Deyrolle

Her er jeg nødt til at komme med en længere baggrundshistorie, for at du forstår hvad vi egentlig lavede i en butik med udstoppede dyr i Paris..

Han, hun & slottet

Vi ser den mest hyggelige serie om et engelsk par, der har solgt deres hjem i England og har i stedet købt et slot i Frankrig. De hedder Dick og Angel – og de virker som de hyggeligste mennesker. De er superdygtige, og især Angel er fantastisk kreativ. Hun køber på et tidspunkt en udstoppet and, som er blevet mat og ser noget træt ud.

I Sæson 4, afsnit 1 kører hele familien til Paris – Angel med den gamle udstoppede and under armen – og dér besøger de Deyrolle.

Deyrolle er en butik, som er eksperter i udstoppede dyr. Angel får råd om hvordan hun kan shine den matte udstoppede and op. Hun følger rådene præcist – og anden bliver som ny.

Midnight in Paris

Deyrolle er også med i Midnight in Paris, hvor de holder fest mellem de udstoppede dyr.

Derfor var vi i Deyrolle

Derfor var vi en tur i Deyrolle i dag. Det var en kæmpestor oplevelse!

I butikken kan man købe en udstoppet giraf, en smuk zebra med dybe brune øjne, en næsten levende tiger eller en smuk myresluger, hvis det skulle være? Dyrene er så smukt og nænsomt konserverede, at man næsten venter, at de lever op.

Jeg kiggede helt tæt på zebraens mule og brune øjne – det er virkelig magisk. Det gik op for mig, at det er en kunstform at udstoppe dyr.

Dyrene er selvfølgelig dyre – omkring 20.000 euro for zebraen.

Gå ind og kig dig omkring. Det er en meget stor oplevelse. Jeg var fristet af at købe en zebra til 21.000 euro, og jeg er ellers ikke til udstoppede dyr 😉

Se fotos på deres Instagram her.

Deyrolle Instagram

Det vildeste sted i byen

Vi mødtes med gode venner og deres drenge til brunch på mit gamle stamsted i Valby. Minderne om stedets lækre mad var bedre end realiteten her 15 år senere, men selskabet og kaffen var god. Og formålet var at fouragere forud for en lang dag i Zoologisk Have, og det lykkedes!

Da vi kørte hjemmefra var det gråt og det småregnede. Det var 6C, og jeg havde handsker, Tempo-tücher og vådservietter i tasken. Alt var klart til kolde hænder og løbenæser.

Men så kom solen frem, og det blev den smukkeste solskinsdag. Træerne glødede, og mange af dyrene pilede rundt i den friske klare luft. Vores drengene pilede rundt, og vi gik og sludrede.

Lille kat på vejen …

I går aftes blev min mand fulgt hjem af en meget kælen lille rød kat. Den var meget kontaktsøgende, og jeg gik med ned for at se til den. Jeg tog en skål med vand med, for det var tordnende varmt.

Den lille kat kom straks hen og snoede sig rundt om mine ben. Jeg satte mig ned. Det var en lille spinkel kat med det fineste ansigt og kønne øjne. Den drak en del vand, og så sad den ellers og kiggede bedende efter os, da vi gik ind for at gå i seng.

Her til morgen var den der igen. Vores søn faldt pladask for den. Den er også helt fantastisk sød og kær.

Nu har jeg efterlyst dens ejer på facebook, og jeg håber, at hun/han ser det og finder sin kat igen.

Ellers må jeg finde ud af, hvad vi så stiller op med den 🤔

Kat savner ikke længere sin ejer i Holte/Virum

31/7 – ejeren er fundet, og katten kom hjem i eftermiddag. Jeg efterlyste ejeren på facebook, og jeg er blæst bagover af det engagement og interesse, folk udviste. Opslaget blev delt og kommenteret.

Det viser sig, at katten havde slået sig ned i børnehaven, hvor den har holdt til et par dage. Det er vores søns gamle børnehave, den ligger lige udenfor vores dør. I børnehaven har de fodret katten, givet den vand og så har de aflæst øretatoveringen og har via den fundet frem til ejeren. Det er da verdens bedste børnehave; både for vores søn og for den lille røde Katty 😍

På dyrskue

Laterpost fra 12/6.

Knægten og jeg satte vækkeuret i lørdags. Vi blev hentet af min veninde og hendes to glade morgenfriske unger. Vi startede med kaffe og croissanter fra Starbucks/Q8 – og så var selv jeg tilnærmelsesvis frisk 😀

Sidste gang jeg var på dyrskue var i Nykøbing Sjælland i start-80erne. Der optrådte Brødrene Olsen og Katy Bødtker på en ladvogn. Jeg husker, at vi var mere interesserede i at klappe dyrene end høre musik.

