings og jeggings umiddelbart hinanden.

Meggings er et (grimt) kapitel for sig. Det er leggings til mænd. Ad siger jeg bare. Prøv selv at google meggings and feast your eyes! Pas på kaffen ikke ender i den gale hals, siger jeg bare!

Hvad angår treggings, leggings og jeggings, så er jeg – som altid – overbevist om, at marketingafdelingen har været inde over: For ved at sælge gamacher som leggings, treggings og jeggings kan man potentielt sælge 3 par til hver kunde – istedet for kun et par. Smart thinking!

Uden nettet ville jeg fortsat have været mystificeret over begreberne, men heldigvis kan jeg jo kigge i Debenhams modeblog og læse mig til følgende og føle mig totalt u-opdateret, idet indlægget er fra november sidste år:

Leggings, jeggings and treggings, this season it’s been all about the ‘ings’.

But with all these fashion terms being thrown around, do you know the difference? To make things easier we’ve demystified each style and given you an idea on how to wear them.

Leggings are tight fitting styles that are typically made from a blend of lycra, spandex, nylon, cotton or polyester. They’ve been around practically forever and are usually ankle length but in recent fashion circles leggings can now be longer or shorter (cycle shorts were spotted on the SS10 catwalks).

  • Wear leggings underneath short skirts and dresses or with tunic tops for everyday practicality.

Jeggings are fab if you like the look of jeans but prefer the stretch and feel of leggings.  They are the perfect cross between leggings and jeans and some even have the same features as a pair of jeans including stitch detail pockets. They’re versatile, comfortable and uber stylish.

  • Throw on your jeggings with slouchy jumpers and cosy knits for a relaxed, weekend look.

Treggings are the latest of the ‘legging craze’. They look like trousers with a fit and shape of leggings. Sleek and tailored, treggings are great for work and give you lasting comfort throughout the day.

  • Wear treggings in the office with a tailored jacket for that perfect mix of smart and edgy.

So there you have it… will it be leggings, jeggings or treggings? The outfit possibilities are endless.

P.S. Guys – watch out for meggings, that’s leggings for men… eeek!

Ramt af et nyhedsbrev, der virker!

Genialt nyhedsbrev

Her til morgen lå der en række nyhedsbreve til mig, som der altid gør mandag morgen. Langt de fleste blev slettet, som den slags jo gør, når overskriften ikke rigtig fænger mig. Men et nyhedsbrev med overskriften: “Solcreme du ikke bliver hvid af” blev åbnet.

Det nyhedsbrev fortjener et par linier med på vejen, for det er rigtig godt af flere årsager.

For det første – overskriften præsenterer et problem – og lover en løsning. Overskriften adresserer et velkendt irritationsmoment hos de fleste, der bruger solcreme. Nemlig at langt de fleste solcremer lægger en klistret hvid hinde ovenpå huden og giver én et trist blegfesent udseende.

Solcreme er min absolutte topscorer, når det kommer til antallet af fejlkøb. Selvom jeg altid tester solcremen i butikken, så kommer jeg hjem og opdager, at jeg med min nye (tit rimelig dyre) solcreme stadig bliver blegfesen i ansigtet og småsyg at se på. Ikke just dét look, man søger, medmindre man skal lyve sig syg.

Når jeg læser mailen fra Helsemarie, finder jeg ud af, at her er der en kvinde, der har samme problem. Hun har gjort mig den tjeneste at prøve forskellige solcremer og er nu stødt på Juhldal solcreme, som ikke giver én et blegt grønligt udseende. Det forklarer hun kort, præcist og uhøjtideligt i mailen.

Hun fortæller mig det i et kort og overskueligt nyhedsbrev på en måde, som en veninde ville have fortalt mig det. Det er rigtig godt, og det virker på mig, fordi det virker ægte, personligt, relevant og rammende.

At mailen ligger hos mig mandag morgen efter en solbeskinnet weekend er godt gennemtænkt. Jeg (og andre med mig) er lidt lang tid om at komme i gang mandag morgen, og man drømmer om at kaste sin krop ud i solen igen. Købsintentionen er skabt, og tiden er der til at bestille solcreme, så man er klar til næste weekend, hvor solen kommer igen.

