To make each day count! Ny CoVirkelighed dag 16

Forleden sagde min mand “du må ta’ nogle billeder af hjemmeskolen, for det her vil vores søn kunne huske resten af sit liv”

Det gumlede jeg lidt på. Ikke meget Instahygge hos os, tværtimod frustrationer, modstand og råberi.

Faktisk er det SÅ klogt sagt! Denne tid er unik og kommer aldrig tilbage. Forhåbentlig. Men nu hvor vi er her .. det bliver en tid, vi aldrig glemmer. Vi skylder hinanden, at det bliver så godt som muligt.

Så jeg har et valg: Skal min søn huske en hæslig hjemmeskole med skrig og skrål, hvor han er eleven, der ikke gider hjemmeskolen – og jeg er den frustrerede lærer, der hader at være lærer? Nej, vel?

Jeg er moren, der gerne vil lære mit barn ting og sager i den udstrækning det giver mening. Jeg laver ingen foie gras undervisning på vores barn. Derfor når vi ikke det hele på meebook, Matematikfessor, Gyldendal, Grammatip, digipuzzle og hvad de 117 andre platforme hedder. For lærerinden er fyret – og MOREN 😍 tager over!