Siden da har jeg ikke været på dyrskue, men det skulle der laves om på!

Vi kom tidligt om morgenen, og vi kom ind der hvor der var traktorer og andre landbrugsmaskiner. Ungerne klatrede ombord på en gigantisk traktor, og de formåede at få den til at blinke.

Lidt derfra stod en stor bisonokse, og bag den lå en lille bisonkalv næsten gemt i høet.

Jeg havde lavet en liste over nogle af de ting, jeg godt kunne tænke mig ville være sjovt for ungerne

  • bygge en burger helt selv
  • se ulvehunden
  • lave milkshake
  • smage grøntsager
  • bage en bolle
  • deltage i jægerskattejagten
  • se en masse dyr
  • kæle med kaniner, heste, får, køer og geder
  • se dansende maskiner
  • Vi kunne simpelthen ikke nå det hele på én dag. Ungerne lavede deres egen burger, og det var sjovt at se hvordan nej-hatten blev til ja-hat.
  • Vores kræsne dreng stod pludselig og smagte på forskellige krydderurter. Han kom hen til mig med et blad esdragon ‘hold dig for næsen og tyg – slip så næsen!’ – jeg gjorde som han sagde. Hans øjne strålede ‘lakrids!!’ jublede han.
  • Han lavede først en dressing baseret på creme fraiche med forårsløg, lidt avocado, esdragon, hvidløg, samt citronsaft, salt og peber i. Han valgte alle ingredienser selv og smagte på det undervejs.
  • Næste station var bøf-stationen. Han skar broccoli ud i små bidder og æltede det sammen med kødet og noget grillkrydderi. Så stegte han bøffen. Da den var klar anrettede han burgeren og kom stolt over til mig med den. Den var superlækker!
  • Vi hilste på bierne og smsgte deres honning. Vi blev enige om, at det var godt, vi ikke er bier. Efter 4-6 ugers hårdt arbejde dør bierne nemlig.
  • Knægten skød også med gevær. Selvom der var en, der guidede ham, så slog geværet bagud med stor kraft. Geværet ramte ham i ansigtet, og han skreg og løb skrigende væk. Jeg frygtede, at han havde brækket næsen, og jeg løb efter ham, jeg fik ham hurtigt indfanget – han var i chok og skreg op “Er mit ansigt ødelagt? Er mit ansigt ødelagt?” Jeg fik ham lagt ned og gav ham noget koldt på. Der var intet blod, heldigvis, men et blåt mærke voksede frem ved siden af næsen under øjet. Sikke et chok!
  • Knægten bagte også brød, og vi havde nær glemt at hente det. Det var et virkelig lækkert brød, som vi delte morgenen efter til morgenmad. Mums!Dagen før var Mary på præcis samme stand, hvor hun lavede miniburger, præcis som vi gjorde 😀

    Nissen flytter ind

    Vi har hørt, at det pusler i vores væg om aftenen, når vi skal sove. Måske er det husmusen Pip eller Flemming Flagermus … eller måske er det Nis? Det er svært at vide, men se nu der ..

    Så blev juletræet tændt!

    Vi var med gode venner ned ved rådhuset og tænde vores lokale juletræ. Der er både borgmester, brandbil, orkester og en julemand, der deler æbler og clementiner ud. Men der er ingen, der siger noget, og der er heller ingen fællessang. Nå, men det er meget nedtonet, hyggeligt og afslappet,

    Sent sent om aftenen puslede det i vores hjem. Er det mon mus, eller kan det være nisser?

    Fiskefodring i Aquarium Barcelona

    Da vi besøgte Aquarium Barcelona var der mulighed for selv at fodre fisk – det gjorde vi! For 4€ fik vi en fyldt fiskesutteflaske, så knægten kunne fodre fisk. Det kan jeg klart anbefale.

    Det var en stor oplevelse for vores søn. Han elsker jo dyr, og det var sjovt at se, hvordan fiskene reagerede på sutteflasken. Han blev lynhurtigt akvariets midtpunkt, for alle fiskene flokkes om sutteflasken!

    Fiskefodring
    Den store guldfisk er god til at spærre gabet op !

    At hilse på en bjergged

    I dag kørte vi til Wildpark Aurach, som ligger i 1080 meters højde nær Kitzbühl. Vi har talt om bjerggederne, der bor i bjergene, men vi har ikke set dem. Med vores søns interesse for dyr var det jo oplagt at finde en bjergged et sted i nærheden, og derfor kørte vi til Aurach Wildpark.