Og så er der tilbud på solcremen. Gratis after sun ved køb af to produkter. Det afgør sagen. Jeg bestiller to tuber solcreme fra Juhldal. Jeg kan ikke lade være. Og ja, jeg blev ramt af god markedsføring mandag morgen – og er ikke bange for at indrømme det!

Jubii! Jeg er færdig!

Jubii! Jeg fik mine karakterer idag! Og det gik over al forventning; jeg fik 13 i den ene skriftlige eksamen, 11 i hovedopgaven og 6,71 i paratvidensopgaven. Dvs. et eksamenssnit på 10,94. Det er helt vildt … ! Jeg er helt vildt glad og helt vildt stolt af mig selv! Der er sgu spåner i gamle Olsen!

Paratvidenseksamen 2. maj

Det gik soso til eksamen igår. Paratvidenseksamen uden hjælpemidler, 4 timer skriftligt. Jeg er ikke imponeret! Ikke så meget over mig selv, men jeg er skuffet over de spørgsmål, der blev stillet. Jeg synes, at spørgsmålene gik for meget i detaljen. Jeg savnede at få lov til at bevise, at jeg kan bruge den viden, jeg har fået, på en konkret problemstilling – uden brug af hjælpemidler. Det er alt andet lige bedre at kunne bruge sin viden konkret end at kunne lire hele pensum af ordret.
 
2 ud af 6 spørgsmål var jeg helt og aldeles på bar bund i: En af modellerne, vi kom op i, har jeg noteret ´ikke eksamensstof´ ud for, da den blev vist i undervisningen, så den havde jeg ikke forberedt. Aktant-modellen. Flot! Jeg ved ikke, om jeg har hørt forkert i timen, men det gør jo ingen forskel nu. Jeg kunne huske 50% af modellen; hjælper-helt-modstander … jeg mangler lige objektet, modtageren, giveren, subjektet – og så skulle helten vel egentlig ikke hedde helt … men jeg demonstrerede modellen i brug, og der har jeg alle 6 roller med – uden at kalde dem ovenstående. Så måske går det an…?
 
Og et andet spørgsmål gik på awareness index i forbindelse med tracking. Dér var jeg helt blank, for jeg har uden pis aldrig hørt om det. Flot! Så 2 ud af 6 spm besvarede jeg højst tvivlsomt og vævende. Æv. Og ja, det var så mig, der ikke lige havde bidt mærke i den linie i pensum, hvor Awareness Index var defineret. Vi har aldrig anvendt det praktisk, og det er heller ikke nævnt i hverken Marketinghåndbogen, Kotler eller Lancaster & Massingham, så det er ikke et index, man underviser i på HD i afsætning. Prøvede lige før at google på awareness index, og det blev jeg heller ikke klogere af.

Nogen, der gider læse til eksamen for mig?

HOLD-NU-KÆFT, hvor er jeg smadret af at læse til eksamen hver eneste fordømte aften – og også hele næste weekend. Men det er nødvendigt.  Jeg føler mig ikke særlig tryg ved den paratvidensopgave, jeg skal til på onsdag. Onsdag om 14 dage er eksamen ‘med hjælpemidler’, så der er jeg ikke helt på røven. Den frygter jeg lidt mindre

Det forsømte forår – igen!

Jeg prøver lige at lade være med at hvile på laurbærrene og prøver at få armene ned igen. Hovedopgavekarakteren tæller 1/3 af den samlede karakter, og eksamen er nu kun 3 uger væk. To gange skriftlig eksamen – den ene har jeg det sådan set ok med, da vi må have hjælpemidler med. Men den anden eksamen … er en paratvidensopgave, dvs. ingen hjælpemidler, ingen hjælpeliner. Kun – fisk! Det gruer jeg sq for, for jeg har langt fra været den gode artige elev i år. Lektier har jeg ikke rigtig læst så meget af. Men jeg har været der – i skolen altså. Og har hørt efter. Nogle gange. Når jeg altså ikke har haft hjernen på automatpilot.
 