    Vi kørte gennem Kitzbühl og videre ud på landet, op ad en lille vej, der blev mindre og mindre – og stejlere og stejlere. Til sidst kørte vi langs en flod op af en smal snoet bjergvej. Pludselig var der et lodret fald lige ved siden af vejen. Det var lige vildt nok! Men så var vi der også. Vi parkerede bilen og gik op ad en stejl vej op til indgangen.

    Det kostede 8 euro for voksne og 5 for børn, så det er bestemt ikke noget, der vælter budgettet. Parken er medlem af Österreichischen Wildgehege-Verbandes, hvilket gør, at de skal overholde en vis standard indenfor dyrehold. Nogle gange kan man jo godt blive lidt skeptisk omkring den type dyreparker, særligt hvis de er for billige.

    Allerede lige indenfor lågen så vi bjerggeden med dens mægtige horn. Der var en hel familie af bjerggeder; lige fra bittesmå kid, der lå på toppen af en klippe og puttede sig – og så til den store gedefar med de mægtige horn. Det virker nærmest naturstridigt, at den kan balancere på de højeste og mest uvejsomme bjergtinder med den kæmpe overvægt af horn i panden.

    Vi vandrede op op op i parken, som har en stor bestand af hjorte og dådyr, samt geder, æsler, vilde får, vildsvin, hængebugsvin m.fl. De fleste af de nævnte dyr går frit på et stort grønt område, og man må ikke gå udenfor stierne, og man må ikke klappe vildtet. Hjortene og dådyrene er noget mere tamme/mindre sky end i Dyrehaven, så man kan komme ret tæt på dem, og det var spændende for knægten at opleve dem på så nært hold.

    Det mest spændende for vores dreng var dog gederne, der også gik frit omkring og gerne opsøgte børnenes selskab. Gederne lod sig villigt klappe og nusse på ryggen. Vores dreng satte sig forsigtigt ned ved et kid, der lå og tyggede drøv, og han aede det forsigtigt på ryggen. Det kiggede på ham og snusede til ham, og han smilede lykkeligt. Han mærkede på dets små fine horn, og den puffede til ham med hovedet og lagde sig op af ham. Han var helt fortabt i det lille fine gedekid og sad længe og nussede med det.

    Han klappede også et æsel, men det var lidt mindre kælent, så han vendte tilbage til gederne igen og fandt to geder, der lå og tyggede drøv. Han fortalte mig, at en ged har 4 maver, og at når den spiser, går maden fra den ene mave til den anden og op i munden igen. Derfor ligger den og tygger hele tiden på gammel mad. Det anede jeg ikke. Han har hørt om det i børnehaven, fortalte han.

    I vildtparken var der også en legeplads, og den besøgte vi selvfølgelig. Der var en kæmpelang rutsjebane, der snoede sig ned ad bjergsiden. Han pilede op af trapperne med en hollandsk dreng og et par østrigske drenge for at rutsje ned sammen. Resten af legepladsen gik vi hurtigt igennem, men det var også en fin og udfordrende naturlegeplads bygget op som små stationer.

    Vildtparken havde primært lokale vilde dyr, men jeg savnede et murmeldyr. Det ville jeg godt have set. Til gengæld havde de et par ensomme aber. Dem brød jeg mig ikke om at se, for de så ikke ud til at trives så godt, og de virkede rimelig malplacerede på et bjerg.

    Det var vores sidste dag i Østrig i dag, så vi spiste frokost i Westendorf, og vi var også så heldige at være vidner til et ægte tyrolerbryllup foran den lokale kirke. Alle egnens folk var af huse i deres fineste tøj – selv de mindste drenge og de ældste mænd havde lederhosen og ternede skjorter på, mens piger og kvinder var fine i deres bittesmå dirndler med broderede blomster, terner, blonder og pufærmer. Bryllupsfesten foregår i et nærliggende festlokale, og natten genlyder af den type tyrolerhyl, de fleste nok bedst kender fra Fedtmule på ski.

    Foran hotellet havde Borussia Dortmund slået et større cirkus op, hvor børnene kunne deltage i forskellige i fodboldrelaterede aktiviteter og få en slikkepind. Vores søn prøvede også nogle af de forskellige aktiviteter, men han har sgu lidt svært ved det. Han kan godt sparke til en bold, men er for forsigtig og sparker ikke hårdt nok, og så mister han interessen. De unge mennesker, der stod for det, var heller ikke videre entusiastiske, så vi fik slikkepinden, et par armbånd og et klistermærke – og så var det vinget af. Jeg undrer mig dog stadig over, om der virkelig er nogen, der vil købe en sort-gul Borussia Dortmund brødristere.  Men der er så meget kvinder ikke forstår, og den brødrister er bare én af dem.