Eksamen er de gode elevers festdag. Jeg skal bare have røven med igennem den paratvidenseksamen. Så fra nu af; nul liv, nul skæg, men masser af læsning. Jeg startede igår med at læse markedsføringsloven, festefeste. I aften skal jeg i skole, imorgen skal jeg læse mere jura, for jeg misser skolen på mandag, fordi jeg først sent er hjemme fra forretningsrejse til Barcelona (lø-sø-ma). Så imorgen torsdag – jura. Fredag – pakke og kysse kæreste farvel. Lørdag – 6:45 afgang mod Barcelona. Mandag – retur i Kastrup 20:45. Tirsdag – lektielæsning. Onsdag – skole. Torsdag – eksamenslæsning og så derudaf.
 
Vræl. Det forsømte forår. Igen!! Min lillebror har lige skrevet ‘Nørd! Tillykke med det! Hvad skal du nu læse?’ Intet, nada, nul und nichts! Eksamen i maj er min sidste!

Jubii! Hovedopgaven er bestået!

IAA DIPLOMUDDANNELSEN: Vurdering af gruppe 8 2007
Hele vejen igennem en usædvanlig selvstændig og fremragende præstation. Gruppen har udfordret sig selv mere og er kommet længere end de fleste, måske ikke på indholdets originalitet, men på formen og processen undervejs. 

Det første møde var mere end en generalprøve. Det var et overflødighedshorn af skarp analyse, rollespil, iscenesættelse – og så en fuldstændig overrumplende essens (Dalai Lama for din mave).

Alt sammen gennemført ned i detaljen og med et stort engagement.

De kreative kom tilbage med en løsning, som matcher essens og budskab på fortræffelig vis. Måske er det ikke den mest revolutionerende kommunikation, men den tager udgangspunkt i, hvor mærket og målgruppen er i dag – og er gennemført i eksekveringen. Gruppen supplerer med flere kreative elementer, som skaber harmoni og sammenhæng i kampagnen. Elegant måde at få GAIO med i Cultura-familien.

Præsentation er velforberedt og velgennemført – og en anelse for hektisk. Det eneste tidspunkt i hele forløbet, hvor der var lidt slinger i valsen (nerver eller ivrighed?). Det udleverede dokumentationsmateriale er superbt. Kampagnen ender med at blive den foretrukne efter IAA-afstemningen.

Karakter: 11

Jubii! Hovedopgave SLUT!

Var i skole fra 16-21:45 i går. Er lettere smadret idag, men glad! Glad for, at hovedopgaven er slut. Glad for, at det gik godt.
 
Vi så alle de andres præsentationer – derfor tog det så lang tid. Vores præsentation var 3. sidst, og det gik supergodt, vi fik god respons på vores kampagne. Bagefter stemte vi om hvilken kampagne, der var den bedste. Og blandt alle de 10 kampagner, valgte vores medstuderende vores kampagne som årets bedste! Vores vejleder var også stolt og glad på vores vegne. Det var simpelthen en jubelaften!
 
Vi får vores endelige karakter efter påske. Og SÅ skal jeg igang med at læse til eksamen *gys*

Dalai Lama i din mave

Fik denne mail fra Britt på mit hold her til morgen: "Hva’ så supergruppe – har I sovet godt i nat? Jeg har sovet fantastisk – og min åndsvage migræne er blæst væk. Jeg mødte lige Camilla, da jeg stod af S-toget. Hun fløj lige op og nåede at fortælle mig at deres lærer havde sagt at vi klarede det supergodt og at vi ligger til 10 eller 11. Dejligt udgangspunkt at have nu ikk?!!  Ha’ en fantastisk dag og weekend, vi ses på mandag! :o) Britt"

Og det ER virkelig fantastisk! Det med ’supergruppe’ er ingen underdrivelse! Jeg oplever for første gang i mit liv, at gruppearbejde kan være helt fantastisk! Vores gruppe består af 6 mennesker med vidt forskellige baggrunde. Normalt er der altid en eller to, der styrer hele løbet, mens et par stykker udfører ordrer og et par stykker intet laver.

I vores gruppe knokler vi alle sammen med en sjælden set entusiasme. Vi har det sjovt, og vores samarbejde bliver faktisk bedre og bedre, idet den individuelle præstation rent faktisk optimeres af samarbejdet. Det er helt fantastisk, og jeg må indrømme, at jeg godt kunne være fristet til at prøve at arbejde mere i grupper på jobbet, end jeg hidtil har gjort. Jeg har altid fravalgt gruppearbejdsformen og har foretrukket at tage ansvaret alene for at undgå gruppefnidder og kollektiv ansvarsfraskrivelse.


Nå, men hvad skete der i går? Vi skulle mødes med vores vejleder og vores kreative team i går. Vi briefede dem i fredags, hvor vi havde lavet en superbriefing, hvor vi alle havde ’roller’ – jeg var bl.a. financial manager hos Arla og fremlagde budget, markedsandele, salg osv. Helle var læge, der fremlagde baggrunden for de bakteriekulturer, som er vigtigste ingrediens i Cultura. Vi startede i ét rum med en tilstræbet stringent clean overspillet kedelig mødeform, hvorefter vi gik ind i et andet rum, hvor vi viste de kreative, hvordan Cultura er. Vi havde aromaterapi, yogamåtter, collager, stearinlys, dæmpet belysning osv, så vi sluttede af med en god fornemmelse.


I går kom de kreative så tilbage med 3 bud på hvordan Arlas kommunikation for Cultura skal være. Vi valgte enstemmigt 3. forslag, som var så genialt og som var så meget ’Dalai Lama i din mave’. De havde fanget den lige på kornet.
Jeg prøver lige at forklare … De havde lavet 4 skitser – 1 skitse per produkt.

1) Cultura ½ liter drikkeyoghurt: Foto af to ½ liters Cultura, der ’kysser’. Tekst: ’½ liter kærlighed med skruelåg’
2) Cultura 1 liter karton: Foto af 1 liters karton, der hælder yoghurt ud. Tekst: ’1 liter omsorg med skruelåg’
3) Cultura portionsbæger med müsli og ske: Foto af produktet svævende med skygge. Tekst: ’250 g indre ro med müsli og ske’
4) Gaio Cultura ½ liter bæger: 3 bægre Cultura Gaio, hvor det ene bæger balancerer ovenpå de to andre. Tekst ’½ liter balance med låg’

Når man tænker på, at vi har kommunikeret, at essensen af Cultura-mærket er ’Dalai Lama i din mave’, så er det ramt lige på kornet. Det er fantastisk dygtigt gjort af de kreative – som jo altså selv er studerende!

Eksamensræs

Pust! Lørdag og søndag lavede vi gruppearbejde. Det gik rigtig godt – vi har fået lavet en superfin opgave! Jeg har arbejdet en del på den mandag , tirsdag og onsdag.
 
I går var vi så til vejledermøde, som var en prøveeksamen – og det gik bare skidegodt! Vi fik super meget ros, og vores vejleder var vild med vores måde at gøre tingene på, samt vores pointe. Vi arbejder jo med at repositionere Cultura, og så nærmest for sjov sagde jeg: "Cultura er Dalai Lama for din mave". Det er så blevet vores pointe, og vores vejleder er vild med det!
 
Så vi er næsten klar til på fredag, hvor den endelige bureaubriefing finder sted. Dér er det knald eller fald! Resultatet af vores hovedopgave afhænger af, om de kreative forstår vores brief og vender tilbage med et kampagneoplæg, vi kan bruge til noget.
 
Vi har nogle ting, vi kan gøre bedre og præcisere, så vi mødes i dag hos Helle kl. 17 og laver de sidste ting på opgaven.
 
Når præsentationen imorgen er skudt af, kan vi holde ‘friweekend’. Jeg har sindssygt mange ting, jeg skal nå!
 
Den 14. marts får vi debrief fra de kreative ved et midtvejsmøde, og den 21. marts får vi den endelige præsentation af deres kampagneoplæg. Derefter går vi i hi igen og laver den endelig briefing færdig, som vi skal præsentere ved eksamen 28. marts. Derefter skal jeg i skole et par onsdage til efter påske og så er der eksamen 2. maj og 10. maj.