    Vi kom tidligt hjem på hotellet for at bade i poolen. Vi plaskede længe omkring, hvorefter jeg fik pakket det meste af vores tøj sammen, og knægten pakkede sit legetøj sammen i sin kuffert. Nu mangler vi ikke at pakke så meget og kan nå tidligt i seng i aften.

    Den hemmelige have

    Jeg vågnede mandag morgen med et knaldrødt smertende lysfølsomt øje. Jubii, så vidste jeg bare, at vi er ude i noget, der ikke bare er vuggestuepest. Jeg tog på arbejde som normalt og havde en produktiv formiddag, hvor jeg godt nok så herrens ud, men ikke var videre plaget. Jeg fik en akuttid hos øjenlægen klokken 13, men solens stråler smertede, så jeg ikke kunne holde ud at holde mit øje åbent. Jeg tog derfor solbriller på, men der er jo ingen styrke i, så udenpå solbrillerne havde jeg så mine almindelige briller. Lovely look, men det virkede, og så er jeg ligeglad med resten.

    Jeg fik konstateret hornhindebetændelse og regnbuehindebetændelse, og det skyldes primært mine kontaktlinser, samt formentlig bakterier fra pool-vand lørdag/søndag. Da jeg blev undersøgt fik jeg pupiludvidende dråber, så jeg følte mig stæreblind, da jeg gik derfra. Heldigvis ligger universitetshaverne lige i nærheden, og jeg nærmest tumlede derhen med min brille-på-solbrille-løsning og satte mig på en bænk i solskinnet ved søen og skumlede over mit ømme øje. Efterhånden som jeg kunne se lidt igen, blev jeg rastløs og gik en tur rundt på universitetshavernes små hemmelige stier.

    Hver gang jeg går rundt i universitetshaverne bliver jeg slået af, hvor smukt og hemmelighedsfuldt, der er. Som en eventyrlig hemmelig ældgammel have, hvor man let kan forsvinde. Der er rislende bække, mørke krat, gode gemmesteder, hemmelige stier, en lille sø, giftige planter, smukke blomster, eksotiske planter og kæmpetræer. Desværre kommer jeg kun forbi, når jeg har været hos øjenlægen – og i den forbindelse kan jeg ofte ikke se særlig meget. Jeg tænker hver gang, at jeg må komme igen en dag med min søn og gå på opdagelse.

    På vejen hjem hentede jeg medicin – jeg skal dryppe mit øje en gang i timen 12 gange om dagen, så jeg får travlt. Hen under aften tog smerterne til. Jeg kunne ikke rigtig finde ud af, om det var hovedpine eller om det var smerter inde i hovedet bag øjet, så jeg tog et par piller og gik i seng.

    Efterlysning: Samlekort fra Animal Planet

    Vi er igen hoppet med på samlekortbølgen og er næsten i hus med vores bog. I lørdags var vi til byttedag i Føtex, og der byttede vi os frem til næsten 50 kort. Vi mangler nu kun nedenstående kort, så er bogen fyldt, men vi har næsten ikke nogle kort tilbage at bytte med, så vi er lidt på spanden:

    • Grøn 61
    • Lilla 86
    • Mørkeblå 115-116-118 

    Og nu ved vi, at Stenfisken er verdens giftigste fisk 😀

    Kender du solenodonten?

    Nej, vel? Solenodonten er ikke Peter Plys’ nyeste ven næst efter hafferlaffen. Det er et af verdens mest truede dyr – og et af de mest mærkværdige. Det er verdens eneste pattedyr med gifttænder som man kender det fra slanger.

    Den er kendt for at løbe på tæerne, og når den løber for hurtigt, vælter den! Det grinede vi ret meget af, da vi læste om solenodonten i bogen “Mærkværdige Væsener” forleden.

    Om morgenen talte knægten om dyret – og kunne både huske og udtale dets navn. Jeg tabte kæben. Det er et rimelig svært ord, som han kun har hørt den ene gang.

    Han spurgte de voksne i børnehaven, om de kender solenodonten. Det gjorde de ikke, men de ville gerne lære den at kende, så dagen efter tog vi bogen med – og nu hænger solenodonten på opslagstavlen.

    Her til aften fandt vi den på youtube. Den er nuttet – og underlig. Mon den findes i zoo nogen steder .. ?